Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af Poul Erik Bjerre, 7/1 2011, 12:29 (5068 dage siden)

Hej.

Det er da utroligt, hvad der kan graves frem af billeder af alt muligt. Tak for det.
Desværre kan jeg ikke selv bidrage med noget (stort set), da jeg ikke har gamle onkler eller andre bekendte med gamle billeder i skufferne - og jeg har kun i meget begrænset omfang selv gået rundt med kamera.
Men jeg har et stort ønske - og måske andre også har lignende ønsker?
Jeg synes et af det mest spændende områder er DSB's tagryttervogne (person, post og rejsegods) fra starten af 1900 tallet. Man kunne vel også sige "slutningen af epoke I", hvis det passer jer bedre?
Kan det tænkes, at nogle af jer ligger inde med billeder af den type vogne, som I vil dele med os andre?
Jeg ved godt, at der nødvendigvis må være tale om ret gamle billeder, så der er formentligt ikke så mange - men nogle er der vel?

M.v.h. Poul Erik Bjerre.

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af Niels Munch, 7/1 2011, 13:49 (5068 dage siden) @ Poul Erik Bjerre

Hej Poul Erik,

Ikke mange tagryttervogne overlevede "det store ombygningscirkus"; men helt op i tresserne kunne man dog se enkelte af disse i drift (f.eks. nyrevideret CM i DSB-vinrød observeret på orlovsrejse i Nyborg foråret 1967). Derfor har jeg ikke meget "på lager":

[image]
DSB CP 2958 i Aalborg 10.07.1965 (foto: JB-P, arkiv nm).

[image]
DSB CML 2268 hos ØSJK, Køge 26.07.1975 (nm).

Uanset forskel i litra er de 2 vogne faktisk ens i dimensioner og udvendig udformning (tagrytter, vinduesinddeling, listebeklædning, Berliner-boggier), hvorimod de indretningsmæssigt har ført et afvekslende liv (se evt. videre i databasen).

Jens Bruun-Petersen skriver om bl.a. tagryttervogne i "Personvognsmateriellets Historie", banebøger 1986 (ISBN 87 88632 10-5).

I håb om, at også andre forumdeltagere kan byde ind på emnet

Niels

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af Poul Erik Bjerre, 7/1 2011, 21:15 (5068 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.

Tak for de fine billeder. Jens Bruun-Petersens bog er blevet studeret grundigt - og er faktisk efterhånden blevet ret slidt.

- og ja, gerne flere billeder om emnet.

M.v.h. Poul Erik.

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 8/1 2011, 05:16 (5067 dage siden) @ Poul Erik Bjerre

Jens Bruun Petersens bog om personvogne er desværre ret svær at få fat på. Har prøvet. Og prisen bliver som regel meget høj, når snakken går på en internetauktion. Vi mangler i den grad en nyere bog også, om personvognene hos DSB.

Mvh
Claus

Avatar

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 8/1 2011, 06:00 (5067 dage siden) @ Claus E. Hansen

Jens Bruun Petersens bog om personvogne er desværre ret svær at få fat på. Har prøvet. Og prisen bliver som regel meget høj, når snakken går på en internetauktion. Vi mangler i den grad en nyere bog også, om personvognene hos DSB.

Det forlyder fra jungletrommerne, at der er en ny bog på vej. :-P

--
[image]

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af Claus E. Hansen, Silkeborg, 8/1 2011, 06:37 (5067 dage siden) @ Tommy Nilsson

Alle tiders, det lyder godt :-)

Mvh
Claus

Ny personvognsbog

af UTJ, 8/1 2011, 07:26 (5067 dage siden) @ Tommy Nilsson

Det er ganske korrekt at der er en ny personvognsbog undervejs. Det er mit smøleri, hvilket skyldes en ubehagelig cocktail af private omstændigheder, som har opslugt al min tid og mere til.

Jeg er, sammen med JBP, ved at skrive personvognsbog nummer to. Meget passende kunne den komme til at hedde "danske personvogne" som en pendant til den lige netop udgivne svenske godsvognsbog.

Og jo der kommer et mere fyldigt afsnit om netop tagrytterpersonvogne, som er min virkelige passion - bygget på højdepunktet af dansk træhåndværkstradition indenfor vognbyggeriet. De første vogne, var på de dyre klasser således rullende mahognimøbler, med masser af plyds osv. Derfor kommer der også en som model - da der "lige" var et "hul i tidsplanen" hos en fabrikant, når nu bevarelsen af denne vogntype er en af de virkelig grumme historier i "dansk materielbevarelse".

Bogen skal komme i år og jeg er i færd med at samle de første indledende afsnit om generelle forhold vedr. personvogne. På grund af ovennævnte årsager er det desuden gået ud over den meget tidsforbrugende research, som kunne give den "et ekstra pift". Jeg tror dog at vi har nok til at bogen ikke kun bliver en opremsning af litra, byggenumre og udrangeringsår, som jo så meget bedre kan opbevares i en database eller regneark.

Det er også sådan, at jeg i sin tid gerne ville have fortsat rystevognsbogen med en tagrytterbog. Men igen gjorde andre, ikke så væmmelige og i øvrigt dog mindre tidsrøvende forhold, at jeg ikke fik gjort nok forarbejde i tide til "at den skrev sig selv". Desuden har hr. Frost sidenhen haft rigeligt at gøre med at tegne samtlige danske motorkøretøjer til en anden glimrende bogserie, som jo har været undervejs i 35 år ;-)

For lige at vende tilbage til emnet, så er tagryttervognene centrale for persontrafikken fra omkring 1910 og frem til omkring 1950, hvor stålvognsbyggeriet for alvor tog fart igen. "de spidse" og ombygningsvognene hører med til historien og forlænger perioden betragteligt.

Inshallah. Hvis 2011 bliver et godt år, så skulle der gerne komme en bog ud af det, selv om forlæggeren har sine meget velbegrundede tvivl.

Godt nyt år (som først virkeligt bør fejres den 2. februar om aftenen, men det er en anden historie).

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af ole, 8/1 2011, 07:48 (5067 dage siden) @ Tommy Nilsson

Helt enig!

Har også prøvet forgæves at skaffe den, og tilsvarende godsvognversionen.
Turde man håbe på at der også kom en nyh udgave af godsvognsbogen?

Begge bøger skal være MEGET velkomne!!!

DSB Tagrytter person, post og rejsegodsvogne

af gamle ole, 3/4 2011, 12:49 (4982 dage siden) @ Niels Munch

Findes der andre kilder til ombygningcikus, Niels?
(som nævnt i en anden tråd, er det f.ex. ikke omtalt hos Niels Jensen)

DSB Tagrytter person mv. + ombygningscirkus

af Steff, 3/4 2011, 13:52 (4982 dage siden) @ gamle ole

Mens vi venter på den nye personvognsbog, kan jeg kun anbefale at læse:

"Det store ombygningscirkus" af Torben Andersen, Årsskrift for Jernbanemuseets venner, 1994.

Heri beskrives i en lang artikel på 9 A4 sider alt det I ønsker at vide vedr. ombygningerne, illustereret med tegninger, tabeller, billeder mv. Når denne er læst, er man istand til at gå op i en Ph. D "Ombygningscirkuset ved DSB":-P .

I det hele taget kan jeg kun anbefale læserne til at købe bøger og tidsskrifter:-) , hvis man er interesseret i dansk jernbanehistorie. Desværre findes de fleste nok nu kun brugt (antikvarisk) og på på brugtmarkeder. Skriv en liste om hvad man ønsker. Besøg derefter DJK markeder, DMJU udstillinger, DJM og Museumstog åbenthus udstillinger (første i JUN 2011 i Randers), da der næsten med garanti er salgsboder fra førnævnte.

--
Steffen Dresler

DSB Tagrytter person mv. + ombygningscirkus

af gamle ole, 3/4 2011, 15:15 (4982 dage siden) @ Steff

tak for henvisningen jeg mente nok jeg også engang havde læst om det i et tidsskrift, som jeg vist fejlagtigt troede var "lokomotivet":-P

Indsend billederContecRailVeterantog kalender

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak