Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gørlev Sukkerfabrik, Nagbøl-traktor ... (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 13/3 2013, 13:25 (4303 dage siden) @ Lars Henning Jensen

God aften!

Via en privatmand på Sjælland endte for nogle år siden Gørlev Sukkerfabriks normalsporede Nagbøl-traktor hos DJK, og traktoren er nu "stationeret" ved Mariager-Handest Veteranjernbane.

Den er ikke køreklar og noget (læs: en del) præget af mange år under åben himmel, men det overvejes nu at sætte den i stand.

Men hvordan skal den så se ud? Ja traktoren er på et tidspunkt ombygget med en ny Volvo Penta motor og ny køler placeret udenpå motorkassen, og formentlig i forbindelse med denne ombygning er den malet i den nuværende lidt "fesne" blå farve, se http://www.sebtus.de/industri_nagboel_dk1946.html .

Men hvordan så den oprindelig ud, og hvordan var den malet ved leveringen?

Der må være nogen af dette forums læsere, der har besøgt sukkerfabrikken i 1960'erne og taget billeder af (også) denne traktor - måske endda i farver ...

Så kig gerne i kommodeskuffen, om der skulle ligge noget spændende; på forhånd tak!

Mvh
LHJ
(driftsbestyrer, MHVJ)

Hej Lars-Henning

Hvis det er den samme Nagbøl-traktor, der er tale om, så kan der ses et s/h-billede fra 13/12 1975 på Per Topp Nielsens hjemmeside.
I givet fald blev den åbenbart udstyret med Volvo Penta motor og ny køler engang efter 1975.
Nogle Volvo Penta motorer var maritime udgaver af Volvo's motorer til personbiler (bl.a. B20B og B20E), og til deres lastbiler og traktorer - så hvis det er tilfældet her, så skulle eventuelle reservedele til motoren nok være til at skaffe.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Kjellerupbanen

Kjellerupbanen. Pris 390 kr.

Læs mere
PBS MY1120

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak