Ellen biver Hugget op i denne uge . (Generelt)
Kommentar til hr. Jensens tidligere indlæg!
Det er hårde ord at kalde Frick for en fantast - faktisk mere end under bæltestedet.
Jeg husker ved et GM-træf i Odense, hvor Ellen var udstillet, og der blev solgt Heljan-modeller af den for at støtte projektet. Jeg mødte familien som jeg fandt meget positive og entusiatiske.
Uanset hvad, er det vel ikke "forbudt" at købe et lokomotiv, at det så overstiger ens formåen bl.a. pga. sygdom? er så kun beklageligt.
Hvis jeg havde plads og var yngre kunne jeg da godt finde på det samme uden at ville have hæftet fantast på mig.
Hvad med gamle biler m.m., m.m. Er de allesammen fantaster?? Eller er rønnebærrene sure?Hilsen fra Holger i Hedehusene
Kære Holger!
Jeg kender Frick og Ellen ganske godt, jeg har haft besøg af dem i mit hjem flere gange for år tilbage. Det skal nu ikke afholde mig fra at betegne ham som "fantast" i relation til Mx 1030 og de planer han dengang forelagde for mig - og angiveligt selv troede på (så meget at han ofrede megen tid og mange penge på dem) - vedrørende kørsel med "Ellen" i Danmark.
Vores bekendtskab kølnedes en del, da han misbrugte DJKs navn (jeg var dengang DJK-formand) i forbindelse med et helt privat kalenderprojekt, hvortil han alene havde fået lov til at bruge det danske vingehjul, som også DJK anvender. Også i relation til dette projekt, altså kalenderen, der angiveligt kostede ham en formue at lave, men som var så dårligt produceret, at den var nærmest usælgelig, vil jeg ikke tøve med at betegne ham som "fantast".
Men derudover synes jeg nu ikke, at ordet "fantast" i sig selv blot er negativt; jeg er ganske sikker på, at mange gladelig vil betegne mig som fantast i indtil flere sammenhænge, og det tager jeg nærmest som et kompliment
Mvh
LH