Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser (Generelt)

af gamle ole, 14/5 2013, 16:38 (4222 dage siden)

Hej

Omring 62 plus minus var jeg på en rundtyr i Syd-sønderjyllend. Dengang havde DSB nogle særlige rundtyrsbietter-lysebrune papark store mener jeg- med hotelophold.
De enetse strækninger vi måtte benytte DSB-rutebiler var tidligere baneruter som Sønderborg-mommark, Kolding Skamlingsbanken. Og så undrede det mig at der aldrig har været en direkte bane mellem de store byer i trekanten nemlig Vejle og Kolding, men at man skulle via Frfedericia. Der har jo været mange mystiske baneplaner, men her skulle man da mene der var basis for en bane, eller var det terrænget der var bøvlet?
Man havde så et særligt jydsk DSB-rutebilsfænomen: Lynbusser. Disse kørte uden stop i dette tilfælde Vejle-Kolding (Har også kørt med dem Århus Silkeborg så man ikke skulle med tog via Skanderborg).
Er der nogen der har en forklaring hvorfor der ikke var en bane Vejle-Kolding, og nogen der ved noget om de jydske DSB-lynbusser?

Ole

Avatar

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 14/5 2013, 20:47 (4222 dage siden) @ gamle ole

Ole!
Hvorfor bliver du ved med at poste historiske spørgsmål i dette forum, når du udmærket ved, at der eksisterer et jernbanehistorisk forum?

--
[image]

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af gamle ole, 15/5 2013, 10:25 (4222 dage siden) @ Tommy Nilsson

Sikkert bare et par tanketorsk. Sorry Tommy:-)

Ole

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af F.Elkjær @, 14/5 2013, 23:22 (4222 dage siden) @ gamle ole

Mig bekendt har der aldrig været seriøse planer for en jernbane mellem Vejle og Kolding. Det ville iøvrigt også være en strækning som skulle hente hele sin berettigelse i den lokale trafik, da de to byer jo allerede er forbundet via Fredericia. Strækningen fra Fredericia over Kolding og videre mod syd og vestpå har jo i høj grad en gennnemgående trafikal berettigelse, som jernbanen fra Fredericia mod Vejle og videre mod Århus og Herning også har det. Der er ikke mange strækninger i Danmark som udelukkende tjener som forbindelse mellem to byer uden at have gennemkørende trafik som ekstra trafikering. Eksempelvis ved Herning, hvor jernbanen fra Skjern er koblet sammen med forbindelse til Århus og jernbanen til Holstebro koblet sammen med forbindelsen mod Vejle og fra Holstebro mod Struer. Jernbanen fra Herning til Viborg forsvandt bl.a. på grund af, at strækningen var en isoleret strækning uden direkte forbindelse videre. (Togene fra Viborg til Herning kørte ikke videre efter Herning)
F.Elkjær

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af gamle ole, 15/5 2013, 10:22 (4222 dage siden) @ F.Elkjær

Lyder som en fornuftig forklring.
Men i betragtning af det mangeårige "kraftcenter" i trekantsområdet kunne man jo godt have forventet en plan om en sådan bane alligevel. Der var jo nok et større transportgrundlag i området end så mange andre mere perifere lokaliteter`?

Ole

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af Fysikeren, 8/7 2013, 18:47 (4167 dage siden) @ F.Elkjær

Du har en helt klar pointe med den gennemgående trafik. Der har såmænd også været lidt skriverier om hurtige tog og baner fra Østjylland til Hamburg, som bl.a. skulle køre mere direkte i Trekantsområdet. Fra Vejle Fjord (der hvor en evt. kommende bro vil have sin sydlige landfæstning) skal der ifølge disse planer gå en bane ned mod Taulov, hvor den deler sig mod Kolding og Lillebælt. Tag ordet "planer" med et gran salt, det er lokalpolitikere på begge sider af grænsen der har tankerne, suppleret med lidt småbidder fra Trafikstyrelsen omkring baner i forbindelse med Timeplanen.

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af Henrik C, Kolding, 15/5 2013, 11:58 (4222 dage siden) @ gamle ole

Nu har der jo altid været konkurrence (had/kærlighed) mellem Kolding og Vejle, og måske nok mest fra den mindste af byerne, Vejle.

Det ses bl.a. i debatten om timemodellen om at Vejle bliver hægtet af, jo jo i dag har Vejle 7 - 8 forbindelser i timen mod Århus og København, i Kolding må vi nøjes med 3 på hverdage indtil kl. 18:00..., derefter og i weekenden kun 2!

Tager man et buskort (regional busser) fra de gode gamle tider (men er såmænd også gældene i dag) med amterne er man heller ikke i tvivl om Vejle skal være midtpunkt, så kan de større byer som Kolding og Horsens let følge sig som udkants Danmark.

Ja selv motorvejene fra midtjylland skal absolut presses ind nord for Vejle og henover en i forvejen fyldt Vejlefjordbro (men så er der jo også mulighed for af nogen kører ind igennem Vejle og stoppede op foran den tidligere trafikministers kone´s skobutik...)

Alt det her skraben til sig mentalitet var også eksisterende da jernbanener blev anlagt i gamle dage, og her kæmpede man tit om det samme opland. Så derfor har der nok ikke (før i nyere tid) været ønsker om at forbinde de 2 byer.

Og sådan er der sikkert så meget...

--
mvh. Henrik C

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af gamle ole, 8/7 2013, 18:18 (4167 dage siden) @ gamle ole

Jeg fik vist ikke skrevet at DSB lynbusserne var rigtige nok. Fandt det i en gammel kørepla.. Ikke omtalt som lynbusser, men de kørte non-stop mellem de to destinationer, bl.a. dem jeg mente at huske, Vejle-Kolding og Århus.Silkeborg.


Ole

Trekantsområdetv mm, DSB lynbusser

af gamle ole2, 15/10 2017, 18:27 (2607 dage siden) @ gamle ole

Og nu bemærker jeg med tilfredshed at begrebet DSB-Lynbusser i Jylland omtales flere steder i den ny bog om DSB rutebiler.

Ole



DSB MY1107

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak