Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

R-maskiner prøvekørt hvordan? (Generelt)

af jernbaneintereseret2013, 19/12 2013, 23:01 (4042 dage siden)

Hej med jer

jeg er igang med noget research til en bog og vil høre og der nogen der kan hjælpe med lidt information om hvor/hvordan R1 maskinerne blev prøvekørt efter konstruktion?

mvh.
Sebastian

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af Steff, 19/12 2013, 23:42 (4042 dage siden) @ jernbaneintereseret2013

Kære Sebastian

Herunder lidt om prøvekørsler med DSB litra R I og R II.

DSB litra R I.

[image]

Efterhånden, som de to første lokomotiver blev færdiggjort, blev de prøvekørt på ”Berliner Ringbahn”. Derefter blev lokomotiverne kørt til Danmark som fragtgods og i følge kontrakten, ”frit leveret på egne Hjul til Aarhus Statsbanestation”.
Ved hver leverance til Danmark medfulgte en montør fra Borsig, der havde til opgave dels at følge lokomotivet under rejsen, dels at klargøre dette til overtagelsen af DSB. Borsig bad så til gengæld DSB om at føre kontrol med montørens forbrugte timeantal på hans ”timeseddel”!
Selv efter at de var indsat i drift, gennemførte DSB i samarbejde med Borsig dog flere prøveture med lokomotiverne med forskellig belastning. Den sidste og - som skrevet til Borsig - ”endgültige Probefahrt mit dem Schnellzuglokomotiven Litra R”, fandt sted den 11. oktober 1913.

DSB litra RII.

[image]

Den 8. juni 1921 meddelte Borsig DSB pr. telegram, at den første kedelprøve på den kommende nr. 954 var foretaget og allerede den 30. juli havde alle Borsig-maskinerne fået foretaget denne med tilfredsstillende resultat. Det første nye lokomotiv blev prøvekørt på ”Berliner Ringbahn”, men denne gang bl.a. også under overværelse af maskindirektør A. Floor med følge. Efter prøvekørsler og godkendelse i Tyskland blev lokomotivet sendt til Danmark den 20. august, og efter komplettering ved CvA blev det idriftsat ved DSB den 27. august 1921 ved Mdt Ar. I forbindelse med overlevering, klargøring og idriftsættelse, skete dette i overværelse af lokomotivernes konstruktør August Meister fra Borsig, der besøgte Centralværkstedet den 25. August 1921. Ret hurtigt herefter blev de sidste fire nye Borsig R-lokomotiver leveret og også tildelt Mdt Ar.
Nr. 955 blev foruden de normale prøvekørsler også sendt til det nyoprettede ”Lokomotiv-Versuchs-amtes Grunewald” udenfor Berlin. Her blev lokomotivet først gennemprøvet i stationære prøvebænke. Senere blev den undersøgt under kørsel ved hjælp af bremselokomotiver og -vogne og resultaterne aflæst i den tilkoblede målevogn. Resultaterne var absolut tilfredsstillende, men overhederarealet anbefaledes at skulle forøges, da lokomotivet havde et noget større dampforbrug end forventet.

Hvis spørgsmål, skriv!

Med venlig hilsen


Steffen Dresler

--
Steffen Dresler

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af jernbaneintereseret2013, 20/12 2013, 00:21 (4042 dage siden) @ Steff

Berliner Ringbahn? hvordan så den ud? er der et kort over den?

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af trains, 20/12 2013, 18:01 (4042 dage siden) @ Steff

måske skulle det være Steffen, der skrev den bog :-)

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af villy, Roskilde, 21/12 2013, 12:22 (4041 dage siden) @ trains

nej Steff skal helst ikke skrive den han er fandes dygtig, men har for mange personlige holdninger der flytter det historiske faks, læs R H S bogen og du vil forstå.
al respekt for steff
mvh Villy Skovborg

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af Steff, 21/12 2013, 12:33 (4041 dage siden) @ villy

Hej Villy!

Jamen bogen er jo skrevet og holdningerne? Øhh, der er vel bare kommet facts på bordet, der ikke var tilgængelige før eller som man ikke talte om. Alle de tekniske detaljer er bl.a. klaret af med Onkel Erik, Wienicke m.fl.!
At så en enkelt overhovedet slet ikke er enig og kunne ønsker sig bogen skrevet på en helt anden måde. Det må han jo så gøre og dermed bidrage til endnu flere informationer til glæde for alle, ik´?;-)

Stef

NB: Det om prøvekørslerne er faktisk fra bogen! Det er jo lidt lettere med "copy and paste" end at skrive forfra ik`?

--
Steffen Dresler

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af gæst, 21/12 2013, 12:44 (4041 dage siden) @ Steff

Hej Steff

Skriv endlig, Willy skal da ikke bestemme hvad du skriver, så længe det er sande udsag fra onkel Erik arkiv.

Gæst

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af villy, 21/12 2013, 12:54 (4041 dage siden) @ gæst

Det bliver ikke historiske faks fordi en enkelt person har meninger og om det er onkel Erik eller andre må man ikke farve historien, eks en enkel person mente man skulle flytte luftbeholderen på 963 og i steffs bog bliver det næsten til en god gerning, den må i gerne diskoter med den nye chef i Odense jeg tror bestemt han vil betragte det som galemandsværk.
Kære Steff jeg har næsten alle dine bøger og sætter pris på dem, men er der grundlag for at lave en ny om R maskiner mener jeg det er godt og fornyene hvis der skulle være en ny forfatter der vil løfte opgaven og måske se sagen fra andre sider

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af Steff, 21/12 2013, 13:19 (4041 dage siden) @ villy

Hej igen og tak for ordene!

R 963 luftbeholder, tiden var en anden og Erik mente den generede, ikke nødvendig for de togstørrelser museumstog kørte med, han var chef og den blev fjernet. Synes da selv den skal på og I ka´ da bare smække den på nu!

En anden skrive en opfølger/ny? Det vil jeg se frem til:-) M.h.t. R, H og S har jeg gjort mit. Jeg vil da også gerne vide mere eller få klarhed over noget som måske ikke er korrekt MED HENVISNING TIL EN ANERKENDT REFERENCE!

Meeen Villy, forskellen på en "Bay" og det jeg skriver er, at jeg har en mere historisk end teknisk tilgang og prøver at se på hvorfor, hvilken anledning, hvilken mulighed og vurdere der ud fra. Hvis ikke jeg gjorde det, så var der jo ikke nogen grund til at skrive og man kan jo så bare anskaffe sig Bay for de facts der er.

U-ha, IKKE et ondt eller negativt ord om Bays udgivelser, det er bare vidt forskellige måder at anskue et emne på. På den anden side er der også fejl dér og det ville da også være mærkeligt, hvis ikke. Bl.a ud fra tesen: "Den der undersøger og skriver laver fejl, den der undersøger og skriver meget, laver mange fejl, den der ingen fejl laver bliver kritiker og anmelder!:-D

Forhåbentlig en forsat god dag til dig (og alle andre selvfølgelig)

Steff

--
Steffen Dresler

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af jernbaneintereseret2013, 21/12 2013, 14:15 (4041 dage siden) @ trains

jeg tror ikke at steffen er inttereseret i at skrive bøger for børn!

R-maskiner prøvekørt hvordan?

af jernbaneintereseret2013, 21/12 2013, 14:24 (4041 dage siden) @ villy

steff hjælper blot med historiske facts til en bog jeg skriver, bogen er del at et projekt kaldet "de danske jernbanehistorier" som går ud på at lære de danske børn om jernbanes historie, dertil kan det måske undre hvorfor at jeg så søger oplysninger om prøvekørsler af R1. Men det simpelthen fordi det med tiden skal blive til en historie om en af disse maskiner som fortælles af lokomotivet lidt ala thomas tog; her ved jeg at mange vil komme med råd om copyrights og her beder jeg: LA VÆR! Jeg ved hvad jeg laver og jeg ikke den eneste der har sådan en ligende serie. Så helt kort: det ikke til en ny bog om litra R men til en børnebog om togulykker der skete mellem 1900 og 1937; og det her der også kommer nogle andre historier ind imellem + bagrunds historie og de indblandede Litra.
Mvh.
Sebastian

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak