LNJ Lm 21 som Tog 3758 Fh-Sgb krydser SB Ys 11+Yp 24+Ym 3 som Tog 7 Sgb-Fh. Ålbæk 02.09.1996.

LNJ Lm 21 som Tog 475 Odd-Ar krydser HHJ Ys 45+Ym 34 som Tog 468 Ar-Odd. Malling 08.09.1996.

LNJ Lm 21 som RV 2852 Od-Svg. Odense Sygehus 11.09.1996.

Ævv - har du ikke en gang et billede af min monitorskiltning med Lyntog "Den Blå Papegøje" til Odder

Fin reportageserie, ellers

Lidt OT. måske, - hvordan er regiosprintertogene sammenlignet med andre mindre togsæt, både mht. komfort, økonomi, driftsikkerhed osv.? Nogle erfaringer.?

Hvad angår komforten, så er det som at køre i en sporvogn. MEGET hårde og smalle sæder, som jeg vil mene kun passer til meget korte strækninger, men i Tyskland kan du faktisk opleve dem på længere sidebaner.

Lokalbanen (gl. Nærumbanen) er vel det eneste sted de kom til at køre i Danmark?

Go´aften!

Uha, kommer til at tænke på, at den blev forsøgt afsat til DSB Regionaltog i sin tid.
Jeg kan ikke huske om vi kun kørte på Lille Syd eller Syd til Næstved fra København (Roskilde?). Men under alle omstændigheder, blev den faktisk allerede dømt ude på selve turen af de indbudte pendlere. De store vinduer dannede kuldebroer, sæderne ikke egnede til 45 minutters til 120 minutters kørsel, støjniveau for højt og kapaciteten alt for lille. Men den fik da en chance hos DSB Regionaltog.
De faste rejsende ville hellere beholde de dengang temmelig nedslidte Bn-vogne. De var i forhold til Regiosprinteren næsten det rene luksus.

Har prøvet Regiosprinteren senere på Nærumbanen, der passer den tilgengæld - efter min ringe mening - udmærket til den værende drift.

Godnat og sov godt!

Hvad angår komforten, så er det som at køre i en sporvogn.

Nærungrisen blev jo ogsåkaldt en "oliesporvogn" af nogen af de lokale....
Til Nærumbanen med mange stop med kort afstand er det glimrende tog - som Steffen også er inde på i sit indlæg.

Uha, kommer til at tænke på, at den blev forsøgt afsat til DSB Regionaltog i sin tid.

Hej Steff,

Sådan husker jeg ikke sammenhængen.

I Tyskland havde man et par år forinden vedtaget den såkaldte "Regionalisierungsgesetz", hvor ansvar for planlægning og køb af regional togtrafik (Schienenpersonennahverkehr, SPNV) blev uddelegeret til delstater, Länder og/eller Zweckverbände.

Man forudså en revitalisering af SPNV, og det tyske kollektive trafikforbund VDV specificerede nogle funktions- og priskrav til en ny generation af lette, diseldrevne sidebanetog.

Siemens/Duewag udviklede RegioSprinteren efter disse krav, og kort efter kom TALBOT i Aachen med sin TALENT-prototype.

Denne udvikling blev selvfølgelig fulgt tæt af privatbanerne samt af nogle gode folk i DSB Regionaltog, som bl.a. benyttede lejligheden til at vurdere de tog, der nu kom til Danmark.

NærumBanens første RegioSprinter blev betegnet som en forsøgsanskaffelse, hvor Trafikministeriet bl.a. forventede, at den blev forevist/prøvekørt hos de andre privatbaner, ligesom DSB blev koblet på.

LNJ Lm 21 i Hårlev, 09.1996 (nm).

Således kom den også til Østbanen en dag i september 1996, og efter overnatning på værkstedet i Hårlev kørtes den til Roskilde, hvor DSB-M tapede den ind i ledninger og måleudstyr. Jeg fulgte den til Roskilde, hvor pendlertalsquinden fra Lille Syd samt pendlertalsmanden fra Sydbanen - Steff, I presume - stødte til, og så gik turen tilbage ad Lille Syd, hvor jeg stod af i Køge, og videre .....

Samme måned var TALENT-prototypen i DK på vej til hhv. fra Sverige/Norge. Den blev prøvekørt på HHGB hhv. Østbanen, ligesom den under et ophold på Gb var genstand for førnævnte DSB-folks interesse.

TALENT-prototypen i Grønnehave, 09.1996 (nm).

Udviklingen på de tyske togfabrikker fortsatte i takt med udrulning af regionaliseringen, og i DK anskaffedes - foruden RegioSprinterne til NærumBanen - Siemens DESIRO til DSB og HHGB, senere til NJ, og LINT-41 til ARRIVA, Lokalbanen og Regionstog.

Vi var i øvrigt lidt inde på materieludviklingen i Tyskland *her*.

Bedste hilsener
Niels

Hej

Nogen grund til at Talent aldrig fandt vej til DK? prisen måske?? eller bare tilfældigheder?

Har altid syntes de var langt mere elegante end både Desiro & Lint. Især i Tyskland er de jo meget talrige, både som Diesel & Elektrisk.

Har selv rejst med typen i Norge mellem Dombås & Åndalsnes. Selvfølgelig kan det ikke måle sig med med B7-vogne eller BM73 på Bergensbanen/Dovrebanen; men alligevel et ganske behageligt kort/mellemdistance-tog

Således kom den også til Østbanen en dag i september 1996, og efter overnatning på værkstedet i Hårlev kørtes den til Roskilde, hvor DSB-M tapede den ind i ledninger og måleudstyr. Jeg fulgte den til Roskilde, hvor pendlertalsquinden fra Lille Syd samt pendlertalsmanden fra Sydbanen - Steff, I presume - stødte til, og så gik turen tilbage ad Lille Syd, hvor jeg stod af i Køge, og videre .....

Var det ikke først i maj 1997 Talent-sættet var på ØSJS, eller jeg har måske - endnu - et hul i toganmeldelses samlingen ?
Her i hvert fald et billede fra Odense den 12/5-1997:
http://www.oledinesen.dk/danmark-ovrige-operatorer/?album=210&gallery=341&pid=1...

Mvh. Ole

Go´eftermiddag Niels!

Jamen det var da godt at blive mindet om, at det var fra Roskilde og til Næstved. Kan overhovedet ikke huske hvor vognen kom fra.
Men under alle omstændigheder blev den dømt død af pendlerne med det samme også Lille Syd. På Syd var det vist ingen option overhovedet!
Jeg kan ikke huske hvem DSB repræsentant var - ikke teknisk - med fra Regionaltog, Jørgen Sloth?

Også bedste hilsener herfra Gentofte (meget, meget nær Vangede og Buddinge )

Steff

Var det ikke først i maj 1997 Talent-sættet var på ØSJS, eller jeg har måske - endnu - et hul i toganmeldelses samlingen ?

Kære Ole,

Du er som sædvanlig på rette spor:

Talbot TALENT prototype i Rødvig, 05.1997 (nm).

Mit foto her er stemplet maj '97 bagpå; nærmere kommer jeg ikke. I mit professionelle jernbaneliv glemte jeg ofte at være "enthusiast" og fik ikke noteret dato for mine billeder. Jeg kunne jo altid slå op i toganmeldelserne. Men de forblev jo i banens arkiv .....

Du må kunne bekræfte, hvorvidt Talent'ens besøg på HHGB vitterlig var i efteråret 1996 - på dens vej til Sverige/Norge. Besøget på Østbanen må så have været i f.m. hjemfarten.

M.v.h.
Niels

Nogen grund til at Talent aldrig fandt vej til DK? prisen måske?? eller bare tilfældigheder?

På de tidspunkter, hvor privatbanerne gennemførte EU-udbud om køb af togmateriel, var den 2-vogns Talent for lille, og den 3-vogns for stor i f.t. udbudsspecifikationerne.

Stadler's GTW, som også var interessant, kunne dengang ikke opfylde kravet om redundans i form af 2 separate drivliner.

M.v.h.
Niels

Hej Niels!

Jeg har følgende TA på Talent toget:

TA 561:
30.09.1996 - Rf-Kh-Hg - Til HHGB

TA 650:
13.10.1996 - Fra HHGB - Hg-Rf

TA 1542:
08.05.1997 - Pa-Ar
09.05.1997 - Ar-Rd-Hb-Rd-Hb-Rd-Ar
10.05.1997 - Ar-Ns-Ab-Hb-Ar
12.05.1997 - Ar-Od
13.05.1997 - Od (plantog 2828) Svg-Od-Kj - Til ØSJS
15.05.1997 - Fra ØSJS - Kj-Ro-Hi - TIL HFHJ/GDS
16.05.1997 - Fra HFHJ/GDS - Hi-Rf

Sættet har kørt flere plantog - udover 2828 - i DK, men det har jeg desværre ikke styr på.

Mvh. Ole

En smule OT, men kan nogen med lidt politisk viden fortælle mig om det var pga EU licitationer, at DSB aldrig overvejede at anskaffe eller bare teste IC2 på de regionale strækninger?
Kan se at de kom på skinnerne næsten samtidig med, at man testede Talent og Regio Sprinteren.

Jeg har følgende TA på Talent toget:

TA 1542:

10.05.1997 - Ar-Ns-Ab-Hb-Ar

I forbindelse med overvejelserne om en nærbane omkring Aalborg var en af del-overvejelserne, hvilken udstrækning nærbanen skulle have. Det indgik i disse overvejelser, at nærbanen mod syd kunne inkludere Arden og Hobro. Som bekendt er nærbanen indtil videre kun nået til Skørping; men når Nordjyske Jernbaner i fremtiden (måske) skal til at køre nærbanetog i Himmerland, kommer (Mosskov), Arden, (Doense), ((Tobberup)) og Hobro måske med?

Tilbage i 1997 ønskede DSB at undersøge, om Hobro centrum kunne betjenes af et kommende nærbanetog og i forbindelse med ovenstående TA, inkluderedes kørsel Hobro station - Hobro centrum.

Hobro station lå ved jernbanens anlæggelse i 1869 - som måske bekendt - slet ikke i Hobro (sogn) men i Hørby (sogn) og ligger den dag i dag stadig "lidt uden for byen". Det var derfor nærliggende at lade et eventuelt nærbanetog få endestation i Hobro centrum, hvilket kunne ske ved anvendelse af Hobro havnebane.

Lørdag den 10. maj 1997 kørte Talent-togsættet således fra Hobro station til Hobro centrum og tilbage igen. Man kørte således ikke helt ned til havnen. Nedenstående 11 billeder stammer fra denne kørsel.

Inden Aalborg Nærbane (Lindholm-Skørping) blev indviet i december 2003, havde Hobro Kommune sørget godt og grundigt for, at der aldrig ville komme til at køre nærbanetog til Hobro centrum: For at sikre udvidelse af Arla-mejeriet i Hobro ønskede man jernbanebroen for havnebanen over Skivevej fjernet, således at Arla-mejeriet kunne få ændret sine ind- og udkørselsforhold. Hobro kommune valgte således arbejdspladser og skatteindtægter frem for kollektiv trafik, hvilket vel er/var forståeligt nok. Men når engang mejeriet lukker - og det gør det jo nok - ja, så er der næppe nogen, der vil smide millioner i at genopføre jernbanebroen over Skivevej og man vil for stedse være henvist til at skulle rumle i en bybus mellem Hobro centrum og Hobro station.

Havnebanetracéen mellem Hobro station og Hobro centrum er i øvrigt intakt; det er kun jernbanebroen over Skivevej og de få hundrede meter gennem mejeriet, der mangler.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Bemærk forgrunden, hvor der er fin plads til en perron.

Hvis overvejelserne om kørsel til Hobro centrum var blevet ført ud i livet, havde nærbanen sandsynligvis fået endestation her, hvor vi er ca 100 meter vest for gågaden. Det ville have været halsløs gerning at lade nærbanetoget fortsætte til placeringen 100 meter øst for gågaden (se længere nede).

Den fylder godt i gade(billedet). Hvis tanken om nærbane til Hobro centrum var blevet til noget, ville det have været festligt at have denne fætter kørende midt i gaden 4 gange i timen (2 ankomster og 2 afgange ved halvtimesdrift). Sønderborg go home. Bygningen med den gule underetage og den brune dør indeholder inde bag døren et af de lokale snabelvaskerier og bodegaens gæster kiggede skiftevis på øletiketterne og ud ad vinduet for at være helt sikker på, at de så, hvad de så.

Gågaden krydses.

Hertil og ikke længere. Togsættet holder på det sydøstlige hjørne af Havnegade/Nytorv, hvor der faktisk også er fin plads til en perron. Vi er ca 100 meter øst for gågaden.

Så er slutlygterne tændt i den anden ende af toget og det går tilbage mod Hobro station.

Ovenstående 11 fotos: Hobro havnebane lørdag den 10. maj 1997. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Hej

Det kunne da virkelig ha' været et festligt og dejlig, kreativt og anderledes initiativ, hvis det var blevet ført ud i livet. Hele vejen ned til byens centrum. og fuldstændig useriøst er det vel ikke? mener der er byer i Tyskland, der har noget tilsvarende sporvognslignende kørsel i gaden? sikkert større byer end Hobro, men alligevel ...og så er der jo også Lokalbanen i Helsingør

Her i Fredericia var noget tilsvarende meget kort oppe og vende i forbindelse med afviklingen af Kemira-fabrikken og det meste af det centrale havneområde. En sporvogn skulle kører på havnebanen fra det sydlige centrum op til banegården udenfor voldene. Det blev selvfølgelig hurtigt afvist som værende useriøst. Men turen ville ironisk nok være kortere og hurtigere end bybussen. Med den nye, meget (over)ambitiøse plan om en kanalby på området - Fredericia C http://www.fredericiac.dk/, ville en sådan sporvogn give bedre mening

Kære Thomas,

Tak for en herlig beretning og billedserie!

Da TALENT prototypen havde afsluttet sin demo-rejse til adskillige lande, kom den tilbage til Talbot i Aachen, hvor den bl.a. fungerede som "test-bed" for den "Neigetechnik", som NSB ønskede indbygget i sin udgave af TALENTen, togsættet BM 93.

I 2001 solgtes den til Prignitzer Eisenbahn GmbH, der malede den i sine husfarver, som PEG VT643.07. PEG har i 2004 udrangeret togsættet efter en brand.

Med den gode Ole Dinesens hjælp er jeg nået frem til, at prototypen blev forevist i Grønnehave den 01.10.1996 efter at være ankommet aftenen før. Om morgenen, den 02.10.1996 blev toget overført med færge til Hälsingborg.

Lidt flere fotos fra besigtigelsen hos HHGB:

Hos Talbot var toget litreret B 188707 og B 188708.

Mere om TALENT-udviklingen kan læses her: http://de.wikipedia.org/wiki/Bombardier_Talent .

Bedste hilsener
Niels

I Zwickau kører RegioSprintere fra Vogtlandbahn (VBG) som sporvogn mellem banegården og centrum.

VBG RegioSprinter VT 42 i Neumark (hvor VBG har værksteder), 06.05.2008 (nm).

Zwickau Centrum - meterspor for sporvogne, normalspor for RegioSprinter, 06.05.2008 (NMa/nm).

Desværre var der denne dag sporarbejde på bylinien, og såvel el- som dieselsporvogn var erstattet med bus.

M.v.h.
Niels

Tilbage i 1997 ønskede DSB at undersøge, om Hobro centrum kunne betjenes af et kommende nærbanetog og i forbindelse med ovenstående TA, inkluderedes kørsel Hobro station - Hobro centrum.

Det var sørme morsomt at se. Sikke dog en herlig lille sporvej der kunne være kommet ud af det.

PS

Ikke teknisk umuligt, for de TALENT, der blev bestilt af Euregiobahn, var forberedt i h.t. BOStrab med sidespejle, forstærkede bremser, afviser- og bremselys, alt m.h.p. sporvognskørsel i gadeniveau.

M.v.h.
Niels