Hvis de såkaldt "kloge hoveder" der sad på magten i 60´erne (deriblandt Willy Brauer) ikke havde ødelagt Nordens største sporvejssystem i København, ja se havde meget været anderledes i dag, set fra et trafikalt synspunkt.

Set i bakspejlet var det en tåbelig beslutning at nedlægge det københavnske sporvejsnet - og dobbelt tåbeligt fordi man faktisk var begyndt at modernisere det samme net fra midt-60erne og frem.

På den anden side kostede benzin dengang 50 øre literen, og biltrafikken (som sporvognene var i vejen for) bare voksede og voksede. Det mest pudsige er, at det var en kommunistisk teknik-borgmester, der stod for dén beslutning. Fra et 1972-synspunkt var det rationelt nok at nedlægge sporvejene - men hvis sporvognene havde holdt bare 1½ år mere, nemlig frem til oliekrisen i efteråret 1973, så tror jeg, at sporvognene også havde overlevet i Kbh.

Der kunne have været et offentligt transportsystem bestående af S-banen og sporvejene i smuk samdrægtighed.
Dette kan lade sig gøre i andre byer, men ikke i København - der skulle sporvognene væk, i billismens hellige navn, og i stedet kom osende dieselbusser i hobetal.

Retfærdigvis er København langt fra den eneste by, der har nedlagt et ellers velfungerende og i dyre domme anlagt sporvejsnet. I Paris gjorde man det allerede i 1930erne, og også Århus og Odense har mistet deres sporvogne for mange år siden.

Lidt off-topic måske, men S-togenettet havde været endnu bedre i dag hvis der havde været et veludbygget sporvejsnet til at fodre det med passagerer.