Hej,

efter at have været i Herlufmagle kørte jeg til næste nedrivningskandidat blandt Sydbanens stationsbygninger, Klarskov. Bygningen stod tom og med åbentstående døre, men heldigvis var nedrivningsarbejdet ikke gået i gang endnu. Stationen ser meget idyllisk ud med ret stor parkeringsplads ved siden af, ja selv postkassen er ikke inddraget endnu ...

Jan

Klarskov 1953

Klarslov 1986

mvh
henning h087

Hej Jan, fine billeder! var du et smut indenfor også? Det kunne være fint med at par billeder af ventesalen også, hvis den stadig eksisterer. Mvh Lennart

Off toppic : Bliver vi spammet her på siden? Tre indlæg med sort snak på engelsk, fra samme "bruger"

Ja, jeg var indenfor, men tog kun et foto i entreen. Jeg synes det lignede et almindeligt hjem med trægulve. Det har sikkert været brugt som beboelse i så mange år at jernbanepræget helt er forsvundet indendørs.
Nogen der ved hvornår stationen blev lukket (altså ikke hvornår trafikken lukkede, for det gjorde den jo i 1982).

Durch Für Gegen Ohne Wieder Um. Er man "jernbanemand" og nogen siger "Klarskov", vil jernbanemanden straks aflire remsen "Lov, Ring, Klarskov, Orehoved". For det var de fire standsningssteder, der i forbindelse med K82 pr. 23. maj 1982 måtte lade livet, for at der kunne etableres timedrift København H-Nykøbing Falster.

I vinteren 1981-1982 var jeg stadig "ung" og havde ikke rigtig lagt mig fast på, hvilken del af min jernbaneinteresse, jeg brændte mest for. (Det har så siden udkrystalliseret sig i de emner, som ses nederst på siden.)

Men tilbage til vinteren 1981-1982. På dette tidspunkt havde jeg mere eller mindre fået fotograferet de stationer og strækninger, som min underbevidsthed fortalte mig, jeg havde lyst til at fotografere. Men når så det blev meddelt, at fire standsningssteder på én og samme strækning nu skulle lade livet, besluttede jeg mig for at få dem fotograferet.

På det tidspunkt boede jeg i i Støvring. Jeg havde i kraft af min ansættelse ved DSB frikort til 2. klasse. Det var lidt dyrt at skulle køre i bil fra Støvring til Sydsjælland og Falster, så det endte med, at jeg tog toget til Næstved. (Jeg må være taget af sted aftenen før med nattoget, for eller kunne jeg ikke have været i Orehoved kl. ca. 10.) I Næstved lejede jeg en bil og fotograferede ovennævnte standsningssteder og tog toget hjem igen. Så jeg brugte et par dage af mit liv og "mange" penge på at tage de ti billeder, som I nu får at se nedenfor.

Nu mange år efter kan jeg så konstatere, at lige præcis de fire standsningssteder ikke efterfølgende blev en del af min primære jernbaneinteresse. Så efter at negativerne nu har siddet i et ringbind i snart 32 år, er det vist på tide, at de bliver scannet og kommer ud i det fri.

Jeg har ikke den eksakte dato for billedernes optagelse, lige som jeg (åbenbart) ikke gjorde notater på turen. Et eller andet sted i den absolut usorterede del af mit arkiv har jeg sikkert lejekontrakten på den bil, jeg lejede i Næstved. Og når den engang dukker op, skal I få den eksakte dato. Men indtil da må I nøjes med at vide, at vi er i januar eller februar 1982.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Orehoved set mod syd.

Orehoved set mod nord. Sydgående tog i spor 2 trukket af MY 1150. Der må have været kuk i toggangen, for så vidt kan jeg se, at klokken ca. 10.12 og omkring det pågældende tidspunkt var der kun sydgående tog fra Orehoved kl. 8.57 og 11.46. Men kan det tænkes, at det ikke er hvidt lys, vi ser på lokomotivet, men rødt lys? For så kan det (næsten) passe med et nordgående tog kl. 10.03. Jeg synes i øvrigt heller ikke, at jeg kan se en lokomotivfører?

Klarskov set mod nord.

Klarskov set fra nord fra Dalkærvej.

Lundby set mod nord. Lundby var ikke nedlægningstruet og jeg ikke, hvorfor jeg kørte ind omkring Lundby og tog dette billede af MZ 1423(?) og ukendt MZ på vej mod syd.

Detalje fra ovenstående. Så vidt jeg kan se, står der 1423; men mon ikke eksperterne kan afgøre det?

Ring set mod nord. Ring havde to perroner for henholdsvis syd- og nordgående tog og der var adgang fra Ringvej.

Ring. Læskur på østsiden af jernbanen.

Lov set mod nord. Den enlige rejsende skal med tog 5035, der blev kørt af LJ-materiel Slagelse-Nakskov.

Alle ovenstående fotos: Januar-februar 1982. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Brilliante billeder. Du fik gjort det som bl.a. jeg mente det kunne man altid gøre!!

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Rigtige flotte billeder fra en svunden tid, Thomas. Tak for deling.

Lov sporplan 1986

desværre er den for godt visket ud - til at jeg kan spore tidligere sporforbindelser på den - men et eller andet sted har jeg måske en ældre eller en skematisk af den, eller en bruger måske har en sådan - i så tilfælde, ville jeg blive glad, såfremt en kunne erhverve en sådan til sporplansarkivet

mvh
henning h087

denne også af nyere dato

Orehoved sporplan 1986 - 91

mvh
henning h087

denne er så noget ældre

Lundby sporplan 1927 - 30

her må jeg så prøve at finde en nyere

mvh
hennig h087

Tidligere i dag, kort før idyllen forsvinder!

mvh, Allan

Som efterhånden mangeårig bruger af Sydbanen havde jeg indtryk af vi sjældent/aldrig krydsese i Overhoved (men Tingsted, Eskilstrup og rampen på nordsiden af Storstrømsbroen. Sidstnævnte har ikke været brugt længe men ligger de stadig-sidesporet med ihvertfald det nordlige sporskifte, men det sydlige?
Er det dødt elle r intak non?

Ole

Men tilbage til vinteren 1981-1982. På dette tidspunkt havde jeg mere eller mindre fået fotograferet de stationer og strækninger, som min underbevidsthed fortalte mig, jeg havde lyst til at fotografere. Men når så det blev meddelt, at fire standsningssteder på én og samme strækning nu skulle lade livet, besluttede jeg mig for at få dem fotograferet.

Det var morsomt at gense dem. Det fik mig til at bruge nogle timer med scanneren og billedbehandlingsprogrammet.

Den 22. maj 1982 arrangerede tidsskriftet: "Blokposten-Mo-tidende" en udflugt til Gedser med Mo1846 og Cle678 for bl.a at tage afsked med de fire stationer.

Her holder toget i Lov:

og i Ring:

Klarskov:

Orehoved:

På hjemvejen var toget så vidt jeg husker sidste standsende tog i Ring:

PS

Det var morsomt at gense dem. Det fik mig til at bruge nogle timer med scanneren og billedbehandlingsprogrammet.

Den 22. maj 1982 arrangerede tidsskriftet: "Blokposten-Mo-tidende" en udflugt til Gedser med Mo1846 og Cle678 for bl.a at tage afsked med de fire stationer.

Kære Peter

Dejlige billeder. Tak for kigget.

Bedste hilsner

Thomas

Orehoved set mod nord. Sydgående tog i spor 2 trukket af MY 1150. Der må have været kuk i toggangen, for så vidt kan jeg se, at klokken ca. 10.12 og omkring det pågældende tidspunkt var der kun sydgående tog fra Orehoved kl. 8.57 og 11.46. Men kan det tænkes, at det ikke er hvidt lys, vi ser på lokomotivet, men rødt lys? For så kan det (næsten) passe med et nordgående tog kl. 10.03. Jeg synes i øvrigt heller ikke, at jeg kan se en lokomotivfører?

Jeg er mindre end amatør når det gælder signalreglementet, men burde der ikke være lys i alle tre lygter hvis lokomotivet var i front?

Det var godt du tog afsted, billederne var turen værd.

I hvilke år kørte Lollandsbanens tog Slagelse-Nakskov? Jeg husker dem svagt fra dengang jeg begyndte at læse den store køreplan, hvilket har været cirka i 1985. Det var lidt af en overvindelse at investere 30 kroner i den store køreplan som 10- eller 11-årig, men der var meget godt læsestof i den.

Kørte Lollandsbanen med Y-tog eller med lokomotivtrukket tog mellem København og Nakskov?

Utroligt hvad man har i sine gemmer: Ventesalen med billetsalget på Klarskov station (hurtigt scan af et papirbillede - negativet kan findes om nødvendigt). Desværre har jeg ikke noteret datoen for optagelsen, men det er lige omkring årsskiftet 1967/68.

Hvis jeg ikke husker meget galt, blev linieblokken (Vo-Næ) taget i brug i 1969, så mon ikke betjeningen af stationen er ophørt samme år eller i hvert fald lige efter?

Klarskov 1967/68 ©SBJ

Slagelse-Nakskov 1974-82, derefter Ringsted-Nakskov. København-Nakskov Y+Y.
Mvh
Georg

Mærkværdigt nok hedder krydsningsstationen på Madsnedø Madsnedø!!! som Du kalder rampen på nordsiden af Storstrømsbroen.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Hvis jeg ikke husker meget galt, blev linieblokken (Vo-Næ) taget i brug i 1969, så mon ikke betjeningen af stationen er ophørt samme år eller i hvert fald lige efter?

...jeg ved ikke hvordan det var med linieblokken, men jeg tog disse to billeder i juni 1968 - formentlig i anledning af at stationen skulle nedsættes til trinbræt. Den helt nye ventebygning indikerer "de nye tider" uden ventesal og billetsalg.
mvh
Ole Gold

Ventebygning - Klarskov juni 1968. Copyright Ole Gold

Stationsbygning - Klarskov juni 1968. Copyright Ole Gold

Sikkert, men hvad med spørgsmålet/svaret?

Ole (Stubbekøbing)

Selvfølgelig er det sikkert og vist at det hedder Madsnedø, kig i dine tjenestekøreplaner!

Om krydsningsmuligheder følger svar senere. Formentlig er det søndre spsk. fortsat ude af drift og delvist demonteret; det nordre bliver undersøgt.

Og som en tilføjelse: Der var i hvert fald fra broens åbning og en del år frem et trinbræt lige før broen, hvor der også lå en restaurant (som ved Lillebælt på Fynssiden). Et udpræget udflugtsmål. Se f.eks publikumskøreplanen fra oktober 1949.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Masnedø T 1938

Masnedø restaurant og Shell tank 1966

angående "krydsningstationen Masnedø" er der på sportegningen 1996 forbindelse i begge ender

mvh
henning h087

... så var stationen kortvarigt genåbnet som standsningssted for personførende tog i weekenden 26. - 27. september 1987 i forbindelse med fejringen af Storstrømsbroens 50-års jubilæum.

Jeg husker, at jeg tog med tog fra Maribo og stod af i Orehoved, hvor jeg tog dette sølle billede.

Om det var alle regionaltog som havde standsning her denne weekend eller kun udvalgte tog erindrer jeg ikke længere.

En lidt større udgave af billedet kan ses på min hjemmeside.

Mvh. John

Det er da ikke et sølle billede - det er rigtig flot.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Det nordlige spsk. er intakt men aflåst med låsejern.
Det sydlige spsk. også intakt med nylig indlagt hjertestykke og ligeledes aflåst med låsejern. Men sporet i den ende kan dog ikke benyttes bl.a. på grund af en kraftig lunke, hvilket kan iagttages fra broen.
Konklusionen må være, at der ikke kan foretages en "normal" krydsning, men at sporet i et eller andet omfang kan benyttes fra nord, hvis spsk. selvfølgelig låses op.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Tak Holger
Havde jeg skulle tage billedet i dag ville jeg nu nok have valgt at gå et par skridt baglæns for at få lidt mere af omgivelserne med og ikke nødvendigvis kappe toppen af perronlampen.

Når man ser et lignende billede fra september sidste år er det i grunden forbavsende, så meget stedet endnu ligner sig selv, trods sporombygning m. v.

Mvh. John

Tak Holger
Havde jeg skulle tage billedet i dag ville jeg nu nok have valgt at gå et par skridt baglæns for at få lidt mere af omgivelserne med og ikke nødvendigvis kappe toppen af perronlampen.

Når man ser et lignende billede fra september sidste år er det i grunden forbavsende, så meget stedet endnu ligner sig selv, trods sporombygning m. v.

Til gengæld er perronlamperne i nutidsversionen kappet af - jeg ved ikke hvad der er bedst. Personligt kan jeg godt lide de billeder som ikke er helt perfekte i beskæringen. Sådan er virkeligheden jo også. Så trods din selvkritik synes jeg stadig at dit billede er meget fint med flag osv.

Ok og tak
Og jeg husker at det var noget af en opgave med de tunge tog fra nord at skulle genstarte efter krydsning når man skulle videre mod syd op ad bakke.

Ole

Til gamleole:

Har Du set og forstået mit svar (18.11) på Dit spørgsmål om spsk. m.m. i Madsnedø???

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Ja tak. Fint.
Altså i nogen grad brugbart spor, men ikke oplevet i brug gennem længere tid. Vel Vordingborg og Overhoved der benyttes (foruden Eskilstrup og Tingsted)

Ole

Ole

Hej

Et par billeder af nedrivningen af Klarskov Station:

mvh, Allan

Hej

Et par billeder af nedrivningen af Klarskov Station:

mvh, Allan

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Det koster også kassen at tage dem ned fra et hus som skal rives ned, og så er det endda ikke alle som kan genbruges.

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Det koster også kassen at tage dem ned fra et hus som skal rives ned, og så er det endda ikke alle som kan genbruges.

Det ved jeg, men ofte er det et spørgsmål om tid, dvs. at nedrivningsarbejdet skal overstås så hurtigt som muligt.

Det ved jeg, men ofte er det et spørgsmål om tid, dvs. at nedrivningsarbejdet skal overstås så hurtigt som muligt.

Ja, og når ikke nedrivningsentreprenøren kan få omkostningerne til nedtagning af skiferpladerne dækket, bliver de ikke taget ned, men ryger med i nedrivningen. Det betyder med andre ord at brugte skiferplader fortsat er for billige.

Er det meget svært at forstå?

Det ved jeg, men ofte er det et spørgsmål om tid, dvs. at nedrivningsarbejdet skal overstås så hurtigt som muligt.

Ja, og når ikke nedrivningsentreprenøren kan få omkostningerne til nedtagning af skiferpladerne dækket, bliver de ikke taget ned, men ryger med i nedrivningen. Det betyder med andre ord at brugte skiferplader fortsat er for billige.

Er det meget svært at forstå?

Nu begiver vi os ud af en OT-tangent. Du misser min pointe når jeg skriver at tidsproblematikken netop kan være en parameter, uanset økonomiske overvejelser. Det er vel ikke så svært at forstå.

Nu begiver vi os ud af en OT-tangent. Du misser min pointe når jeg skriver at tidsproblematikken netop kan være en parameter, uanset økonomiske overvejelser. Det er vel ikke så svært at forstå.

Ja, du har i hvert fald ikke redegjort for på en forståelig måde at tidsproblematikken (som du kalder den) skulle have større betydning end økonomien.

Min påstand er at hvis der er rigelige penge at tjene, vil der også være nogen som griber muligheden. Ergo er prisen på brugte skifertagplader slet ikke høj nok (i modsætning til hvad du antydede i dit første indlæg om emnet).

Jeg tvivler ofte på om nedrivningsfirmaerne ved hvad skiferplader er værd - de koster kassen.

Jeg tror heller ikke altid der bliver tænkt over at redde skiferpladerne - dem er der gode penge i, hvis de er i god stand.

Henrik

Hvor er det dejligt at have fundet en person, der tilsyneladende har de rigtige svar på hvadsomhelst, og som er mere end villig til at dele ud af sine rettelser til andres indlæg om mangt og meget.
Og hvor er det trist, at "Gjæst" skjuler sig bag anonymitet: Tænk på hvad alle vi andre blive beriget med, hvis vi kunne spørge direkte.
Der må jo være en grund til den selvvalgte anonymitet. Jeg kan ikke forestille mig, at grunden er beskedenhed.

Lars Kruse

Der må jo være en grund til den selvvalgte anonymitet. Jeg kan ikke forestille mig, at grunden er beskedenhed.

Jo, det er dels af beskedenhed, dels af praktiske årsager. Min mailkonto blev oversvømmet af fan-mails.

Beskedenhed er jo en dyd, der desværre sjældent udøves af personer med behov for det. Men den anden del af dit problem (den overvældende mængde fanpost) er der en let løsning på: Bed din internetudbyder om at give dig en mailadresse, der ikke kan forveksles med en mailadresse til populære personer / steder. Så slipper du for dét bøvl.

Forhåbentlig undskylder du, at jeg igen underskriver mig og med navn.

Lars Kruse

Jeg tror heller ikke altid der bliver tænkt over at redde skiferpladerne - dem er der gode penge i, hvis de er i god stand.

Hvis de er i god stand, ja. Men skifterplader holder heller ikke evigt; På Hellerup station blev hele skifertaget
(-pladerne) skiftet ud omkring 1980, sikkert fordi det trængte.

Dansk Jernbaneblad 24. april 1909, 18. årgang nr. 604. Arkiv: Statsbiblioteket/Thomas Boberg Nielsen.

Hej Peter Sloots

I det næste nummer af Jernbanen, er der en artikel om nedrivningen af Klarskov station, Herlufmagle station. Ville spørger om vi måske måtte bruge dine billeder fra Klarskov station, som vi måske kan bruge i artiklen. Du må meget gerne sende billederne af Klarskov station til mig i størst mulig opløsning E-mail kasperbirk@stofanet.dk

Mvh Kasper Pedersen

Ja tak. Fint.
Altså i nogen grad brugbart spor, men ikke oplevet i brug gennem længere tid. Vel Vordingborg og Overhoved der benyttes (foruden Eskilstrup og Tingsted)

Ole

Hvis man ser strækningen (Rødby F-København) på www.dr.dk/paaskinner kan man tydeligt se at hjertestykket i sporskiftet er væk i den sydlige ende, da optagelserne fandt sted.

Nogle af de sidste tog der benyttede krydsningsstationen var LJ´s sukkertog. På linket ses førerrumsoptagelser fra LJ M38, der passerer krydsningsstationen i snevejr. (20 min. og 40 sek. inde i filmen)

http://www.youtube.com/watch?v=7296HyUnyDE

Efter at have været i Herlufmagle kørte jeg til næste nedrivningskandidat blandt Sydbanens stationsbygninger, Klarskov. Bygningen stod tom og med åbentstående døre, men heldigvis var nedrivningsarbejdet ikke gået i gang endnu. Stationen ser meget idyllisk ud med ret stor parkeringsplads ved siden af, ja selv postkassen er ikke inddraget endnu ...