Danmark er i høj grad broernes land. Der er broer mellem landsdelene, lavbroer over sunde og fjorde, og mere undseelige broer over nogle af vore store vandløb. Mange af disse broer er sporførende og det er dem det her drejer sig om.
En af de mest spekankulære jernbanebroer over et vandløb, er nok den første Strandmøllebro nord for Klampenborg. Den blev i 1980 erstattet af den nuværende lidt mere annonyme betonbro.
Andre broer er den "blå" bro over Gudenåen ved Randers. Den bro som førte Ryomgaardbanen over åen. Den blå farve henviser til den bemaling som broen har fået, efter at den blev nedlagt som jernbanebro. Gudenåen passeres iøvrigt også af to flotte gitterbroer i Silkeborg. Men hvad er Danmarks flotteste jernbane "å-bro"?
F.Elkjær

Men hvad er Danmarks flotteste jernbane "å-bro"?

Et godt bud kunne i hvert fald være denne her: http://www.randers-aalborg.dk/home/km-222-1-229-5-stoevring-skoerping-sydgaaende

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Et godt bud - måske Danmarks bud på "Kylling bru" med henvisning til den berømte norske bro.
F.Elkjær

Men hvad er Danmarks flotteste jernbane "å-bro"?

Et godt bud kunne i hvert fald være denne her: http://www.randers-aalborg.dk/home/km-222-1-229-5-stoevring-skoerping-sydgaaende

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Helt enig.
Broen over Lindenborg Aa ligner et udsnit af landsiden af Lillebæltsbroen - typen findes også som vejbro.
Er der iøvrigt nogen, der har en tegning af denne bro ?.

(Hos NMJK findes iøvrigt en flot model af Suså-broen - den har også været vist i "Lokomotivet").

Broen over Lindenborg Aa

Er der iøvrigt nogen, der har en tegning af denne bro ?.

Kære Carsten

Jeg gætter på, at Henning H087 nok kan ryste en ud af ærmet. Hvis ikke, må den kunne findes på Landsarkivet for Nørrrejylland i Viborg, hvor jeg har noteret mig, at følgende tre arkivæsker indeholder kontrakterne for jord- og broarbejdet i forbindelse med anlæg af 2. spor Randers-Aalborg: TTDSB-100A Bb-234-236.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej

desværre må jeg skuffe jer denne gang - haver ikke tegninger af denne type - har stået på hovedet i arkivet/kasserne - og fandt et hav af andre typer - bare ikke denne - så når jeg får scannet de andre jeg fandt ( ca 100 stk ) - så kommer de på rundremisen - der er fra forskellige steder i landet og forskellig arter
og her en af dem
Bro over Saltum å (Give - Herning)

mvh
henning h087

Broen over Lindenborg Aa

Er der iøvrigt nogen, der har en tegning af denne bro ?

I fravær af en tegning af broen kan vi da hygge os lidt med et par billeder fra 1976. Jeg har altid været vildt imponeret af den bro. For knap 40 år siden var den meget synlig, når man kørte ad Buderupholmvej mellem Støvring og Skørping og drejede 90 grader rundt om Buderup Ødekirke.

Broen var en af de første "jernbaneeffekter" jeg fotograferede udenfor Aalborg og da jeg senere investerede i smalfilm med farve og lyd var den faktisk med på en af de første smalfilm, jeg optog i 1977. Nævnte smalfilmfrekvens har tidligere været omtalt i dette indlæg (scene 5, 6 og 7).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ukendt MZ i sydgående Intercitytog.

Brokonstruktionen set fra sydøst mod nordvest.

Ukendt MY i sydgående Intercitytog.
Alle fotos: 19. april 1976. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Der er også en anden Susåbro, nemlig den mellem Ringsted og Glumsø. Ikke at den er specielt køn, men der kører da stadig tog

mvh, Allan

Vi kom også lidt ind på dem i denne tråd

En del af de gamle broer ("å-tunneller") af kampesten, synes jeg personligt også er meget flotte, eller som HM Dronningen sagde om en anden bro over et lidt større vandløb: "Smukt at skue, og godt kram!"

God pinse

Klaus A

Et par stykker af "broen over Lindenborg Aa" var lige det der skulle til, for at der kunne køres tog direkte mellem Haderslev og Åbenrå, i det kuperede terræn.

Hej

Storåen i Holstebro, vinteren 2010.

Broer over Varde Å på Varde station.

Til venstre jerndragerbroen fra 1875 på BDK-strækningen mod Skjern og til højre betonbroen på Vestbanen mod Varde Vest. Vestbanens værksted som anvendes af ARRIVA, ses bag broen og bevoksningen.

En større renovering af jerndragerbroen påbegyndes i morgen d. 21. maj i.f.m. sporombygningen m.m. mellem Esbjerg og Skjern de næste måneder.

Mvh.
Poul.

En af de mest spekankulære jernbanebroer over et vandløb, er nok den første Strandmøllebro nord for Klampenborg. Den blev i 1980 erstattet af den nuværende lidt mere annonyme betonbro.

Men stadig et utroligt hyggeligt sted, særligt dengang der stadigt kørte ME og EA, dog kørte det tog med EA så tidligt at solen ikke var kommet op endnu, så I må nøjes med en ME+DD-vogne på broen :)

http://gregand.dk/billedegalleri/show-pic.php?show=770

Min far, som desværre døde for 35 år siden, ville have elsket "nomineringen" af broen over Lindenborg å som kandidat til titlen "Danmarks smukkeste jernbanebro". Han ville bestemt ikke have været uenig!

Beregningerne og tegningerne til den er hans værk (han var ingeniør), som det fremgår af vedhæftede (hvori den gamle Lillebæltsbro også omtales) udsnit af hans maskinskrevne erindringer.

1:1 modellen af broen hjemme i lejligheden var vist ret overvældende, efter hvad min ældre bror fortæller. Jeg er lige nøjagtig nogle år for ung til at have tænkt over det.

Vi har mig bekendt ingen tegninger af broen, men fotografiet af den hang på en fremtrædende plads i min fars arbejdsværelse resten af hans liv.

Han var stolt af den bro!

Han var stolt af den bro!

Jeg kan godt forstå, at han var stolt af den bro. For den er virkelig flot. Må jeg have lov til at vise billedet af din fars maskinskrevne omtale af broen på min hjemmeside http://www.randers-aalborg.dk/home/km-222-1-229-5-stoevring-skoerping-sydgaaende? Og det kan være, at du i den anledning vil "afsløre" din fars navn, således at han kan blive krediteret på behørig vis?

Blandt unge aalborgensiske jernbanenørder hed stedet i 1970'erne i øvrigt slet og ret bare Dæmningen og havde man aftalt at mødes på Dæmningen, ja så vidste alle, at det var jernbanebroen over Lindenborg Aa på strækningen Støvring-Skørping, der var tale om - uanset hvor uvejsomt den var placeret.

Jeg har i årenes løb spekuleret på, hvorfor broen overhovedet fik den udformning, som den fik. Det må have været dyrt at bygge en sådan bro. I realiteten kunne man jo bare have smidt nogle veldimensionerede betonrør i åen og have ladet dæmningen bygge oven på disse.

Sådanne tanker har åbenbart været tænkt i projekteringsfasen. Ved en pudsig tilfældighed modtog jeg så sent som i går fra en venlig sjæl en kopi af ejendomskortet over området. Det skal her indskydes, at der i forbindelse med 2. sporsanlægget Randers-Aalborg blev tegnet nye ejendomskort over hele strækningen. Som det fremgår af nedenstående, projekterede man faktisk på et tidspunkt, at jernbane og å skulle krydse hinanden ved hjælp af en "9,5 meter Vandløbsbro". Jeg har ingen information om, hvorfor man gik bort fra en sådan løsning og valgte den langt dyrere buebroløsning. Måske jeg en dag skulle stikke næsen i de aktuelle arkivæsker på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og lede efter svaret.

Det er i øvrigt underligt, at ejendomskortet aldrig er blevet rettet. Men rent matrikulært har det jo ikke den store betydning, hvilken slags bro, der er på stedet.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Uddrag af ejendomskort over jernbanestrækningen Skørping-Støvring. Nord er ikke opad. Støvring er mod højre og Skørping mod venstre. Klik på billedet for højere opløsning. Et luftfoto taget umiddelbart før broen bygges, er tidligere vist her.

AJS = A. Jespersen & Søn.

Jeg bliver helt rørt.
Min far skrev erindringerne i vinteren 76-77 (han vidste, det var hans sidste vinter), helt uvidende om 'hans' bro's 'berømmelse' i jernbanenørdkredse på lige nøjagtig samme tid.
Jeg håber virkelig, han har adgang til internet deroppe på sin sky, så han kan se at hans bro ikke er så upåagtet endda!
Din side må være det helt rette sted at publicere oplysningerne om broen - selv om jeg nu er noget skuffet over at der ikke er et billede med et MY-lokomotiv på broen. MZ har ikke den rigtige lyd! (Jeg er ikke rigtig nørd, men har nok alligevel en snert af det)

Min fars navn var Henning Rindorf, dengang nyansat bygningsingeniør hos entreprenørfirmaet A. Jespersen & søn i Aarhus.
Under krigen var han forresten (som helt nyuddannet) havneingeniør i Aalborg, men det er en helt anden historie.

Mvh. Ellen R

Vi har mig bekendt ingen tegninger af broen

En venlig sjæl har sendt mig den originale tegning af broen. Tegningen kan ses i lille og i stor størrelse her:

http://www.randers-aalborg.dk/home/km-222-1-229-5-stoevring-skoerping-sydgaaende/km-226...

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jernbanebroen over Lindenborg Aa set fra syd mod nord. I baggrunden ses det oprindelige nordgående jernbanespor. Billedet er taget i januar 1978 af Erik Frikke fra en KZ-III, registreret OY-DEJ og vises med hans tilladelse. Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.randers-aalborg.dk/home/km-222-1-229-5-stoevring-skoerping-sydgaaende/km-226...

Jernbanebroen over Lindenborg Aa set fra syd mod nord. I baggrunden ses det oprindelige nordgående jernbanespor. Billedet er taget i januar 1978 af Erik Frikke fra en KZ-III, registreret OY-DEJ og vises med hans tilladelse. Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.randers-aalborg.dk/home/km-222-1-229-5-stoevring-skoerping-sydgaaende/km-226...

Hej Thomas

Tak for billedet.
Den bro er smuk og skulpturel set fra alle vinkler

Jeg har i årenes løb spekuleret på, hvorfor broen overhovedet fik den udformning, som den fik. Det må have været dyrt at bygge en sådan bro. I realiteten kunne man jo bare have smidt nogle veldimensionerede betonrør i åen og have ladet dæmningen bygge oven på disse.

Jeg har fundet et ikke-svar på ovenstående spørgsmål her:

http://www.jernbanearkivalier.dk/jbb/Et-smukt-broarbejde-over-Lindenborg-aa-Jernbanebla...

"Er der en broingeniør til stede", der kan forklare, hvorfor det er bedre at bygge en bro på blød bund end en dæmning samme sted?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.randers-aalborg.dk/home/km-222-1-229-5-stoevring-skoerping-sydgaaende/km-226...

Jamen svaret er da i artiklen: Friktionen mellem bunden og de nedrammede pæle er stor nok til at broen ikke synker. Det forklarer godt nok stadig ikke hvorfor man ikke enten byggede hele stykket som dæmning og lod den sætte sig i 10 år eller lavede en længere bro, der rakte over hele det bløde stykke men alligevel.
Bortset fra det er det temmelig dramatisk læsning at se hvorledes folk dræbes som fluer i nærheden af jernbaner på den tid, som det læses i "nyhedskalenderen", der også er med i det scannede!

Nold

Det forklarer godt nok stadig ikke hvorfor man ikke enten byggede hele stykket som dæmning og lod den sætte sig i 10 år eller lavede en længere bro, der rakte over hele det bløde stykke

Præcist min pointe.

10 år er selvfølgelig lang tid. Men at dæmningen fik lov at hvile i 10 år, inden man tog den i brug, skyldes ikke (kun), at den havde behov for at sætte sig i så lang tid (nogle få år havde måske været nok), men lige så meget materialemangel pga krigen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg har i årenes løb spekuleret på, hvorfor broen overhovedet fik den udformning, som den fik. Det må have været dyrt at bygge en sådan bro. I realiteten kunne man jo bare have smidt nogle veldimensionerede betonrør i åen og have ladet dæmningen bygge oven på disse.

Jeg har fundet et ikke-svar på ovenstående spørgsmål her:

http://www.jernbanearkivalier.dk/jbb/Et-smukt-broarbejde-over-Lindenborg-aa-Jernbanebla...

- Sjovt stykke Jernbanehistorie, men hvornår er vi omtrent - kunne ud af den aktivitets-kalender for banen se at det er en sommer - og "halskov" havde gennemført sin første sejlads på Korsør - Nyborg, så er det et sted i 50erne?

"Er der en broingeniør til stede", der kan forklare, hvorfor det er bedre at bygge en bro på blød bund end en dæmning samme sted?

En høj dæmning indeholder en stor masse af jord- og grusfyld som udøver et stort tryk på den indeliggende jord. Som man ser af forklaringen, har det givet åbenbare problemer ved bygningen de nye dæmninger i området.

Der findes tre metoder til opførelse af dæmninger på blød bund:
1. Man bliver ved at fylde på indtil dæmningen er høj nok og ikke længere sætter sig. Det kan være noget af et Sisyfos-arbejde, dels fordi de bløde jordlag vil skyde op langs dæmningens sider, dels fordi dæmningen vil være længe om at sætte sig. De angivne 10 år er ikke usædvanligt, og i nogle tilfælde holder den aldrig op!
2. Man bortgraver de bløde jordlag og bygger dæmningen. Metoden er kostbar.
3. Man udlægger trykfordelende konstruktioner (f. eks. flettede sivmåtter) på de bløde jordlag og bygger dæmningen derpå. Dæmningen bliver en "svømmende" konstruktion da den ikke får kontakt til fast bund. Metoden er risikabel.

I modsætning til dæmninger funderes broer i reglen på punktfundamenter som kan bygges som pælefundamenter ved hjælp af lange, nedrammede pæle af træ eller beton. Oftest vil man gøre pælene så lange at de når ned i fast bund, men det kan altså forekomme som her at der er så langt ned til fast bund at dette bliver vanskeligt.

I dag ville man lave jordbundsundersøgelser i området inden man begyndte at projektere så man med stor sikkerhed ville vide hvilke metoder som kunne anvendes. Tidligere havde man ikke de samme muligheder, så man prøvede sig ofte frem med det resultat at anlægsarbejdet kunne blive overraskende langvarigt og dyrt, eller resultatet mindre holdbart.

Og så var der Fiskebækbroen der ligger ved siden af en jernbanedæmning hvor det var broen der skvattede sammen og dæmningen der holdt.

Men det er en helt anden historie.

Broen er slet og ret et fantastisk bygningsværk. I påsken 2014 var jeg forbi og forsøgte at få nogle ordentlige billeder. Jeg forsøgte mig fra sydvest og der var i sandhed tale om en blød bund.

Jeg har i årenes løb spekuleret på, hvorfor broen overhovedet fik den udformning, som den fik. Det må have været dyrt at bygge en sådan bro. I realiteten kunne man jo bare have smidt nogle veldimensionerede betonrør i åen og have ladet dæmningen bygge oven på disse.

Jeg har fundet et ikke-svar på ovenstående spørgsmål her:

http://www.jernbanearkivalier.dk/jbb/Et-smukt-broarbejde-over-Lindenborg-aa-Jernbanebla...

- Sjovt stykke Jernbanehistorie, men hvornår er vi omtrent - kunne ud af den aktivitets-kalender for banen se at det er en sommer - og "halskov" havde gennemført sin første sejlads på Korsør - Nyborg, så er det et sted i 50erne?

Der nævnes at man er blevet forsinket af 'strejken' lige inden åbningen. Det kan kun være 1956

Og så var der Fiskebækbroen der ligger ved siden af en jernbanedæmning hvor det var broen der skvattede sammen og dæmningen der holdt.

Men det er en helt anden historie.

Så vidt jeg husker så var der brugt færre og kortere pæle end projekteret, og pæle af ringere styrke ...

Og så var der Fiskebækbroen der ligger ved siden af en jernbanedæmning hvor det var broen der skvattede sammen og dæmningen der holdt.

Men det er en helt anden historie.

Så vidt jeg husker så var der brugt færre og kortere pæle end projekteret, og pæle af ringere styrke ...

Det er meget mere kompliceret end som så:

• Man konkluderede at bunden kunne bære ud fra den analyse der var lavet for dæmningen - en dæmning har nok en større egenvægt end en bro,men den "træder" ogsåpå en meget større flade.
  
• Man benyttede nogle betonpæle, der blev støbt på stedet. Det foregik ved at man pressede et stålrør ned i undergrunden og fjernede jorden inde i røret. Såhældte man lidt beton i og lod det hærde.Når det var næsten færdighærdet, men dog stadig plastisk trak man røret lidt op, hvorved betonen bulede ud under røret. Dette fortsatte man med indtil overfladen, hvorefter resten af pillen støbtes. Derved fik man en betonpille hvor fundamentet hade form af ligesom modhager. Det fordrer en vis fasthed i undergrunden - noget som sumpen ved Fiskebæk helt savnede, og havde man holdt regnskab med hvor meget beton man hældte i rørene ville man opdage at noget var helt galt. Betonen løb ukontrolleret ud i undergrunden under rørene.
  
• Tilsynet svigtede da man ikke opdagede at der kom meget mere beton i rørene end beregnet.