Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Køge er måske ved at vride halsen om på ØSJK (Generelt)

af NielsH @, 2/11 2012, 13:18 (4410 dage siden) @ gæst

Nu, hvor jeg har læst de mange kommentarer om Køge, kan jeg kun opfordre til at se den projektbeskrivelse, der ligger på Køge Kyst's hjemmeside. Den kan ses her:
http://www.koegekyst.dk/planer-og-byggeri/udviklingsplan.aspx
Og ja, det er meningen, at overkørslerne i Køge skal fjernes, da vejdirektoratet mener, at de er lukket for lang tid i forbindelse med afviklingen af togtrafikken. Man mener også, at byen deles over i to på grund af jernbanen. Derfor skal der nu laves en firesporet vej fra Værftsvej under godsterrænet, der virkelig kan bringe trafikken ind til bymidten...
Desuden vil man flytte Værftsvej tilbage til den gamle placering langs Junckers hegn, hvor den lå 'i gamle dage'. Derved bliver et større sammenhængende areal ledigt, som sammen med arealerne ind mod banen kan danne en bedre helhed for eventuelt byggeri.
Een af de ting, jeg altid har syntes om ved Køge, er, at byen, til trods for, at den er blevet en større oplandskøbstad til København, indtil nu har formået at bibeholde det landsbypræg, som jeg ved, at mange mennesker sætter pris på. Men det vil altså være slut, hvis Køge Kyst får gennemført deres projekt. Og hvad værre er: det, der ser fint ud på papiret, behøver ikke at fungere i virkeligheden.
Samtidig vil der ikke mere være plads til en jernbaneklub, der gennem de sidste 40 år har været med til at sætte Køge på landkortet for de kanp 200.000 passagerer, vi har kørt med.
Det bringer mig så videre til overtvejelserne om, hvor vi skal flytte hen.
Desværre er jeg sikker på, at stationer som Næstved og Vordingborg med de store godsarealer, der er, vil blive fyldt op med alskens spormateriel og andre maskiner, når nu Fehmarn-byggeriet kommer rigtigt i gang.
Et sted som Næstved eller Vordingborg havde ellers været ideelt.
Derfor er det endnu mere trist, at Næstved-Dalmose-Slagelse fik den karakter, som den ahr i dag. Jeg ved ikke, hvorfor man kalder det 'Fodsporet', for det er da det eneste, der mangler på den strækning. Jeg var i 4262 Hårslev i onsdags og der var ikke et øje at se (og slet ingen fødder) på det 3,3 km lange stykke, der kunne overskues fra broerne. Men politikerne fik et monument over deres regeringstid!

NielsH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalender
Renovering af DSB MR-tog i Tyskland 1995-98
Renovering af DSB MR-tog i Tyskland 1995-98

I perioden 1995-98 blev DSB´s MR-tog renoveret af Partner für Fahrzeug-Ausstattung (PFA) beliggende i Weiden i det nordøstlige Bayern i Tyskland. Værkmester i DSB Hans Werner Hansen fortæller her historien om sine to år i Bayern.

Læs mere

Jernbanebøger

Københavns Hovedbanegård 1969

Københavns Hovedbanegård 1969. Pris 170 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak