Det kort viser kun 'det tabte land', ikke hertugdømmet Slesvig

Fx var Listland (den nordlige del af øen Sild) en del af kongeriget Danmark

Tja, et enstavelsesord i store bogstaver som svar til en, du mente havde uret, men ellers ikke havde skrevet i en pæn tone, opfattede jeg som råberi - og svarede derefter.

Historisk har du naturligvis ret (om end Femern i lange perioder var et len for de holstenske grever, var det statsretsligt en del af hertugdømmet Slesvig) - jeg taler blot om hvordan det opfattes i dag (og ja inklusive et amt, der altså hedder Ostholstein). Hvis man roder lidt på nettet, så undgår officielle hjemmesider at henvise til andet end delstaten Sleswig-Holstein, undtaget på sider med historiske gennemgange, men det er ikke svært at finde mere uformelle henvisninger så som anmeldelser af restauranter, der placerer Femern i Holstein. Det gælder i øvrigt også enklaver som det tidligere Oldenburg, der heller ikke historisk var en del af hertugdømmet eller for den sags skyld de kongerigske enklaver i Sydslesvig, som statsretsligt aldrig var en del af hertugdømmet. Til slut kan jeg også lige nævne at Femern så vidt jeg ved er den eneste del af det tidligere Slesvig, hvor hverken Slesvisk Forening eller partiet SSW har nogen tilstedeværelse (det har de derimod i de historisk ikke-slesvigske kongerigske enklaver...)

Dit kort er i øvrigt heller ikke helt korrekt (det er det dog mht. Femern), da det lægger grænsen ved Kielerkanalen, der først blev bygget i 1890'erne - og dermed næppe var den historiske grænse For eksempel mener jeg at fæstningen i Rendsborg lå i Holsten, og dermed også en del af Rendsborg by. Byen opfattes dog i dag som hørende til i Sydslesvig...

Problem? Det største problem, jeg forestiller mig, Sverige kan skabe for et sådant projekt, er, hvis de fører det ud i livet, uden Danmark får indflydelse på det.

Jeg tror ikke Sverige bliver et problem, så længe Danmark betaler.

Men man kunne måske samarbejde med kræfter i Skåne der vil have opgraderet banen til Ystad og have tog fra Malmö Lufthavn til såvel Malmö som København (det skal ske ved omlægning af banen mod Ystad). Banen kan opgraderes for svenske penge, men vil blive mere rentabelt med en sådan tunnel.

En toglinje med timedrift fra København til Rønne vil jo gøre en forskel her, og flytte flere passagerer end de nuværende IC Bornholm.

Når det er sagt, jeg tvivler stadig på økonomien, men er ikke principiel modstander af projektet.

Der er ingen grund til principiel modstand.

Men hvis projektet skal have en chance, så skal det være en del af en længere kæde.

Lad os starte kandestøberierne et helt andet sted.

Der skrives af og til om at Kina vil financiere bygningen af en forlængelse af jernebanen til Nordvestkina, så det bliver 1435 mm spor frem til den sydlige ende af det Kaspiske Hav, formentlig med en gren til Iran.

Lige pludselig blev det muligt at køre på Normalspor helt frem til Bosperus (vi ser bort fra at en stor sø i det østlige Tyrkiet skal passeres på færge, og at det nok også er nødvendigt at sejle udenom Iran)

Bosperus kan krydses af jernbanekøretøjer, hvis ikke bro, så færge...

Lige pludselig fik vi derved en generator af jernbanegods i mængder, der gør en Nord-Syd korridor fra Polen til Balkan interessant, også i Skandinavien.

Forhindringerne er 60 % Politik, 30 % Økonomi og 10 % Teknik

Jeg tror ikke Sverige bliver et problem, så længe Danmark betaler.

Hvis det går som med Femarnforbindelsen vil der sikkert være en dansk Trafikminister der er så forhippet på sagen at "vi" gerne betaler for det hele.

At man derefter vælger den dyreste og mindst henigtsmæssige løsning burde være en selvfølge. Man bygger da ikke bare en tunnel, det er bare to huller i jorden og ser ikke ud af nogetsomhelst på forsiden af verdens aviser. Nej, man skal have en højbro halvdelen af vejen, hvorefter banen på en kunstigt anlagt ø går ned i en tunnel. Idet man allerede har Chritiansø og Frederiksø, kunne den kunstige ø blive kaldt Henriksø (eller Ile du Henry).
Naturligvis vil det betyde en heftig stigning på banen, men det forventer DSB (der som en selvfølge skal stå for driften) at kunne løse med specialdesignede tog baseret på italiensk computerteknologi. Naturligvis skal der jo ikke være godstrafik på banen. Borholm er en del af Danmark, og inden den tunnel kan stå færdig er det sidste danske ikke-transtitgodstog kørt.

Helt ærligt, jeg kan godt forstå situationen på Bornholm, alt transport til og fra øen er dyrt, og det på en ø der er en del af udkantsdanmark.
Men man får ikke billigere transport til øen ved at anlægge et prestigeporjekt der aldrig vil kunne forrente sig selv på markedsvilkår. Prisen for at benytte tunnelen kan derfor ikke gøres billigere end færgerne, og så har man ikke opnået noget.

Hvis Danmark har 50 mia til overs, kan de bruges bedre til andet som stadigt vil kune gavne både Bornholm og resten af udkantsdanmark.

Har der i historisk tid kørt en eneste mælketankvogn over Storebælt, eller var han helt ude på overdrevet? Vi har altid kunnet købe frisk mølk i købmand/supermarked/kiosk her i Kbh.

Kig på mælken i dit supermarked - du kan se det på mejerinummeret.....

Jeg har en karton stående i køleskabet med nummer M 302 - den er derfor fra Tinglev og importeret til Sjælland, men også råmælken kan sagtens være importeret til Sjælland via Storebælt.

Den er nok kørt per lastbil, ikke tog, men jeg er da taknemmelig hvis den bruger en time mindre i lastvognens kølerum, fremfor supermarkedets. Hilsen til Knud Ø.

Har der i historisk tid kørt en eneste mælketankvogn over Storebælt, eller var han helt ude på overdrevet? Vi har altid kunnet købe frisk mølk i købmand/supermarked/kiosk her i Kbh.

Nu vi er igang med erindringerne - så - ud over at jeg har gjort de samme observationer som Thomas og Ulrich - arbejdede jeg dengang i et Superfos selskab og den gode minister havde faktisk en pointe!

Vores landbrug har indrettet det sådan, at planteavl fortrinsvis sker på øerne mens de fleste køer befinder sig i Jylland. Så først dyrker vi korn på Sjælland - kører det til Jylland og hælder det i nogen køer som laver mælk -der så for ca. 1/3 dels vedkommende køres til Sjælland -forarbejdet eller som råmælk til Slagelse Mejeri. Slagelse er mig bekendt det eneste Arla mejeri på Sjælland.

Så Knud Østergårds pointe var god nok - det er bare rystende at ministeren for området ikke -selv efter lang betænkningstid -kunne komme op med flere grunde til en investering på20 mia. kroner.

Jeg er ikke sikker på det var sådan den gang. Faktisk husker jeg at en eller anden journalist tjekkede det, og det viste sig, at der blev kørt forsvindende lidt mælk over bæltet.

Siden er landbruget så centraliseret og specialiseret yderligere (Arla har dog stadig i hvert fald et mejeri på Sjælland), og de forbedrede transportmuligheder har været med til at muliggøre det. Så man kan sige, at historien på sin vis har givet Knud Østergaard ret, men dengang var argumentet komisk.

Jeg mener også at det var Kaj Ikast, der stillede sig op og erklærede at han var stolt af Århus-Kalundborgfærgerne efter en af dem (vist nok flere gange) var sejlet ind i molen - jeg tror det var efter nedgraderingen til Ask og Urd, men også forgængerne Peder Paars og Niels Klim havde også haft problemer med manøvreringen, så det kan være jeg husker galt.

Det var også Kaj Ikast, der i sin egenskab af trafikminister under udførslen af tunnelen under Storebælt udtalte, at han var stolt af det arbejder der blev udført - i baggrunden kunne man se en fuldstændig oversvømmet tunnel - det var dagen man valgte at inviterer Storebælt på besøg i tunnellen - vist nok grundet en vandtæt dør der ikke kunne lukkes i boremaskinen.

Jeg mener også at det var Kaj Ikast, der stillede sig op og erklærede at han var stolt af Århus-Kalundborgfærgerne efter en af dem (vist nok flere gange) var sejlet ind i molen - jeg tror det var efter nedgraderingen til Ask og Urd, men også forgængerne Peder Paars og Niels Klim havde også haft problemer med manøvreringen, så det kan være jeg husker galt.

Den episode skaffede ham øgenavnet Ikajkast

Det var Niels Klim og Peder Pårs der havde det med at brage ind i kajen, der var noget med at den nye "Joystickstyring" hvor kaptajnen i principet selv kunne manøvrere hele skibet ude fra brovingen, ikke helt virkede efter hensigten. På den anden side så kræver nye færger altid nye rutiner. Jeg husker endnu den sommer da de fik nye færger på Fanø-Esbjerg overfarten (de to før de der er der nu) hvor ankomsterne i færgelejerne godt knne være RET rystende.

Ask og Urd fik i øvrigt hurtigt kælenavnene "Plask" og "Surt".