Foto er B 534 CVK KH hensat fra 1988
Billedet viser ganske rigtig B 534 efter Sorø-ulykken i 1988. Fra Henning Petersen (Næstved) har jeg pr. mail modtaget nedenstående foto, som viser resultatet af den voldsomme ulykke:
B 534 ved varehuset i Sorø 1988. Foto: Bent Oldenburg:
I mailen skriver Henning desuden følgende om Sorø-ulykken og borttransporten af det beskadigede materiel:
"Det kan ses, at tog 104, der forulykkede i Sorø d. 25.4.1988, var oprangeret af: ME 1535-A 009-B 147-B 534-B 110-B 073-B 130-ABg 285.
Vedhæftede foto – foto/fotoarkiv Bent Oldenburg – viser formentlig samme vogn, antagelig hensat ved varehuset i Sorø. Ifølge en særtogsanmeldelse transporteres noget beskadiget materiel fra Ringsted til København G d. 30.4.1988, og der er tale om 2 vogne uden virksom bremse/trykluftledning.
ME + 3 vogne transporteres til København G i særtog d. 28.4.1988; dog udsættes ME 1535 i Tåstrup (gamle station !!) til viderebefordring til København G nat efter d. 29.4.1988.
Det kunne tyde på, at materiellet fra tog 104 er slæbt til Ringsted i første omgang, men hvilke vogne, der transporteres hvornår, er ukendt."
Mange hilsner
Lars