Aulum (Generelt)
Jeg er ikke ekspert i Aulum station; men det er der sikkert andre, der er. Umiddelbart vil jeg dog sige, at det ligner en af mellemstationerne på strækningen Herning-Holstebro.
Men hvor pokker kommer alle de mennesker fra? Dem med jernbanekasket er sikkert fastansatte jernbanefolk; dem uden jernbanekasket er sikkert ekstraarbejdere. Selv om der var "mange" ansatte i gamle dage, har de på billedet viste personer ikke været ansat på stationen. Det må være ansatte med tilknytning til banevedligeholdelsen. Eller: Baneanlæg (strækningen Herning-Holstebro blev jo først indviet 11. oktober 1904). Bevoksningen på stationsbygningen afslører dog, at vi er et stykke efter 1904.
Og endelig: Kun en enkelt af personerne (bagerste række nr. 4 fra venstre) kunne ligne en "trafikmand" under stationstjenesten - alle øvrige ligner folk fra banetjenesten. Ham i "pænt tøj" i civil men dog med jernbanekasket i bagerste række helt ude til venstre er dog lidt svær at bedømme.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen