Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB's samarbejde med Waterfront. (Generelt)

af Woodi, 2/4 2013, 13:55 (4258 dage siden)

Så er det i morgen, at Pressen bliver inviteret til en briefing, hvor repræsentanter fra advokatsiden (Bruun & Hjejle) vil fremlægge resultaterne af advokatundersøgelsen af DSB’s samarbejde med kommunikationsbureauet Waterfront.

Briefingen finder sted onsdag d. 3. april 2013 kl. 13.00 – 14.00 i Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27F i mødesal Femern.

Det bliver spændende, at se - hvad der er op og ned i alt det rod. :-)

--
[image]

Avatar

DSB's samarbejde med Waterfront.

af Sune, Tønder, 2/4 2013, 14:03 (4258 dage siden) @ Woodi

Jeg gad vide om det almindelige publikum egentlig er intereseret i udfaldet.

--
Sune Nielsen
Tønder

DSB's samarbejde med Waterfront.

af Woodi, 2/4 2013, 14:08 (4258 dage siden) @ Sune

Det tror jeg der er en særdeles udbredt interesse for, det kan jeg se, igennem diverse debatter hele vejen rundt, især også hvilke politikere der har været "smørret" ind i interne affærer.

--
[image]

DSB's samarbejde med Waterfront.

af steenth, 2/4 2013, 14:28 (4258 dage siden) @ Woodi

Det tror jeg der er en særdeles udbredt interesse for, det kan jeg se, igennem diverse debatter hele vejen rundt, især også hvilke politikere der har været "smørret" ind i interne affærer.

Det politisk kontakter er nok til at overskue - de er vant til at have kontakt med lobbyrister. Det er værre hvis DSB igen vil blive ramt af et ledelsesmæssigt tomrum. Eller at kontakten imellem DSB og politikerne tager skade. Ved en af de sidste trafikaftaler handlede transportministret uden at rådfører sig med DSB omkring køb af dobbeltdækkervogne, som ikke stod på DSB's ønskeliste. Det er dens slags, hvor samarbejdet skal bare fungere bedre.

Avatar

DSB's samarbejde med Waterfront.

af BoergeOf61, Randers C, 2/4 2013, 15:12 (4258 dage siden) @ Woodi

Det bliver også spændende at se næste år, hvordan advokatundersøgelsen påvirker DSBs økonomi.
Faktisk kan jeg ikke se, DSB har fået meget andet ud af sit evt. samarbejde med Waterfront end lov til at betale honorar.

DSB's samarbejde med Waterfront.

af Woodi, 2/4 2013, 15:42 (4258 dage siden) @ steenth


Det politisk kontakter er nok til at overskue - de er vant til at have kontakt med lobbyrister. Det er værre hvis DSB igen vil blive ramt af et ledelsesmæssigt tomrum. Eller at kontakten imellem DSB og politikerne tager skade. Ved en af de sidste trafikaftaler handlede transportministret uden at rådfører sig med DSB omkring køb af dobbeltdækkervogne, som ikke stod på DSB's ønskeliste. Det er dens slags, hvor samarbejdet skal bare fungere bedre.

Der hersker en hvis splid på næsten alle lag og niveauer.
For Transportministeren mener, at DSB er bedre til at køre tog end han selv er og alligevel udpeger og sætter han de 6 af de 9 pladser i bestyrelsen hos DSB og leger Tog-boss og dikterer hvad de skal, - ikke helt nemt at drive "SOV" i dagens Danmark.

DSB ved jo godt, hvad de dobbeltdækkere koster dem i leje/leasing og alligevel beder de om behov for, at politikerne finder midler til, at dække siddepladser/behov og så er det også galt når politikerne bevilger køb af materiel. :-(

--
[image]

DSB's samarbejde med Waterfront.

af Woodi, 2/4 2013, 15:44 (4258 dage siden) @ BoergeOf61

Det bliver også spændende at se næste år, hvordan advokatundersøgelsen påvirker DSBs økonomi.
Faktisk kan jeg ikke se, DSB har fået meget andet ud af sit evt. samarbejde med Waterfront end lov til at betale honorar.

Man kan jo håbe på, at fremlæggelsen i morgen, kaster lys over den side af sagen. ;-)

--
[image]

DSB's samarbejde med Waterfront.

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 3/4 2013, 08:16 (4257 dage siden) @ BoergeOf61

Faktisk kan jeg ikke se, DSB har fået meget andet ud af sit evt. samarbejde med Waterfront end lov til at betale honorar.

DSB har åbenbart betalt for at holde Lars Ablid væk fra at skrive kritisk om DSB. hvis dette bevis ellers holder vand:

http://www.bt.dk/danmark/nye-beviser-i-dsb-skandale-her-er-pengene-der-skulle-lukke-mun...

At DSB daværende ledelse var bundråden, der er der ingen tvivl om, men at de for offentlige skattekroner ligefrem har begået magtfordrejning er utroligt - måske noget de har lært af det mangeårige 'samarbejde' med Ansaldo - for de kan nogen tricks i Italien... :-)

Avatar

DSB's samarbejde med Waterfront.

af BoergeOf61, Randers C, 3/4 2013, 08:30 (4257 dage siden) @ Henrik Hansen

Det afholdt bare ikke Lars Abild fra at skrive kritisk om DSB.
Noget lignende gælder andet, DSB angiveligt betalte Waterfront for.
Copenhagen Climate Network fik DSB ikke mere gavn af, end DSB er næsten usynlig i klimadebatten ikke mindst sammenlignet med andre togselskaber.
Mig bekendt tyder intet på, Waterfront påvirkede beslutninger om udlicitering af flere af DSBs strækninger.
Værre er, at de fleste sager om DSBs samarbejde med Waterfront tilsyneladende opstod på Waterfronts initiativ. Bl.a. sendte Waterfront angiveligt fortrolige oplysninger til en direktør hos DSB, som DSB ikke havde bedt om.

DSB's samarbejde med Waterfront, rapporten.

af Niels Munch, 3/4 2013, 13:29 (4257 dage siden) @ Woodi

DSBs pressemeddelelse af d.d.:

Beretning om DSB og Waterfront offentliggjort
03-04-2013 12:47:00

Advokatfirmaet Bruhn & Hjejle har afsluttet deres uvildige advokatundersøgelse, som DSB sammen med transportministeren iværksatte i januar 2013. Der er som led i undersøgelsen fremkommet forhold, som har givet anledning til kritik – en kritik DSB tager alvorligt:

”Den uvildige undersøgelse peger på arbejdsmetoder, som er helt uacceptable og som DSB på det kraftigste tager afstand fra. Undersøgelsen bygger på frivillighed, og der kan være forhold, som ikke er belyst, men beretningen giver rigelig med information til at drage de nødvendige konsekvenser og iværksætte de nødvendige forbedringstiltag i DSB,” udtaler Peter Schütze, bestyrelsesformand i DSB.

Læs videre her: http://www.dsb.dk/om-dsb/presse/pressemeddelelser/beretning-om-dsb-og-waterfront-offent... .

Den uvildige advokatundersøgelse kan læses i sin helhed her: http://www.dsb.dk/global/pdf/om%20dsb/pressemeddelelser/beretning%2002-04-2013.pdf .

V.h.
Niels

Avatar

DSB's samarbejde med Waterfront.

af Sune, Tønder, 3/4 2013, 14:50 (4257 dage siden) @ Woodi

For dårligt at lade sig påvirke som journalist.Lars Abild burde stoppe som journalist.

For dårligt at DSB ikke har givet fuld akteindsigt.

For dårlig ledelse fra DSB side.

I det hele taget en rigtig møgsag for DSB.

Dog tror jeg ikke på at sagen vil være noget folk vil huske i det daglige. Bomben er sprunget og oprydning er igang fra en ny ledelse. Folk vil stadig tage toget i det daglige.

--
Sune Nielsen
Tønder

DSB's samarbejde med Waterfront.

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 3/4 2013, 15:02 (4257 dage siden) @ Sune
redigeret af Henrik Hansen, 3/4 2013, 15:13

For dårligt at lade sig påvirke som journalist.Lars Abild burde stoppe som journalist.

Hvorfor det - det er vist Lars Abild der er den krænkede part i denne sag.

For dårligt at DSB ikke har givet fuld akteindsigt.

Det var jo en del af manøvren, nemlig at hemmeligholde oplysninger omkring samarbejdet med Waterfront, for at undgå aktindsigt - hvilket også har været medvirkende til at underdirektør Peder Nedergaard blev fyret for rullende kamera.

For dårlig ledelse fra DSB side.

DSB's ledelse under Søren Eriksen var bundrådden - der blev skabt en syg virksomhedskultur, som endnu idag - 2 år efter han blev fyret - giver anledning til et stadig genopretningsarbejde i DSB af den nye ledelse.

I det hele taget en rigtig møgsag for DSB.

Ja - men dog skabt af dem selv - det er alene DSB der kan takke dem selv for denne sag.

Dog tror jeg ikke på at sagen vil være noget folk vil huske i det daglige. Bomben er sprunget og oprydning er igang fra en ny ledelse. Folk vil stadig tage toget i det daglige.

Ikke i det daglige, men når ordet 'Waterfront' nævnes mange år ud i fremtiden, så tænker man automatisk på DSB og spin.

DSB's samarbejde med Waterfront, rapporten.

af Steff, 3/4 2013, 15:29 (4257 dage siden) @ Niels Munch

God eftermiddag.

Med de forventede reaktioner en lille måske anderledes udlægning?

Advokatundersøgelsen er fremlagt, Transportministeren er (politisk) tilfreds, DSB har gennemført et tiltag (flere kommer), et privat firma med en blakket tilgang til arbejdsmetoder og moral er politianmeldt og den forurettede freelance journalist, er tilsyneladende tilfreds. Bølge!

Og selvfølgelig har og skulle dagens DSB handle som det nu gjorde. Det manglede bare. Men heldigvis nu under en anden og ny ledelse med en sund tilgang til det, den er sat i verden for, at drive statslig jernbanetransport i Danmark til glæde for samfundet som helhed og i tråd med almen gældende moral og forretningsmetoder.

De tusindvis af personer og grupperinger med de politisk korrekte meninger og den rette retfærdighedssans kan nu sige, at retfærdigheden har sket fyldest. Ny bølge!

Men man glemmer to ting i jublen, handlemåden hvorfor og årsag.

Handlemåden hvorfor, er jo heldigvis nu et overstået kapitel. Men den daværende ledelse handlede i princippet jo ”kun” på de politiske signaler, der var stukket ud og dengang gældende; ekspander, tjen (mange) penge og kør DSB efter ”Virksomhedsmodellen”. Derfor sikkert også nogle brådne kar i direktionen og på andre vigtige positioner, for hvem kendskab til jernbanetransport var ikke eksisterende og som kun så DSB som et middel til at kunne fremstå effektiv, snarrådig og dygtig.
At indhente informationer og viden om grupperinger, personer mv. er da ikke noget nyt overhovedet. For hvis man ikke gør det, er man ganske simpelt dum og naiv og fortjener ikke at have ledelsesansvar. For hvis man ikke er på forkant med ”de politiske vinde” – kan læse dem - kan man heller ikke agere professionelt på det niveau som en direktion i DSB skulle dengang, virksomhedsmodellen. At man så for nogles vedkommende klart overskred den hårfine linje uhæmmet er – igen – bare for dumt. Men NU er der en ny bestyrelse, ny kurs udstukket og en udskiftning er begyndt, godt! Den reelle bølge!!

Årsagen, journalisten. Det er forståligt at man kan få disse tanker og ideer om at lukke munden på ham, metoden dog ikke acceptabel.
Freelance journalister er ofte personer, der ikke kan få fast arbejde i et stort bladhus, men som lever af (skal jo leve) at finde en niche (kunne være IC4) og HELE TIDEN at skulle finde selv de allermindste ting og presse emnet ud over grænsen og det tilladelige. Og tit også selvom der ikke ER noget – ”legemeget, jeg skal lave en historie jeg kan sælge, så skriver jeg så det kan tolkes derhen jeg ønsker”. Disse selvbestaltede retfærdigheds riddere er en pestilens for mange statslige institutioner og MISBRUGER love og bestemmelser om offentlighed i forvaltningen og aktindsigt. Men da lovene p.t. er indrettede som de er og derfor kan misbruges, koster det samfundet millioner af kroner at besvare, finde, mangfoldigøre, sende svar og akter, som alligevel ikke kan forstås eller bliver bragt uden kontekst. I tusindvis af mandtimer er anvendt de sidste par år for at besvare ”borgerhenvendelser” eller § sp. fra politikere. Men spørgerne bliver ikke straffet for at misbruge statens midler p.g.a. egen dumhed eller manglende sociale antenner, der kan sige stop.
Ikke for at retfærdiggøre det skete overhovedet, men der er ALTID en bagside man (de frelste og korrekte) glemmer eller ikke vil fortså.

Med venlig hilsen

NB: Hvordan kan jeg dog udtale mig om det med offentlighed i forvaltning og forbrug af millioner? Jo, kørte som presseansvarlig en lille statslig bix med tusinder af ansatte! Så JEG underskrev også merarbejdstimesedlerne!

--
Steffen Dresler

DSB's samarbejde med Waterfront, rapporten.

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 3/4 2013, 17:31 (4256 dage siden) @ Steff

Disse selvbestaltede retfærdigheds riddere er en pestilens for mange statslige institutioner og MISBRUGER love og bestemmelser om offentlighed i forvaltningen og aktindsigt. Men da lovene p.t. er indrettede som de er og derfor kan misbruges, koster det samfundet millioner af kroner at besvare, finde, mangfoldigøre, sende svar og akter, som alligevel ikke kan forstås eller bliver bragt uden kontekst. I tusindvis af mandtimer er anvendt de sidste par år for at besvare ”borgerhenvendelser” eller § sp. fra politikere. Men spørgerne bliver ikke straffet for at misbruge statens midler p.g.a. egen dumhed eller manglende sociale antenner, der kan sige stop.

Du har ret - diktatur er altså bare meget lettete - demokrati er og har altid være noget bøvl, specielt for magthaverne...

Loven om offentlighed er måske nok 'bøvlet' for visse statslige institutioner men er også en af grundstene i den demokratiske kontrol med netop disse institutioner !!

Hvis det ikke var for denne lov, så var hverken overbetaling af privathospitaler, tamilsagen eller den råddenskab der har hersket i forsvaret, kommet til offentlighedens kendskab - hvilket nok også ville tilkomme nogen tilpas.

Hvad vil du sætte istedet offentlighedsloven - for du ønsker vel stadig en demokratisk kontrol med 'systemet' ? Hvis man som offentlig ansat synes loven er besværligt, så må man jo skifte job til det private erhvervsliv der ikke er hæmmet af den samme demokratiske kontrol.

NB: Hvordan kan jeg dog udtale mig om det med offentlighed i forvaltning og forbrug af millioner? Jo, kørte som presseansvarlig en lille statslig bix med tusinder af ansatte! Så JEG underskrev også merarbejdstimesedlerne!

Ja - demokratik koster - et valg hvert 4. år er jo heller ikke gratis!!

DSB's samarbejde med Waterfront, rapporten.

af Steff, 3/4 2013, 20:16 (4256 dage siden) @ Henrik Hansen

Kære Henrik

Øv, øv, øv, jeg nu håbet på lidt mere kvalificeret end dette. Så jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal svare til dette ”politisk korrekte svar/spørgsmål”. For det er jo desværre det helt forventede standard svar/udlægning nr. 1.

Som jeg ser det, har du har ikke LÆST og FORSTÅET, det vil sige, hvad der ligger under, men starter ”grammofonen” (den med den samme rille) med det samme og kaster dig ud i nogle floskler om demokrati contra diktatur. Og der er på INTET tidspunkt i mit indlæg skrevet/bemærket noget som helst om mit syn på demokrati eller en foretrækken af diktatur. Du starter pr. automatik, fordi jeg tilsyneladende sætter spørgsmålstegn ved nogen meget fine og gode intentioner, der desværre bare bliver misbrugt af antal privatpersoner, firmaer, lobbyister og journalister og OFTE for egen vindings skyld.

Jeg sætter IKKE spørgsmålstegn ved lov om offentlighed, for den kan IKKE undværes, men påpeger kun, at den bliver misbrugt af nogle få, der så tilgengæld koster samfundet millioner af kroner og tid. Og det UDEN at staten/samfundet har mulighed for at kunne sende et spørgsmål til en højere instans for eventuel afgørelse. Nogle få personer anvender denne lov til at få staten til at sagsbehandle sager/områder som de nu har interesse i, ofte en kommerciel. Og selv i et demokrati er det vel ikke rimeligt, at kunne blive ved og ved i områder, der er afsluttede, men som ved ændring af et komma skal startes forfra igen, igen. DET satte jeg spørgsmålstegn ved og derfor implicit et lille spørgsmål, om ikke loven kunne trænge til et eftersyn eller revision som det vel bør hedde her på siden. Samtidig prøvede jeg på at forklare, HVORFOR det MULIGVIS var kommet til en sådan ulykkelig situation i den daværende direktion hos DSB.

Standardsvar nr. 2
”Hvis man som offentlig ansat synes loven er besværligt, så må man jo skifte job til det private erhvervsliv der ikke er hæmmet af den samme demokratiske kontrol”! Eller, ”Ka´ du ik´ li´ lugten i bageriet, må du søge et andet sted hen”. Men du tillægger mig nu nogle muligheder jeg ikke har haft, da min daværende metier lovmæssigt forpligtede mig til at søge tjeneste i staten, SELVOM det private lønmæssigt sikkert - hvis eksisteret - ville give bedre.

Så er min part afsluttet og fortsat god aften til dig og andre selvfølgelig også.

Med venlig hilsen

Steff

--
Steffen Dresler

DSB's samarbejde med Waterfront, rapporten.

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 3/4 2013, 21:03 (4256 dage siden) @ Steff

Hej igen,

Offentlighedsloven er faktisk et af de vigtigste demokratisk værktøjer vi har i Danmark. I andre lande findes 2 kammer-systemer med mulighed for at et mindre tal kan starte en høring, hvor der vidnes under vidneansvar. Det har vi ikke her i landet, derfor er offentlighedsloven vigtig - men kun så længe lovens intention overholdes - hvilket jo så desværre ikke skete i DSB sagen.

Det er altid svært at ligge grænsen, men hvis man svækker offentlighedsloven så risikerer man at sager der idag vil blive opdaget i kraft at loven, vil kunne gemmes væk i arkiverne af de til enhver tid sidende magthavere.

Endelig bruger Danmark til stadighed mange mia. for at indføre demokrati andre steder på jorden, derfor vil de være et paradoks hvis de samme mennesker ønsker at svække den hjemlige demokratiske kontrol ved at ændre loven, blot fordi den er 'besværlig' og dyr.

Hilsen Henrik

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak