Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Ny station i Randers til erstatning for eksisterende (Trafikpolitik)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/1 2013, 12:31 (4338 dage siden)

I dette statusnotat er på side 15 anført:

"I Randers undersøges for begge alternativerne muligheden for etablering af en ny station i den vestlige ende af byen som erstatning for den eksisterende."

Det er nyt for mig. Kender nogen den påtænkte nærmere placering af en sådan station, herunder den dermed forbundne påtænkte linieføring?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ny station i Randers til erstatning for eksisterende

af Jimbow, Ballerup, 16/1 2013, 14:26 (4338 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I samme notat står at der arbejdes med en ny linjeføring langs motorvejen mellem Aarhus og Randers.

Derfor kunne det godt lyde som om man overvejer at etablere en ny station langs motorvejen ude omkring Viborgvej.
Det giver naturligvis kortere rejsetid for rejser gennem Randers, da banen ind til den eksisterende station har et meget kurvet forløb, men det er langt fra sikkert at indbyggerne i Randers er tilfredse med at flytte stationen så langt fra bymidten.

Avatar

Ny station i Randers til erstatning for eksisterende

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 16/1 2013, 14:48 (4338 dage siden) @ Jimbow

I samme notat står at der arbejdes med en ny linjeføring langs motorvejen mellem Aarhus og Randers.

Derfor kunne det godt lyde som om man overvejer at etablere en ny station langs motorvejen ude omkring Viborgvej.
Det giver naturligvis kortere rejsetid for rejser gennem Randers, da banen ind til den eksisterende station har et meget kurvet forløb, men det er langt fra sikkert at indbyggerne i Randers er tilfredse med at flytte stationen så langt fra bymidten.

Det, der er lidt "uldent", er, at man ved begge alternativer vil placere en ny station vest for byen. Det ene alternativ består i, som anført, at bygge en ny jernbane langs motorvejen Aarhus-Randers. Det andet alternativ består i at rette eksisterende strækning ud.

Det er sidstnævnte, jeg studser lidt over. For det skulle vel næppe resultere i en flytning af eksisterende station.

Med mindre man vil køre Stevnstrup-Randers Vest-Bjerregrav - nogenlunde som man har drøftet ved Aarhus (Hasselager-Aarhus Vest-Brabrand og dermed springe remboursementet i Aarhus over).

I Randers er der som bekendt (ikke mere) noget remboursement at springe over. Og med mindre man vil beholde nuværende strækning Stevnstrup-Randers-Bjerregrav med dertil hørende lokal togbetjening og dermed køre med to togsystemer henholdsvis gennem og udenom Randers, vil en sådan flytning af den i forvejen ikke videre centralt placerede station i Randers nok give lokale dønninger.

Men det fremgår jo netop af statusnotatet, at den nye station skal erstatte den nuværende og dermed indikerer man vel samtidig, at vi ikke taler om hverken at bibeholde nuværende linieføring, hvis man vælger "at køre vestom Randers" eller bekoste to forskellige togsystemer.

Endelig kunne det være interessant at få belyst, hvorledes en eventuel jernbane langs motorvejen skal forcere Tebbestrup Bakker - medmindre man naturligvis laver en allerh******* lang rampe ud i (den fredede?) Gudenådal.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Ny station i Randers til erstatning for eksisterende

af Jimbow, Ballerup, 16/1 2013, 15:55 (4338 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Med mindre man vil køre Stevnstrup-Randers Vest-Bjerregrav - nogenlunde som man har drøftet ved Aarhus (Hasselager-Aarhus Vest-Brabrand og dermed springe remboursementet i Aarhus over).

Det er nok det man overvejer for at spare et par minutter. Den nuværende strækning forbi Randers station er både længere og mere kurvet end det foreslåede, så der kan nok vindes et par minutter.

Hele formålet med den undersøgelse er jo at komme ned på en time Aarhus-Aalborg, og i den forbindelse skal der nogle kreative/dyre løsninger i spil, for den nuværende bane er jo stort set kurver hele vejen.

Endelig kunne det være interessant at få belyst, hvorledes en eventuel jernbane langs motorvejen skal forcere Tebbestrup Bakker - medmindre man naturligvis laver en allerh******* lang rampe ud i (den fredede?) Gudenådal.

Ja det skal nok blive spændende at læse. I udlandet ser man jo ofte den slags problemer løst ved hjælp af dalbroer og tunneller, men den slags løber jo hurtigt op!

I det hele taget bliver det spændende at læse den undersøgelse, og se om en ny bane kan betale sig rent samfundsøkonomisk.

Ny station i Randers til erstatning for eksisterende

af Fysikeren, 16/1 2013, 19:20 (4338 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det, der er lidt "uldent", er, at man ved begge alternativer vil placere en ny station vest for byen. Det ene alternativ består i, som anført, at bygge en ny jernbane langs motorvejen Aarhus-Randers. Det andet alternativ består i at rette eksisterende strækning ud.

Der står ikke, at man vil flytte stationen i begge løsninger, kun at man ser på det. Der står ordret i notatet:

I Randers undersøges for begge alternativerne muligheden for etablering af en ny station i den vestlige ende af byen som erstatning for den eksisterende.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak