Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Indtræk i B-vogne

af Georg Schmidt, Højbjerg, 17/1 2011, 18:17 (5058 dage siden)

Husker I dette indtræk?
[image]

Det kunne være lidt klistret at sidde på om sommeren, men har sikkert været nemt at gøre rent. Uha, 8 værnepligtige i en sådan kupe i tog 1016 søndag aften. Hvis det var en ryger og godt med dampvarme, så kunne man virkelig skære i luften derinde.

Indtræk i B-vogne

af Peter H, Nærum, 18/1 2011, 06:59 (5058 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg

Jeg er 34år så jeg er ikke gammel nok til at have oplevet det oprindelige betræk i B-vognene. Så vidt jeg kan se er det det samme betræk som det, nogle Cc vognene fik i slutningen 1960'erne. En eller flere af DSB museumstogs stålpersonvogne har et betræk der minder om det.

Jeg synes at det gråbrune stofbetræk B vognene fik i løbet af 1970'erne, var flottere.

Det røde plastbetræk er ret tidstypisk for 1960'erne, og har jo nok været 'state of the art' i 1964:-D

Men dejligt at se et billed af det oprindelige røde betræk.

Hilsen
Peter

Indtræk i B-vogne

af Georg Schmidt, Højbjerg, 18/1 2011, 08:48 (5058 dage siden) @ Peter H

Til afslutning lidt mere vedr indtræk.[image][image][image][image]

Hej Peter

Tak for din kommentar og interesse. Inden jeg helt flipper ud i nostalgi, vil jeg lige slutte med et par billeder fra MM 791 og Bgh 210. Man sad virkelig godt på det brune læder, der var en særlig duft i sådan en vogn, især var sædernes udformning gode for ryggen. Det er rigtigt, at det røde indtræk blev monteret i ældre vogne, jeg husker BDh, måske i en lidt mindre "blank" udgave.

Nok et lidt spøjs emne, men man tilbringer trods alt mange timer i kareterne.

Venlig hilsen
Georg

Indtræk i B-vogne

af Steff, 18/1 2011, 09:26 (5058 dage siden) @ Georg Schmidt

Godeftermiddag Georg m. fl.!

Hvor ER det hyggeligt at se de "gamle" billeder, minder vælter frem. S-tog, bøffellæder betræk, formicaplader på væggen med teaktræslister (udskiftet fra de gamle birketræsfiner med mørktbejsede kant- og fodlister), dertil lugten af våde store frakker med en avis stikkende op ad lommen, frakken "indprægneret" i tobaksrøg, hænge i stropperne - man rejste sig jo for kvinder og ældre - virvar af mennesker på Vanløse, der skulle ned eller op. Det virkede bare!

Kupeerne i Cc (Bgh) vognene i 00.15 fra Kh mod Jylland. 5 mand, to i bagagenettene, to på sæderne og en på gulvet fra Nyborg, gardiner trukket for! Forbudt, ja, men personalet lukkede øjnene, Så havde de også fred!!

Fortsat god eftermiddag til alle nostalgigere (og andre sæ´følig)

Steff

--
Steffen Dresler

Indtræk i B-vogne

af Peter H, Nærum, 18/1 2011, 10:01 (5058 dage siden) @ Steff

Cc/ Bgh vognene kunne åbenbart også bruges som liggevogne...;-)

Din historie minder mig lidt om en lejrskoletur til Løjt i Sønderjylland i 1993, hvor vi skulle med tog fra Kbh H til Sønderborg. Én af drengene havde lagt sig oppe i bagageholderen i den B vogn vi var med, Pludselig kommer læreren ind i vores kupé og opdager slet ikke at "Frede" ligger deroppe...hehe..

Hilsen
Peter

Indtræk i B-vogne

af Peter H, Nærum, 18/1 2011, 09:55 (5058 dage siden) @ Georg Schmidt

Åh ja...duften af læder. I dag bruger man desværre ikke læder på sæderne i togene.

Herlige billeder du har lagt ud, af indretningen i de første S-tog og i Bgh'eren!

Faktisk troede jeg lige ved første øjekast, at der var tale om en CL vogn på de første billeder - men ligheden var (er!) jo også stor.

Dejligt.

Hilsen
Peter

Indtræk i B-vogne

af Niels, Aarhus, 18/1 2011, 10:37 (5058 dage siden) @ Peter H

Endnu en nostalgiker melder sig på banen - Steff taler om Formicapladerne, der erstattede birkefinerpladerne - det bringer minder frem hos undertegnede.
I 1967 byggede jeg sammen med 4 af mine kammerater et "klubhus" i det fjerneste hjørne af en mine kammeraters baghave. Dette klubhus, som lød navnet "Hytten", var indvendigt beklædt med birketræsfinerplader, som stammede fra Centralværkstedet i Århus, hvor en af de andre var i lære som maskinarbejder. Han kunne få disse plader, der stammede fra renovering af vogne, gratis, og vi transporterede disse plader - akkompagneret af vognstyrernes og de andre passagerers højlydte mishagsytringer hjem til den nordlige bydel i Århus med sporvognen, der dengang havde endestation ved Marienlund.
Vore forældre mente, at "Hytten" var et godt sted for os pubertetsknægte, da de jo så vidste, hvor vi var, og hvad vi lavede - troede de i hvertfald - både mine første erfaringer med umådeholden alkoholindtagelse og de første nærmere studier af det modsatte køns anatomi skete ikke desto mindre mellem de fire birkefinerklædte vægge i "Hytten". Ak ja, billeder kan bringe mange hyggelige minder frem igen;-) .

Vh.

Niels

Indtræk i B-vogne

af Peter H, Nærum, 18/1 2011, 11:52 (5058 dage siden) @ Niels

Har du så billeder af dig og det modsatte køn i "Hytten"?

Nej, det hører vist ikke til her i forummet - selvom "Hytten" havde lidt jernbanestemning!:-D

Hilsen
Peter:-)

Indtræk i B-vogne

af Holger Cordtz, Kolding, 18/1 2011, 15:23 (5058 dage siden) @ Peter H

Herligt at se foto´s af det oprindlige indtræk i en B vogn. :-)
Har aldrig selv set det, har kun set/kørt i, B vogne med stof indtræk.
Har lige sendt et foto af indtræk af en B vogne med stof sæde .

Mvh
Holger Cordtz

[image]
B vogn i "IC tiden" foto: Holger Cordtz

Indtræk i B-vogne

af Peter H, Nærum, 18/1 2011, 16:35 (5057 dage siden) @ Holger Cordtz

Hej

Ja, det her er fra Ic tiden og jeg synes at denne indretning er flottere end den i IC4 togene.

Dejligt med nostalgi her på Jernbanen.dk!

Hilsen
Peter

Avatar

Indtræk i B-vogne

af Per Hauberg, 19/1 2011, 18:07 (5056 dage siden) @ Peter H

"Flottere end IC4" I guder da ! - Tåler ingen sammenligning. De nyrenoverede B-vogne var jo fornemme.

vh

Per

Indtræk i B-vogne

af Ulrik Ernst, 19/1 2011, 16:57 (5056 dage siden) @ Holger Cordtz

Herligt at se foto´s af det oprindlige indtræk i en B vogn. :-)
Har aldrig selv set det, har kun set/kørt i, B vogne med stof indtræk.
Har lige sendt et foto af indtræk af en B vogne med stof sæde .

Mvh
Holger Cordtz

hej Holger er det billede fra en museums vogn?
for reklamen udenfor afsløre jo vi ikke er tilbage i oprindelig tid :-D

Indtræk i B-vogne

af Georg Schmidt, Højbjerg, 19/1 2011, 17:59 (5056 dage siden) @ Ulrik Ernst

[image][image]Det er sandelig ikke museum, men et ganske almindeligt dampvarmet plantog.
Jeg var der selv he he, billedet stammer fra vogn 25 som du kan se, jeg gik over og fandt en tom kupe og tog et billede. Reklamen du ser i vinduet er fra Arbejdernes Landsbank på Hall Sti lige ved banegården, det røde indtræk ser ret pænt ud ved nat.

Vh
Georg

Avatar

Indtræk i B-vogne

af Per Hauberg, 19/1 2011, 18:12 (5056 dage siden) @ Georg Schmidt

Det røde plast var såmænd slemt nok uden værnepligtige, men B-vognene var nu alligevel en kæmpegevinst i forhold til den brogede skare, de afløste.
Hvad med A 001 ? Den har vi da kørt i så mange gange i Nordpilen, at dit arkiv må rumme et par skud af og fra den ?? - Og CAR-vognen - med og uden pildskadde - og den lille lem i loftet på toilettet :-D

Uhaja, -hvor nostalgien blomstrer. Det forekommer mig også, at vi engang har haft selveste Anders Færch rullet sammen oppe i bagagenettet i en CC eller lign.

Indtræk i B-vogne

af Georg Schmidt, Højbjerg, 19/1 2011, 18:19 (5056 dage siden) @ Per Hauberg

Huu Ha du ved da også alt Per. Minderne vælder frem, A 001 findes sikkert, man sad sgu' godt i sådan en. Det med Anders var vist engang fra Nyborg med en MY og ca. 12 CC eller sådan noget. Den stod i stilling 8 til på den anden side Marslev og vi havde vinduet åben lige så længe, det har været noget tungt noget at trække i, jeg kan huske lyden endnu, jeg tror det var 1105.

Stor hilsen Georg

Indtræk i B-vogne

af Ulrik Ernst, 19/1 2011, 18:18 (5056 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej George
mit indlæg kludrede lidt rundt
Beskeden var selvfølig til Holger´s billede af det nye betræk hvor man kan se en plakat med Lars Bom(melum) udenfor i en Onfone reklame
men gør slet ikke noget du svarede på den
når du sådan viser flere dejlige billeder! :-)

Indtræk i B-vogne

af Georg Schmidt, Højbjerg, 19/1 2011, 18:28 (5056 dage siden) @ Ulrik Ernst

Hej Ulrik

Alt forladt, jeg tror man på aftenbilledet også kan se en vogn med det nye K74 indtræk, billedet er fra ca 1975.
Vh
Georg

Indtræk i B-vogne

af Ulrik Ernst, 19/1 2011, 18:59 (5056 dage siden) @ Georg Schmidt

George det gør ikke noget :-)

har ikke noget imod nymodens tog men vogne af B familien er for mig ren hyggelig dejlig nostalgi af se
har desværre kun haft ture med dem
da de i deres efterår have "lejerskoletog" tjansen
men det trods alt bedre end aldrig ;-)
man selvfølig ærger det af DSB ikke gjorde som DB i sin tid og gav ældre men anvendlige vogne en helhjertet modernicering det ville have været en god indvistering så kunne de i nogen udstrækning sikkert været anvendt op til slutningen af 90´erne
Men selvfølig så er der jo også arbejde med af løbe om rangere ved endestationer osv. som togsæt jo er fri for

Indtræk i B-vogne

af jmp, 20/1 2011, 00:23 (5056 dage siden) @ Ulrik Ernst

Men selvfølig så er der jo også arbejde med af løbe om rangere ved endestationer osv. som togsæt jo er fri for

B-vognene kunne og blev anvendt i styrevognstog.

Jan

Avatar

Indtræk i B-vogne

af Per Hauberg, 20/1 2011, 12:35 (5056 dage siden) @ jmp

Ja - og tyskerne kører stadig med deres styrevognstog - gennemprøvede, velfungerende, behagelige og med let adgang til opformering efter behov. Ingen italienske spontanløsninger dér.:-D

Avatar

B-vogne K74

af Per Hauberg, 20/1 2011, 12:03 (5056 dage siden) @ Georg Schmidt

Rejs Sille-City - Oplev noget.
Tag til Hinnerup med toget !

Man husker med fryd A B Sillesens stjernestund.
Opslaget forblev dog internt i udvalgte kontorer på Århus H.

Der var nu lidt mere anledning til fest og hornmusik den dag end der var, da jernbaneorkesteret truttede i Silkeborg, fordi der kom et mere end 30 år gammelt Frichs-lyn til byen for første gang. -Det var nærmest til grin, selvom somme tog det såre alvorligt. Måske svarede det næsten til vore dages største medie-stunt: At forklare alverdens journalister (som gladeligt viderekolporterede historien), at det var et kæmpe fremskridt at køre København-Berlin over Hamburg fremfor den direkte vej. Og sig ikke, det ikke virkede: Bare ved at skifte til et tog med den halve kapacitet, fik man næsten fordoblet belægningsprocenten. Jowjow... -Verden vil bedrages - værtinden ligeså !

TAG IKKE FEJL - TAG TOGET ! :-P

Indtræk i B-vogne

af Holger Cordtz, Kolding, 20/1 2011, 15:48 (5056 dage siden) @ Ulrik Ernst

Hej George
mit indlæg kludrede lidt rundt
Beskeden var selvfølig til Holger´s billede af det nye betræk hvor man kan se en plakat med Lars Bom(melum) udenfor i en Onfone reklame
men gør slet ikke noget du svarede på den
når du sådan viser flere dejlige billeder! :-)

Hej

Så må jeg heller komme med et svar :-)
Jo det er fra DSB M Bk 016 taget i Nyborg under et ophold der.
Det var det bedste foto jeg havde ;-)


Mvh
Holger Cordtz

Indtræk i B-vogne

af Georg Schmidt, Højbjerg, 20/1 2011, 16:36 (5055 dage siden) @ Holger Cordtz

Hej Holger

Jeg havde nok håbet, at en eller anden ville bringe et billede af det nye indtræk a la K 74, jeg fik jo aldrig selv fotograferet det, tak tak.

Hilsen Georg

Jernbanebøger

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus

DSB Rutebiler - Fra Statsbanerne til Combus. Pris 380 kr.

Læs mere
Odsherreds Jernbane 1899 - 1949
Odsherreds Jernbane 1899 - 1949

Ved Odsherreds Jernbanes 50 års jubilæum i 1949 udgav banen dette jubilæumsskrift, der fortæller om banens forhistorie, bygning og drift fra åbningen i 1899 til 1949. Skriftets annoncer er udeladt men findes i PDF-versionen i Jernbanen.dk´s arkiv.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak