Grenaa havnebane - MR hos BASF i 2010 (10 billeder) (Generelt)
Har der nogensinde været konkrete forslag om, planmæssigt at lade persontogene fortsætte fra Grenå station og ned/hen til havnen?
"Ved etableringen af Grenå-Hundested færgeruten var det naturligvis HFHJ, der sørgede for togforbindelse i tilslutning til færgernes sejlplan; på Jyllandssiden kom der efterhånden nogen togforbindelse mellem Grenå station og havn, først i form af "badetog", senere med Ebeltoftbanens tog. DSB var naturligvis ikke begejstrede for GHF, som jo snart viste sig som en konkurrent til Kalundborg-Århus overfarten; men fra 1936 kunne der dog udstedes direkte billetter fra københavnske stationer via HFHJ-GHF, og efterhånden lagdes ingen hindringer i vejen for den nye rutes gennemgående billetudstedelse. Der blev endog i somrene 1952 og 1953 etableret gennemgående tog Grenå-Randers-Ålborg og omvendt.
.....
Der var dog håb om, at denne nemme forbindelse skulle genopstå, når GHF fik sit nye færgeleje i Grenå, men det viste sig ugørligt at forlænge Grenå havnebane hertil. Mærkværdigvis skete akkurat det samme, da GHF holdt flyttedag i Hundested".
Kilde: "Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane 1947-1972" af P. Thomassen (DJK nr. 33, 1972).
Emnet blev berørt i *denne tråd*.
M.v.h.
Niels