Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

SNB Nr. 19

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 7/1 2011, 16:44 (5068 dage siden)

Det Sydfynske Jernbaneselskab (SFJ) havde en stor lokomotiv- og motorvognspark. På billedet (kvaliteten kunne godt være lidt bedre) ses SNB Nr. 19 i Vejstrup i slutningen af 1930´erne. På trods af anskaffelsen af diverse motorvogne, så var der stadig brug for dampen, ligesom 2. Verdenskrig stod for døren. Nr. 19 blev bygget i 1924 hos SFJ og kom med over til DSB ved overtagelsen i 1949. Her kørte den som Af 119 og blev udrangeret i 1952.

Mvh
Claus

[image]

SNB - Vejstrup St. (1 foto)

af Niels Munch, 7/1 2011, 19:03 (5068 dage siden) @ Claus E. Hansen
redigeret af Niels Munch, 7/1 2011, 19:13

Tak for billedet, Claus!

Vejstrup var min barndoms sommerferie-stationsby, idet mine bedsteforældre på mødrene side boede dér indtil 1962.

[image]
Vejstrup St. 27.06.1964 med JB-P's cykel (nm).

Desværre fik jeg først taget billeder dér i 1964 på en cykeltur med JB-P, for "banen var jo DSB", og mine tidlige fotobestræbelser gik jo på privatbanerne.

Driften var indstillet med udgangen af marts 1964, men sporoptagningen ikke rigtig indledt endnu.

I 50-erne havde Vejstrup foruden teglværket på vestsiden af banen og bryggeriet på østsiden 2 købmænd, 1 slagter, 1 bager, 1 portrætfotograf, karetmager, landsbysmedie, vognmand Sørensen med "lillebil", minibus og Triangel-turistbus, stort mejeri samt en gul iskiosk, hvor vi købte runde Hesselager ispinde for 10 øre. Og solen skinnede altid. I dag er der stort set intet.

Fra banen husker jeg A-maskiner, MDF- og MP-motorvogne samt nogle sære boggievogne, der havde været SFJs.

Til alt held har Erik (EVP) en skøn hjemmeside om SNB.

Bedste hilsener
Niels

SNB - Vejstrup St. (1 foto)

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 7/1 2011, 19:38 (5068 dage siden) @ Niels Munch

Det er et billede jeg har haft liggende, og synes det er synd det bare samler støv. Toget med Nr. 19 må være på vej til Nyborg?

I øvrigt et flot foto af Vejstrup Station.

EVP´s meget store side er altid et besøg værd, der er til timers fordybelse :-) Afsnittet med netop SNB er et af mine foretrukne.

Mvh
Claus

SNB - Vejstrup St. (1 foto)

af Lene Arevad @, 23/7 2012, 12:42 (4506 dage siden) @ Niels Munch

Fandt denne side, vil se om jeg kunne finde nogle billeder af Vejstrup station, Da min mor er vokset op der, min oldefar Otto Arevad Larsen var stationsmester kan ikke huske årstal.
rigtig flot billede, min mor boede i det lille kvistværelse på første salen, hvor er det fantastisk at se. tak for det

Mvh Lene Arevad

SNB - Vejstrup St. (1 foto)

af Niels Munch, 23/7 2012, 15:08 (4505 dage siden) @ Lene Arevad

Velbekomme, Lene!

Ja, det blev jo en hel "Vejstrup-tråd", denne her.

Jer er blot ærgerlig over, jeg ikke fik taget lidt flere billeder dér, og noget tidligere .....

M.v.h.
Niels

SNB - den sidste tid (+ 3 fotos)

af Niels Munch, 7/1 2011, 21:00 (5068 dage siden) @ Claus E. Hansen

Godt, vi er flere, der har veneration for SNB.

Fra en anden god hobby-kollega har jeg modtaget nogle fotos fra banens sidste tid, som jeg nu kan vise her:

[image]
DSB MT 158 ved Kogsbølle, 27.03.1964 (foto: PQO, arkiv: nm).

Selv oplevede jeg ikke MT på SNB, kun på Odense-Svendborg. Oprangeringen er i øvrigt EH pakvogn, CQM og ASM personvogne. De tidligere SFJ-boggievogne var taget ud af driften på dette tidspunkt.

[image]
DSB MP 548 ved Kogsbølle, 27.03.1964 (foto: PQO, arkiv nm).

Efter motorvognen kom ARM og CQM.

[image]
Vejstrup Station, 27.03.1964 (foto: PQO, arkiv nm).

Tidligere skrev jeg, at banen indstillede driften med udgangen af marts 1964. Det korrekte tidspunkt er selvfølgelig pr. 30. maj 1964. Sorry!

Bedste hilsener
Niels

SNB - den sidste tid (+ 3 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 7/1 2011, 21:30 (5068 dage siden) @ Niels Munch

Hej Claus og Niels.

. . . og måske kunne man tænke sig, at Jeres billeder fik lov at blive optaget på min "SNB-.side" ??? Så er de lettere tilgængelige fremover, og sammen de øvrige fotos fra banen.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk/index.php?page=svendborg---nyborg-banen---1

Stationsforstanderen i Vejstrup

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 8/1 2011, 05:09 (5068 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Kære EVP

Du er velkommen til at bruge det første foto og dette her på din hjemmeside. Kan ikke se der er noget til hinder for det.

Billedet her viser stationsforstander Hans Andersen Clausen, Vejstrup, der var stationsforstander her 1924-1953. Så han nåede at få nogen DSB-år med også. Det er taget ca. i 1930.

Mvh Claus

[image]

Stationsforstanderen i Vejstrup

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 8/1 2011, 05:32 (5068 dage siden) @ Claus E. Hansen

Hej Claus.

Tak for svaret. Det vil jeg gøre snarest.

Man kan -trods alt- ikke selv være alle steder på alle tidspunkter, så netop ved et sådant samarbejde, er der store muligheder for et godt resultat.

Lige nu er der endnu lidt "afpudsning" på siden om "Jernbaneudstillingen på Østerport station" i 1959: http://www.evp.dk/index.php?page=jernbaneudstilling---1959 , bl. a. kunne jeg måske nok finde et par fotos af nogle af maskinerne, medens de endnu var i drift (og/eller måske ligger der nogle/andre i "skrivebordsskufferne i de små hjem ???):

"1959-maskinerne i drift." kunne være en "arbejdstitel" !


TAK, --jeg vil snarest "se alvorligt" på dine fotos.

Erik V. Pedersen
www.evp.dk

SNB - tidl. privatbanepersonvogne (5 fotos)

af Niels Munch, 8/1 2011, 06:59 (5068 dage siden) @ Claus E. Hansen
redigeret af Niels Munch, 8/1 2011, 07:10

Kære alle,

Selv om SNB som sådan ikke blev prioriteret ind i mit sparsomme fotobudget, så jagtede jeg dog rullende materiel med relation til de sydfynske baner. Bl.a. har jeg tidligere i forum skrevet lidt om min jagt på EHP-vognkasser.

Men de sære boggievogne, jeg selv havde kørt med, stod højest på min "ønskeliste", og det lykkedes da også at få de fleste i kassen:

[image]
DSB CMMP 2412, Nyborg Havn i juli 1959 (nm).

Vognen var ved at blive rengjort til dagens trafik, formentlig til et af iltogene Ng-Svg. Vi, der skulle til Vejstrup, var i de seneste år henvist til rutebilen, der "kørte over land", idet landsdelsforbindelsen (bl.a. tog 25) kun havde forbindelse til iltoget, som ikke holdt i de små stationsbyer, herunder Vejstrup.

En eftermiddag observerede jeg netop det gennemkørende iltog mod Svendborg i Vejstrup, og dets oprangering var så spændende, at jeg på rekordtid tilbagelagde de 10 km til Svendborg på min cykel og med kameraet på nakken. Da jeg nåede frem, havde MP-vognen løbet om, klar til returløbet mod Ng:

[image]
DSB AZMP 399 i Svendborg, juli 1959 (nm).

[image]
DSB CMMP 2413 i Svendborg, juli 1959 (nm).

Den "ægte" DSB-vogn i stammen var formentlig en CQM, idet 1.kl. jo var tilgodeset i den særprægede AZMP-vogn med de dobbelte vinduer og de buede vognsider.

I Nyborg fangede jeg også ét af "familiemedlemmerne" - i et tog fra Fåborg:

[image]
DSB COMP 2796, Nyborg H. i juli 1959 (nm).

Og endelig, et pat år efter, hvor min DSB-fætter var (for-)flyttet til Århus, et gensyn med én, der havde set bedre tider:

[image]
DSB CMMP 2412, Århus G. 18.10.1961 (nm).

Kære Erik, du er velkommen til at inkorporere de fotos, du ønsker, på din hjemmeside, når blot ophavet nævnes.

PS: I sommeren 1959 var jeg godt 13 år og brugte et Agfa CLACK med 8 billeder pr. film.

Bedste hilsener
Niels

SNB - tidl. privatbanepersonvogne (5 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 8/1 2011, 07:58 (5068 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Også til Dig: TAK for svaret. Nævnelse af ophav/kilde er naturligvis en selvfølge.

På denne måde, er der vel en mulighed for at gøre disse -nu alligevel offentliggjorte- fotos lidt nemmere tilgængelige.

Med al og fuld respekt for Tommy´s udmærkede Forum, ---når emnerne er ude af "Nyhedsspalten" i højre side --og det sker heldigvis ??? / desværre ??? hurtigt--, ja så falder interessen for og dermed kendskabet til emnerne også hurtigt.

Det kan der sikkert siges / skrives meget om, men det fremgår dog af besøgstallene, hvis man følger indslagene.

Så de mange gode fotos bør vel næsten gemmes på egentlige "hj.sider", når de nu "er kommet frem i lyset" / op af "skrivebordsskuffen".

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk


Veterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak