Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Bahnhofstrasse" - Meisdorf (Billedegætterier)

af Niels Munch, 2/10 2012, 13:14 (4442 dage siden) @ Niels
redigeret af Niels Munch, 2/10 2012, 13:27

Bin wieder am Apparat, lieber Namensvetter!

Ja, Meisdorf var vist ikke så svær at Google sig hen til .....

Og det famøse T-kryds mellem Bahnhofstrasse og Bahnhofstrasse kan ses *her*.

Fortsatte man mod nord ad Bahnhofstrasse ud af byen, kom man til:

[image]
Bü Bahnhofstrasse ved Hp Meisdorf, juli 2003 (nm).

Her har jeg ryggen til det sølle og lidet fotogene trinbræt og ser over sommerlige marker ind mod Harzen. Byen, der kan skimtes, er Ballenstedt. Banestrækningen er Frose-Quedlinburg, i folkemunde "Balkan".

Som nævnt var der Schienenersatzverkehr (SEV, togbus), oppe på landevejen (185) - endnu fjernere fra Meisdorf, på strækningen øst for Gernrode. Mellem Gernrode og Quedlinburg pendlede en VT628 fra DB Regio. SEV'en skyldtes, at nogen havde futtet Stellwerk'et i Ballenstedt Ost af ganske få uger før, vi landede i Meisdorf, og togtrafikken blev aldrig genoptaget. I stedet nedlagde man i 2004 banen.

Men så købte Harzer Schmalspurbahnen (HSB) strækningen Gernrode-Quedlinburg, som man med finansiel støtte fra delstaten nylagde med meterspor og gjorde til Selketalbahns forlængelse, og det var vel ikke så galt. Busdriften øst for Gernrode, som under SEV'en var DB Regio's ansvar, underlages det stedlige Zweckverband.

Tag en tur langs Balkan-banen, medens der var lidt liv i den, i ca. km 11 finder I fotos fra Hp Meisdorf:

http://www.staehlernestrassen.de/main/Fro-Qlb.html .

Læs hele banens bevægede historie her:

http://de.wikipedia.org/wiki/Bahnstrecke_Frose%E2%80%93Quedlinburg .

I 2003 kørte jeg stadig på rullefilm, og derfor blev der kun fotograferet "ordentligt" på HSB.

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak