Hjælp til tidsfastsættelse - 1975 eller 1976? Svar: 1976
I 1975 eller 1976 foretog jeg en "knallert-rejse" Aalborg-Hadsund-Randers-Arden-Aalborg med en afstikker til dæmningen mellem Skørping og Støvring i nordgående retning og alle billeder er taget samme dag.
Jeg har ikke gjort notater om, hvornår jeg foretog rejsen; men ved hjælp af udelukkelsesmetoden fastslår jeg, at vi er i sommeren 1975 eller 1976. Den nye Hadsundbro blev indviet i november 1976 og når man kigger på broen, er spørgsmålet: Hvis vi er i sommeren 1976, når den så at blive færdig til november? Eller er vi faktisk kun i sommeren 1975?
Jeg håber, at Forum ved at kigge på billederne kan være behjælpelig med at indsnævre tidsfastsættelsen.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Gammel og ny Hadsundbro. (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)
Indkørsel til Randers fra syd. (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)
MZ 1408 under udkørsel fra Randers mod nord. (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)
MZ 1404 under indkørsel til/gennemkørsel gennem Arden fra syd. Der er muligvis tale om tog 331 Nordpilen (1975) eller tog 137/331 Nordpilen (1976), der både i 1975 og 1976 var gennemkørende i Arden. Den første vogn er en BD og den tredje vogn er en A. (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)
Disse fem billeder er taget samme sted. Vi er på strækningen Skørping-Støvring på den gamle nordgående dæmning - nærmere bestemt mellem viadukten for vejen Gl. Skørping-Buderupholmvejen og broen over Lindenborg Å. På tredje og fjerde billede har fotografen front mod Skørping og på det sidste billede front mod Støvring. Godstoget på billederne er ét og samme tog. (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)
Jeg har konsulteret en klog mand, der på baggrund af et foto optaget 12. august 1975, hvorpå man kan iagttage den nye Hadsundbros stadium, konkluderer, at mine billeder er taget i sommeren 1976.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
http://www.havnebaner.dk/home/hadsund