på et tidspunkt i en tråd om driftsfælles på L/F, nåede man frem til en konklussion der sagde at bortset fra DSB-driften, Gedser, Rødby F og delvist nakskov, var det LJ og Co der kørte det hele, undtagen SSNB der levede sit eget liv.
Ved at boge fænomentet for Sjælland, ser det ud til at der også var varierende gtade af driftsfælleskab mellem:
kB og NPMJ
ØSJS KRB ???
OHJ HTJ HVJ
GDS HFHJ
så de eneste isolerede baner var HHGB AB LNJ.
Dette system svarer næsten til nutidens ex-privatbaner der overlevede i form af de 2 driftsselskaber LB og RB.
En lille detalje her: hvordan er ejerforholdet til ex-DSB-Lille Nord, nu Driftsmæssigt LB?

Ole

Fejl:

NPMJ skulle være NPMB
-og "co" på L/F var NKJ NRJ MBJ MTJ

Ole

-og så forekommer det mig som et paradox, efterhånden som jeg læser mere om SNNB, hvordan den bane "hang sammen"
Det virker jo som om det var to selvstændige baner helt isolerede fra resten-bortset fra broen-
De to grene holdt i hvert sit hjørne på Nykøbing St, og der var ingen direkte forbindelse-uden rangering- på stationen mellem de to grene , væksteder mm lå i Stubbekøbing.
Hvad skulle man egentlig på Lolland? (Bor selv ved Stubbekøbing og har ofte hørt om "konkurrencen" mellem Falster og Lolland)
Eneste forklaring på Nystedgrenen kunne være en tradition med at Nystedegnen var opland til Nykøbing og ikke til resten af Lolland???

Ole

En lille detalje her: hvordan er ejerforholdet til ex-DSB-Lille Nord, nu Driftsmæssigt LB?

Det har vi haft oppe flere gange, Ole, bl.a. her:

http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=10455 - og i disse tråde:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=51099
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=46755 .

M.v.h.
Niels

Ved at boge fænomentet for Sjælland, ser det ud til at der også var varierende gtade af driftsfælleskab mellem:
.....
ØSJS KRB ???
.....

Dine spørgsmålstegn tyder vel på, at du ønsker en form for svar?

Om samarbejdet mellem KRB og ØSJS ved jeg næppe mere, end hvad der kan læses i litteraturen, herunder såvel den gamle som den nye KRB-bog.

ØSJS’ direktør Ejnar Nielsen varetog også direktørposten for KRB, da denne i 50’erne blev uden egen direktør, og en privatbanetjenestemand placeret på Køge Vest varetog de daglige forretninger på KRB. Det er mit indtryk, at vedligeholselsesarbejderne på KRBs materiel, herunder også de par rutebiler, der var, foretoges i Hårlev, ligesom ØSJS nu og da, især efter branden, udlånte materiel. Men man skal huske, at KRB var et selvstændigt A/S (med en anden bestyrelse og aktionærkreds end ØSJS) lige til likvidationen.

Da KRB lukkede, stiftede kommunerne Ringsted, Skovbo og Køge “I/S Køge-Ringsted kommunale Rutebilselskab” (KRKR) med Østbanen som “entreprenør”. Busserne finansieredes af kommunerne. Ved etableringen af Vestsjællands Trafikselskab (VT) i 1981, opløstes KRKR, og Østbanen blev entreprenør direkte for VT. Østbanen overtog tillige busserne for et nærmere aftalt beløb, som banen afdrog over 10 år til nævnte 3 kommuner, sidste afdrag i 1991.

Jeg kom til ØSJS i 1985, hvor Køge-Ringsted busruterne stadig i daglig tale kaldtes "Ringstedbanen", og fik således lejlighed til at følge de "sidste rester" af KRB/KRKR administrativt til dørs.

M.v.h.
Niels

-og så forekommer det mig som et paradox, efterhånden som jeg læser mere om SNNB, hvordan den bane "hang sammen"
Det virker jo som om det var to selvstændige baner helt isolerede fra resten-bortset fra broen-
De to grene holdt i hvert sit hjørne på Nykøbing St, og der var ingen direkte forbindelse-uden rangering- på stationen mellem de to grene , væksteder mm lå i Stubbekøbing.
Hvad skulle man egentlig på Lolland? (Bor selv ved Stubbekøbing og har ofte hørt om "konkurrencen" mellem Falster og Lolland)
Eneste forklaring på Nystedgrenen kunne være en tradition med at Nystedegnen var opland til Nykøbing og ikke til resten af Lolland???

Jeg har hørt at der findes tre slags mennesker - de gode, de onde og dem fra Lolland. Hvad handler det om?

Jeg har hørt at der findes tre slags mennesker - de gode, de onde og dem fra Lolland. Hvad handler det om?

Den version jeg kender hedder: Der er gode mennesker, der er onde mennesker, og så er der dem fra Lolland-Falster - de gør som der bliver sagt...

Altså at folk på egnen angiveligt skulle være så autoritetstro, at de ikke selv tager stilling til om de handler godt eller skidt, når de bliver beordret til et eller andet. Og i det hele taget ikke tager meget initiativ selv.

Karakteristikken udspringer formentligt af, at især Lolland i sin tid var præget af et meget stærkt godsejervælde, hvor menigmand havde meget lidt at skulle have sagt, ofte også over sit eget liv, og hvor hammeren faldt tungt, hvis man ikke rettede ind. Senere tog en række store industivirksomheder over, og politisk satte socialdemokraterne sig så tonstungt på magten, at man i Nakskov ikke kunne blive telefondame på rådhuset uden at have partibogen i orden.

Ja, Nakskov var "høj-rød" i 60'erne, hvor jeg i et par år midlertidigt var "tilflytter". Avisen NY DAG, som var hjemmehørende i Nakskov, blev i folkemunde kaldt "røde stjerne".
Ole-Jørn

Ha. Ja og på den anden side af Guldborgsund siger de det samme bare med modsat fortegn. (I øvrigt-og det har ikke meget med baner at gøre er der et begreb der kaldes "Den nlollandske syge" som jeg i min naivitet troede var den malariaform der huserede på Lolland i en periode, men det er det ikke. Det skulle være udtryk for manglende entrepernøånd i modsætning til Jylland???)
Men det forklarer næppe stubbekøbingbanens tilstedeværelse på Lolland!

Hilsen Ole

Ja, og med fare for helt at "afspore" toget/tråden, siges det også at det er det eneste sted i DK hvor man stadig bukker og tar hatten af, når den lokale herremand passerer, idet man ikke har opdaget endnu at stavnsbåndet er ophævet! .
Vi kaa squ bare det der.
Men lolland var nu nok den landsdel hvor der var det tættetste banenet-også fraset smalspor/roebaner- i forhold til øens størrelse og antal indbyggere (næsten det samme gælder for herregårdene, faktisk)

Hilsen Ole

Tak Niels. Vidste det var der, men kunne som sædvanlig ikke finde det.

Hilsen Ole

Tak Niels. Ja og så overtog ØSJS jo så noget driftsmateriel fra den tidligere "Ringstedbane"

Hilsen Ole

Men lolland var nu nok den landsdel hvor der var det tættetste banenet-også fraset smalspor/roebaner- i forhold til øens størrelse og antal indbyggere (næsten det samme gælder for herregårdene, faktisk)

Hilsen Ole

... og roebanerne var faktisk så omfangsrige, så privatbanerne følte sig truet.
Omkring århundredeskiftet blev driftsbestyreren for “Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab” ret nervøs. For når sukkerfabrikkerne havde investeret store beløb i anlæg af roebanerne, så var det vel naturligt, at man ønskede at udnytte dem - også til andet end roer i de ca. tre måneder kampagnen varede. Hvorfor skulle man ikke også lade transportere korn, foderstoffer og andre landbrugsprodukter og sågar landbrugsmaskiner?
For at forhindrer dette, truede privatbanerne med at nedlægge forbindelsessporene til de enkelte fabrikker.
Det resulterede i en fredsaftale mellem Lollandsbanen og sukkerfabrikkerne om forbindelsessporene, således at roebanerne ifølge overenskomsten kun måtte anvendes til “transport af gods til fabrikken selv samt af roeaffald og andre varer som gødning, roefrø og melassefoder, som sukkerfabrikkerne enten selv fremstiller eller kontraktligt er forpligtet til at levere til roedyrkerne”.

Ja, og med fare for helt at "afspore" toget/tråden, siges det også at det er det eneste sted i DK hvor man stadig bukker og tar hatten af, når den lokale herremand passerer, idet man ikke har opdaget endnu at stavnsbåndet er ophævet! .
Vi kaa squ bare det der.
Men lolland var nu nok den landsdel hvor der var det tættetste banenet-også fraset smalspor/roebaner- i forhold til øens størrelse og antal indbyggere (næsten det samme gælder for herregårdene, faktisk)

Og så er der de mange -itze bynavne som tyder på egentlig vendisk/slavisk bosættelse, mere end andetsteds i landet.

Jeg mindes også en eller anden middelalderskribent (jeg kan ikke placere det nærmere) som omtalte dem som 'forrædderne på Lolland'.

Ja, det var da også en nærliggende tanke.

Ole

Og blandt teologer blev området vist også kaldt "De dødes rige" pga af relativ lav kirkegængertrafik til Folkekirken, mens der var en del missionske og katolske menigheder.
Men interessante baneforhold, ikke mindst med nettets tæthed.

Ole