Vognkasser i Nordjylland - HP If 194 (+ 1 foto)
Hej Niels
Tak for billedet af vognen fra dengang den var "i live".
Spejderhytten "Gittehus", ved hvilken vognkassen står nu (eller rettere, hvor den i hvert fald stod i 2006), er også et stykke jernbanehistorie, idet den består af to af Sylvius Knutzens nydelige pakhuse fra Hjørringbanerne, som er sammenbygget med en nyere fløj, som er holdt i samme stil. Og begge pakhuse er ligesom den øvrige del af spejderhytten i meget fin stand.
Ja, det eneste der ikke bliver bedre med alderen er hukommelsen.
I anledning af denne tråd i "Herreværelset" må jeg hellere lige korrigere oplysningerne om placeringen af vognkassen.
Vognkassen står retteligt ved "Pakhuset" ved Skallerup Strand, og jeg har efterfølgende været forbi igen, hvor jeg tog et par billeder mere.
Vognkassen lignede mere eller mindre sig selv, sammenlignet med billederne fra 2006.
Der var i mellemtiden kommet elhegn omkring jordloddet, som vognkassen står på, så folk (spejdere) og fæ (heste) bedre kan holdes adskilt.
"Håndværkertilbud"
Jeg vovede mig ind på den "forkerte" side af hegnet, for at gøre endnu et forsøg på at tyde de (temmelig) afskallede påskrifter.
Selve "Pakhuset" fremstår meget velholdt, og der var rent og pænt overalt.
Skiltet efterlader ingen tvivl om anvendelsen, men mit ærinde på matriklen både i 2006 og i 2011 var imidlertid konfirmationsfestivitas (konfirmanderne var nemlig i begge tilfælde spejdere), og denne festivitas har muligvis påvirket hukommelsen lidt...
Imidlertid huskede jeg anden gang (i 2011) at tage et billede af den meget informative planche, der hænger i spisesalen - her fortælles den interessante historie bag de bygninger, som "Pakhuset" består af.
Som det fremgår, så udmærker "Pakhuset" sig således ved at være arkitekttegnet - og det består af mere end blot to pakhuse (som anført af undertegnede ovenfor - altså, den hukommelse!!!).
Stedet hvor "Pakhuset" står er i sig selv ren idyl - i baggrunden kan man høre Vesterhavets brusen, og som det fremgår af billederne, så er der som bekendt altid bedre vejr her i Vendsyssel...
--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen