Folketingets Transportudvalg har modtaget et interessant papir med ovenstående titel.

Lige så længe jeg har kunnet huske, har det altid været forbundet med store problemer for DSB at lave pålidelige regnskaber for, om en station, en strækning eller et togsystem gav over- eller underskud, idet man straks støder ind i problemet med at fordele de (faste) fællesomkostninger og står over for en endeløs diskussion af marginalomkostninger (klassisk: det koster jo ikke ret meget at transportere en ekstra godsvogn - godstoget kører jo alligevel).

Nå, men nu er der i hvert fald lagt op til nu "sjove" diskussioner.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

1) Transportudvalgets hjemmeside om emnet

2) Ministerens følgebrev til Transportudvalget (indeholder interessant oversigt over de enkelte togsystemers underskud)

3) De detaljerede beregninger

er som sædvanlig forvirret. Jeg kan kun læse regnskab fordelt på togtyper. Hvor er strækningerne?

Det overrasker mig desuden, at passagerindtægter er lavest og underskud størst hos Regionaltog Øst, hvor jeg troede, der var flest passagerer.

Det overrasker mig desuden, at passagerindtægter er lavest og underskud størst hos Regionaltog Øst, hvor jeg troede, der var flest passagerer.

Regiontog Øst har da dobbelt så høje indtægter som Regionaltog Vest og rundt regnet 60 pct. højere udgifter. Det giver en dækningsgrad på 36 pct. mod 26 pct. i vest.

Den 29. august 2013 skrev jeg nedenstående til medlemmer af Trafikudvalget:

I anden anledning faldt jeg lige over dette bilag fra DSB:

http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/tru/bilag/327/1274440.pdf

Som uddannet reg. revisor og mangeårig regnskabschef gik jeg tallene igennem. Der er mange flotte tal, statistikker og figurer der viser rigtigt mange spændende oplysninger.

Men jeg savner helt præcist en tabel der præcist viser hvordan trafikkontraktbetalingerne på kr. 3.737 mio. til DSB fordeles på de enkelte strækninger eller delområder (Lyntog, Intercity, Regional Øst, Regional Vest og Internationale tog). På side 11 er der en tabel der viser strækningsregnskab før kontraktbetaling i DSB SOV.

Alle disse strækningsregnskaber giver underskud før kontraktbetalingen (underskud i alt kr. 2.710 mio.). Men hvor stor er kontraktbetalingen på disse strækninger? Disse tal har DSB tilsyneladende gemt/glemt at angive (eller også kan jeg ikke finde dem),således at det ikke er muligt at se hvilke strækninger der giver overskud/underskud efter kontraktbetalingerne.

Selv om jeg holder meget af at køre med DSB/Deutsche Bahn/CityNightLine sydpå kan det undre mig at "Internationale tog" giver et underskud på kr. 44 mio. før kontraktbetaling. Men får DSB virkelig kontraktbetaling til Internationale tog? Hvis DSB ikke får kontraktbetaling for de internationale tog er det vel konkurrenceforvridning at DSB indirekte betaler et underskud på kr. 44 mio.?

Og så ryster det mig lidt at se at kørslen med Internationale tog (primært ICE) koster kr. 20,33 pr. litrakm. Det er næsten dobbelt så dyrt som Lyntog og Intercitytog. ICE TD (BR 605) er en dyr (men nødvending) affære for DSB som vi skal leve med til 2017 pga. 10 års lejekontrakten.

Min konklusion på bilaget er at DSB gemmer nogle tal. Nemlig de tal der viser hvilke strækninger der giver overskud/underskud efter kontraktbetalingerne. Ret mig hvis jeg tager fejl.

Og så ryster det mig lidt at se at kørslen med Internationale tog (primært ICE) koster kr. 20,33 pr. litrakm.

Hvorfor skriver du 'primært ICE', når der står på s. 13 at:
"Internationale tog har direkte produktionsrettede
omkostninger pr. litrakm på 21,3 kr., hvilket ligger
på niveau med Regional Øst. Det afspejler, at ca.
halvdelen af produktionen foregår med vogne
frem for togsæt." ?

Min konklusion på bilaget er at DSB gemmer nogle tal. Nemlig de tal der viser hvilke strækninger der giver overskud/underskud efter kontraktbetalingerne. Ret mig hvis jeg tager fejl.

Som nævnt ovenfor kan jeg ikke læse, tallene overhovedet er fordelt på strækninger.

Jeg er også forvirret
Det link som Information henviser til, er iflg. min computer, det samme som Thomas Boberg henviser til. Nemlig "hovedregnskabstal og strækningsregnskab 2012". Men jeg troede at der så ville været et "strækningsregnskab" i en eller anden form, hvor man kunne se de enkelte strækningers rentabilitet.
F.Elkjær