Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

CP på Hillerød St??? (Generelt)

af Steff, 18/12 2012, 21:19 (4361 dage siden) @ gamle ole

Kære Ole

Engang i juli eller august 2010 startede du din ”jeg mener at have set”, ”jeg erindre at”, ”det foresvæver mig” spørgerække op, med tyngden hovedsageligt lagt på anvendelsen af DSB litra CP/CO på diverse strækninger i det Nordsjællandske. De flinke personer der har prøvet – efter lidt eller megen indskydning – at svare, har brugt tid. OK, det er jo en del af ”hobbyen” hér på siderne og man gør det MEGET gerne. Men måske synes man ikke det er så sjovt, når der spørges igen i ”anden indpakning” (bl.a. CO på HFHJ), eller når svaret kan findes ved simpel søgning på bl.a. siderne her.
Mit ”problem” er, at jeg efterhånden ikke har lyst til at finde ud af, hvad der egentligt menes med spørgsmålene du stiller, bl.a. er det en ”parkering” af noget materiel, eller er der tale om ”anvendelsen” eller hvad menes der egentligt.
Med hensyn til anvendelsen af ovennævnte vogne i netop din tidsperiode du husker med den alder du har (1951 ER en god årgang), har der på ingen af dine adspurgte strækninger været anvendt hverken CO eller CP, da det har været næsten ”MO-strækninger” med CR- og CL materiel. Altså hverken på Frederikssundsbanen, Lille Nord eller Nordbanen. Det har alle været standard oprangeringer med enten litra S + CL familien + en 1. kl. eller som tidligere nævnt MO + CR/CL familien.
Og så er det bandeord svært at finde ud af, hvad der er på det foto du sidder med. Anskaf dig en scanner. Den vil DU blive glad for – og også os andre – ved at kunne se dine billeder. Og sidst, prøve at begrænse spørgsmålene. Du kan jo se hvad der er sket med spørgsmålet vedr. de gamle to-akslede vogne på den ”historiske side” (hvor nok også spørgsmålet på denne side måske burde have ligget), ikke sandt. Larmende tavshed:-( .
Et andet ønske du bør få opfyldt af julemanden ved siden af en scanner er bøger om vognmateriel, bl.a. den sidste nye om personvognsmateriellet. Og skulle du komme forbi Odense, så se efter Museets venners årsskrifter eller Tog i tiden, hvor der bl.a. er artikler om styreledninger og anvendelsen af vognmateriel og andet. Bl.a. dér får du også et godt indblik i, hvor vogne for litra MO mv. er anvendt, ombygningscirkuset (dine CP og CO) eller vogne til internationale tog mv.
Nu må du endelig ikke tro at jeg er sur, men muligvis bare lidt træt:-| , ok!

[image]
Da det jo nu er jul skal du få et rigtigt julebillede og ja, der ER faktisk en CP vogn efter litra P 917. Billedet er fra december 1980 og optaget i Roskilde. Så god jul til dig herfra:-) .

[image]
Og da vi nu er ved årets afslutning og jeg ved du holder af busser, så er her et ”farvel til året med fuld damp” busbillede. KS nr. 64, fotograferet ved Bispebjerg Kirkegård/Utterslev mose 14. april 1942. Foto Københavns Sporveje, Ingeniørkontoret nr. 1113, arkiv S. G. Dresler.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak