FAF Silovogne i Svendborg 1993
Hej Aleman.
Er det ikke en MF rangertraktor, selv om jeg troede at en MF var en del af et IC3 tog
Selv om billederne er noget små kan man, især på billedet med både D & B vognen, godt fornemme at kegletankene ikke er af samme form.
Det var Ole M. Nielsen der gjorde mig opmærksom på forskellen, ellers havde jeg nok ikke lagt mærke til det, da det ikke er tit man ser 2 Ucs-vogne side om side.Mange tak for kigget.
Søren.
Hej Søren.
Jo, litra MF er noget andet i dag, men der er mange eksempler på, at DSB har genanvendt litreringer - og i øvrigt var dette jo en privatbanetraktor, eller hvordan man nu skal titulere den. Den tilhørte i hvert fald ikke DSB...
Jeg har forsøgt at scanne billedet igen, så man måske bedre kan tyde, hvilken traktor, det er. Desværre kommer ridserne i papirbilledet også tydeligere frem, men måske kan du se hvilken model, der er tale om.
Endvidere medsender jeg et andet billede, der viser en større samling af lokalvogne på Svendborg havn i juli 1992 - desværre har jeg ingen optegnelser om vognnumre m.v.
Venlig hilsen,
Aleman