Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hillerød station lokalbanen (Generelt)

af Allan Eriksen, 11/9 2012, 21:46 (4456 dage siden)

Jeg var på biblioteket idag og læste DJK blad jernbanen og der var en mindre artikel om at lokalbanens spor bliver gennemgående på stationen, er der nogen der er bekendt med en tidshorisont om dette. Og om hvordan man stiller sig til projektet.

Tænk sig vi skal måske wn dag se gennemgående tog fra Frederiksværk (Hundested) til Helsingør.

Venlig lokalbane hilsen

Allan

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 11/9 2012, 23:18 (4456 dage siden) @ Allan Eriksen

I "Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om: Takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik" af 12. juni 2012 står bl.a. at læse:

"Ombygning af Hillerød station

Hillerød Station er i dag endestation for fire toglinjer: S-tog fra København og Lokalbanen fra Hundested ankommer fra syd, mens lokalbanerne fra Snekkersten/Helsingør og Gilleleje/Tidsvildeleje ankommer fra nord.

Stationens spornet er i dag indrettet, så lokalbanens tog fra Hundested ikke kan køre direkte videre mod Snekkersten/Helsingør samt Gilleleje/Tidsvildeleje. Der ligger fysisk en perron i vejen "på tværs". For at skabe bedre forhold for de kollektive rejsende på Lokalbanen reserveres midler til at sikre, at der kan etableres direkte sporforbindelse mellem Frederiksværkbanen og Lokalbanens nordlige linjer. Hillerød Kommune har vurderet ombygningen til at koste 29 mio. kr."

Parterne har noteret sig, at Movia og Hillerød Kommune har vist stor interesse i projektet. Projektet forudsættes medfinansieret af Movia og Hillerød Kommune. Parterne er enige om at reservere 15 mio. kr. til ombygning af Hillerød station."

M.v.h.
Niels

Hillerød station lokalbanen

af Poul Andersen, 12/9 2012, 07:03 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Nævnte forslag til ombygning i Hillerød, vil også give Lokalbanen en stor "lettelse" i jernbanesikkerheden, idet man helt kan undgå at befare S-togs infrastrukturen der om nogle år får nyt ERTMS sikkerhedssystem.

Mvh.
Poul.

Hillerød station lokalbanen

af Allan Eriksen, 12/9 2012, 07:16 (4456 dage siden) @ Poul Andersen

Åhh tak så er det måske en medvirkende årsag til projektet, men så forandrer stationen sig lidt, vel ikke selve stationsbygningen.Tak for info også til Niels.

Venlig lokalbane hilsen

Allan

Avatar

Hillerød station lokalbanen

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/9 2012, 07:48 (4456 dage siden) @ Poul Andersen

Nævnte forslag til ombygning i Hillerød, vil også give Lokalbanen en stor "lettelse" i jernbanesikkerheden, idet man helt kan undgå at befare S-togs infrastrukturen der om nogle år får nyt ERTMS sikkerhedssystem.

Vi er imidlertid mange, der med kendskab til den nuværende konfiguration af Hillerød station, er spændte på hvordan man vil løse den opgave. Forlængelse af de nuværende HFHJ og GDS spor vil betyde at de nærmest passerer lige forbi udgangen fra stationsbygningen, og midt i det hele ligger også fjernstyringsbygningen som vist styrer hele Lokalbanens net + Lille Syd.

Det er faktisk ret sjovt, at ideen blandt andet stammer fra et eksamensprojekt udført på Center for trafik og transport ved DTU i 2003 ved en Thomas Meier. Dengang var selskaberne adskilt og kørte med meget forskelligt udstyr.

Hvis man læser rappporten, er anbefalingerne en fuldstændig drejebog til stiftelsen af Lokalbanen, ombygningen af Gilleleje station så togene kan køre igennem fra Hillerød over Gilleleje og til Helsingør og i virkeligheden videre tilbage ad Lille Nord til Hillerød. Jeg ved ikke om det også er den der gør op med at dele togene i Kagerup eller om GDS allerede selv havde fundet ud af dette.

Det eneste der mangler at blive gennemført er ombygningen af Hillerød station.

Det må være ret tilfredsstillende at lave sådan et projekt og så se det blive gennemført 100%.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Hillerød station lokalbanen

af Jesper, 12/9 2012, 08:04 (4456 dage siden) @ Michael Deichmann

Var til et foredrag i IDA regi sidste år omhandlende det nye Wifi baserde signalsystem på S-banen. Så vidt jeg husker ville man bevare alle daglyssignaler på Hillerød som derfor ikke ville have det nye signal systemer. I hvert fald mente projektteamet ikke at det var et problem

Hillerød station lokalbanen

af Allan Eriksen, 12/9 2012, 08:18 (4456 dage siden) @ Michael Deichmann

Michael jeg tror ikke de fjernstyrer lille Syd det må være lokabanen fra Køge til Rødvig/Faxe Ladeplads, Lille syd er DSB s og fjernstyres fra Roskilde vistnok udset til at være en af to strækninger hvor man skal prøve det nye ERTMS system.

Venlig hilsen

Allan

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 12/9 2012, 08:40 (4456 dage siden) @ Michael Deichmann
redigeret af Niels Munch, 12/9 2012, 09:00

Dengang var selskaberne adskilt og kørte med meget forskelligt udstyr.

Loven om statens overdragelse af sine ejerandele i privatbanerne til amterne hhv. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) blev vedtaget 20.12.2000 med ikrafttræden 01.01.2001.

Fusionen af Hovedstadens Lokalbaner A/S (HL), som var stiftet med DSBs overdragelse af infrastrukturen på Lille Nord til HUR, med bl.a. HFHJ og GDS blev effektiviseret medio maj 2002 med regnskabsmæssig virkning fra 01.07.2001. Samtidig blev operatørselskabet Lokalbanen A/S (LB) stiftet.

Som drejebog for reorganiseringen forelå en af HUR og de gamle baneselskaber udarbejdet masterplan (forår 2001) for privatbanernes udvikling. Masterplanen fulgtes af en af HL og LB udarbejdet implementeringsplan, som siden løbende er blevet "rullet", og hvorfra de konkrete anlægs- og driftsprojekter er udkrystalliseret.

Hele denne proces var naturligvis genstand for en vis interesse, også "udefra", og det kan derfor ikke udelukkes, at f.eks. DTU-studerende kan have ladet sig inspirere.

M.v.h.
Niels

Hillerød station lokalbanen

af Lars Kongshøj, 12/9 2012, 09:35 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Da jeg arbejdede i DSB havde jeg intet med Lille Nord at gøre. Driften hørte under DSB S-tog, infrastrukturen under BaneDK. Jeg synes at det er fornuftigt at strækningen er overladt til Lokalbanen A/S.

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 12/9 2012, 11:03 (4456 dage siden) @ Lars Kongshøj

Da jeg arbejdede i DSB havde jeg intet med Lille Nord at gøre. Driften hørte under DSB S-tog, infrastrukturen under BaneDK. Jeg synes at det er fornuftigt at strækningen er overladt til Lokalbanen A/S.

Min fejl, herr Kongshøj, for jeg burde naturligvis have skrevet "med statens overdragelse af infrastrukturen på Lille Nord til HUR", idet der i overdragelsen indgik arealer/ejendomme, som jf. bodelingen DSB/Banedanmark havde tilhørt begge.

Togdriften varetoges ganske rigtigt af DSB S-tog på kontrakt for HUR fra 2001 og indtil 01.01.2007, hvor kontrakten overgik til Lokalbanen A/S.

Var du ikke i DSB informatik 2003-2007? På dette tidspunkt havde HL ejerskabet af Lille Nord's infrastruktur, hvis vedligeholdelse udførtes på kontrakt af Banedanmark for HL. Siden har Lokalbanen A/S overtaget vedligeholdelsen af også denne HL-strækning.

Blot for tydelighedens skyld. Men det glæder mig, du finder overdragelsen fornuftig.

M.v.h.
Niels

Direktør Østbanen a/s 1987-2002
Direktør Hovedstadens Lokalbaner A/S 2002-2005

Hillerød station lokalbanen

af Lars Kongshøj, 12/9 2012, 12:14 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Var du ikke i DSB informatik 2003-2007?

Jo. Tør man spørge hvorfor du kender mit cv så grundigt?

Mvh Lars

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 12/9 2012, 12:25 (4456 dage siden) @ Lars Kongshøj

Jo. Tør man spørge hvorfor du kender mit cv så grundigt?

Ja gerne. Det har du selv offentliggjort på et af disse internet "netværks-medier".

V.h.
Niels

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 12/9 2012, 08:59 (4456 dage siden) @ Michael Deichmann

og midt i det hele ligger også fjernstyringsbygningen som vist styrer hele Lokalbanens net + Lille Syd.

Tænker du på Hillerød Stations kommandopost? Den styrer kun Hillerød Station.

Lokalbanens net fjernstyres fra den fælles driftcentral, der blev etableret 2004 i den tidligere toldkammerbygning på Hillerød Station. Herfra fjernstyres også Østbanen, indtil regionstogs nye driftscentral er etableret.

Lille Syd er på ingen måde omfattet af ovennævnte.

M.v.h.
Niels

Hillerød station lokalbanen

af Allan Eriksen, 12/9 2012, 09:05 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Niels er du bekendt med hvor regionstog skal have ny driftscentral det er bare mig der er nysgerrig.

Venlig hilsen

Allan

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 12/9 2012, 09:29 (4456 dage siden) @ Allan Eriksen

"Regionstog A/S har efter udbud valgt Bombardier Transportation Danmark A/S til at levere et fjernstyringssystem, EBIScreen 2000, som skal erstatte de to ældre fjernstyringssystemer i henholdsvis Holbæk (Odsherredsbanen og Tølløsebanen) og i Maribo (Lollandsbanen).

Samtidig skal fjernstyringen af Østbanen flyttes fra Lokalbanens fjernstyringscentral i Hillerød til det nye fjernstyringssystem.

Fjernstyringssystemet opbygges således, at betjeningen af Regionstogs fire strækninger kan foregå fra fjernstyringscentralerne i Holbæk og Maribo. Understationerne genbruges på alle strækningerne. Det nye fjernstyringssystem er planlagt ibrugtaget i november 2012."

Kilde: Regionstog februar 2012.

M.v.h.
Niels

Hillerød station lokalbanen

af Allan Eriksen, 12/9 2012, 09:34 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Mange tak for info. Det er spændende hvad der rører sig også på mindre strækninger i Danmark.

Venlig hilsen

Allan

Avatar

Hillerød station lokalbanen

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/9 2012, 11:51 (4456 dage siden) @ Niels Munch

og midt i det hele ligger også fjernstyringsbygningen som vist styrer hele Lokalbanens net + Lille Syd.

Tænker du på Hillerød Stations kommandopost? Den styrer kun Hillerød Station.

Ja, der var den jeg mente.

Lokalbanens net fjernstyres fra den fælles driftcentral, der blev etableret 2004 i den tidligere toldkammerbygning på Hillerød Station. Herfra fjernstyres også Østbanen, indtil regionstogs nye driftscentral er etableret.

OK

Lille Syd er på ingen måde omfattet af ovennævnte.

Jeg skulle lige have brugt 30 nanosekunder på at finde den helt rigtige betegnelse for den linie på midtsjælland, som Lokalbanen drev i starten, men som senere blev overdraget til Regionstog.
Og det er ikke Lille Syd.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 12/9 2012, 08:46 (4456 dage siden) @ Poul Andersen

Nævnte forslag til ombygning i Hillerød, vil også give Lokalbanen en stor "lettelse" i jernbanesikkerheden, idet man helt kan undgå at befare S-togs infrastrukturen der om nogle år får nyt ERTMS sikkerhedssystem.

Øh, S-banens kommende CBTC-system er vist et andet end ERTMS. Men dit synspunkt er rigtigt nok.

M.v.h.
Niels

Avatar

Hillerød station lokalbanen

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/9 2012, 11:55 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Øh, S-banens kommende CBTC-system er vist et andet end ERTMS. Men dit synspunkt er rigtigt nok.

Hvad gør man så når begge systemer er implementeret når et godstog med stålplader fra Frederiksværk skal via S-togslinien til København?

Er det så med 70 km/t? Eller vil der være trækkraft der udstyres med både CBTC og ERMTS?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Hillerød station lokalbanen

af Niels Munch, 12/9 2012, 12:07 (4456 dage siden) @ Michael Deichmann

Hvad gør man så når begge systemer er implementeret når et godstog med stålplader fra Frederiksværk skal via S-togslinien til København?

Man kører via Snekkersten.

M.v.h.
Niels

Hillerød station lokalbanen

af Jakob Hansen, 12/9 2012, 12:09 (4456 dage siden) @ Michael Deichmann

Hvad gør man så når begge systemer er implementeret når et godstog med stålplader fra Frederiksværk skal via S-togslinien til København?

Er det så med 70 km/t? Eller vil der være trækkraft der udstyres med både CBTC og ERMTS?

Normalt kører ståltoget via Kystbanen og Lille Nord, med omløb i Sq

Det er kun ifm at Kystbanen er lukket pga Nordhavnsvej-projektet, at man kører direkte af S-banen.

Der er formentlig også meget mindre kapacitet på S-banen, især når man kører uden HKT. Ståltoget (Rg-Frv) har ofte en højeste hastighed på 120 km/t på strækningen Rg-Sq, hvilket er højeste tilladte hastighed på strækningen Kh-Sq. Derfor er det muligt at indhente et Kystbane-tog, og dermed holde kanalen

--
Med venlig hilsen

Jakob Hansen

Hillerød station lokalbanen

af Lars Kongshøj, 12/9 2012, 12:55 (4455 dage siden) @ Jakob Hansen

Hvad gør man så når begge systemer er implementeret når et godstog med stålplader fra Frederiksværk skal via S-togslinien til København?

Er det så med 70 km/t? Eller vil der være trækkraft der udstyres med både CBTC og ERMTS?

Normalt kører ståltoget via Kystbanen og Lille Nord, med omløb i Sq

Det er kun ifm at Kystbanen er lukket pga Nordhavnsvej-projektet, at man kører direkte af S-banen.

Der er formentlig også meget mindre kapacitet på S-banen, især når man kører uden HKT. Ståltoget (Rg-Frv) har ofte en højeste hastighed på 120 km/t på strækningen Rg-Sq, hvilket er højeste tilladte hastighed på strækningen Kh-Sq. Derfor er det muligt at indhente et Kystbane-tog, og dermed holde kanalen

Den egentlige årsag er i følge mit gæt ombygning af Ydre Bybane/tværbanen (også kaldet Ringbanen, selv om det er den mest snorlige strækning på s-tog-nettet). Dette har vist gjort det besværligt at køre ad s-banen med ståltoget.

Mvh Lars

Hillerød station lokalbanen

af AVZ, 12/9 2012, 12:10 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Der står dog ikke noget om konsekvenserne for S-togspassagererne.
De er trods alt de fleste og de har i de fleste forbindelser direkte indgang til toget.
Med denne plan skal de enten gennem tunnellen eller over gangbroen, med ekstra tidsforbrug til følge.

Allan

Avatar

Hillerød station lokalbanen

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/9 2012, 12:16 (4456 dage siden) @ AVZ

Der står dog ikke noget om konsekvenserne for S-togspassagererne.
De er trods alt de fleste og de har i de fleste forbindelser direkte indgang til toget.
Med denne plan skal de enten gennem tunnellen eller over gangbroen, med ekstra tidsforbrug til følge.

Jeps - det er det der vist nok bliver løsningen, at der hvor S-togene holder nu bliver Lokalbanen og S-togene flyttes så en gang længere over.

Nu skal vi tage trafikmålinger for at det ikke skal blive påstand mod påstand, for spørgsmålet er jo så, hvor mange af de der kommer med S-tog der skal videre med Lokalbanen mod hhv Tisvilde, Gilleleje, Helsingør og Hundested og hvor mange der "bare" ikke skal videre end Hillerød (eller med en bus).

I myldretiden skal man allerede idag hver anden gang (vel?) over på det fremtidige nærmeste (?) S-togs spor.
(Jeg har ikke en sporplan lige ved hånden, så jeg ved ikke hvad de forskellige spor hedder i Hillerød. Er det Spor 1 og 2 der idag benyttes til S-tog med spor 1 nærmest bygningen?)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Hillerød station lokalbanen

af Allan Eriksen, 12/9 2012, 12:39 (4455 dage siden) @ Michael Deichmann

Jeg kan godt se at nogen måske bliver ramt, men ved enten at lave en ny perrontunnel (eller perronbro) behøver ikke være hvor den er idag så med elevator og rulletrapper kan man nok lave en anstændig løsning.

Lokalbanen får vel også lidt synergieffekt hvis man gennemfører projektet og toget skal ikke skifte køreretning i Hillerød.

(en lille slutbemærkning jeg kan huske for mange år siden i forbindelse med udflugter på privatbanerne og Lille Nord i dette område så sad jeg mange gange med en kammerat og spiste på restaurant dengang der var en sådan på Hillerød station. Idag er det vel kun 7-11 der har noget der ligner lidt spiseligt.)

Venlig hilsen

Allan

Hillerød station lokalbanen

af AVZ, 12/9 2012, 12:50 (4455 dage siden) @ Michael Deichmann

I myldretiden skal man allerede idag hver anden gang (vel?) over på det fremtidige nærmeste (?) S-togs spor.
(Jeg har ikke en sporplan lige ved hånden, så jeg ved ikke hvad de forskellige spor hedder i Hillerød. Er det Spor 1 og 2 der idag benyttes til S-tog med spor 1 nærmest bygningen?)

Spor 1 nærmest bygningen - spor 2 er depotspor/rangeringsspor mellem de 2 grupper depotspor.
I forbindelse med 10 minnuttersdriften går hvert andet tog fra spor 3 (evt. 4), men eftter at sporene 1, 2 og 3 blev
"blindspor" er hovedperronnen i niveau-forbindelse med perronnen ved spor 3 og 4 samt spor 16 - Lille Nord.

Allan

Avatar

Hillerød station lokalbanen

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 12/9 2012, 15:42 (4455 dage siden) @ AVZ

Spor 1 nærmest bygningen - spor 2 er depotspor/rangeringsspor mellem de 2 grupper depotspor.
I forbindelse med 10 minnuttersdriften går hvert andet tog fra spor 3 (evt. 4), men eftter at sporene 1, 2 og 3 blev
"blindspor" er hovedperronnen i niveau-forbindelse med perronnen ved spor 3 og 4 samt spor 16 - Lille Nord.

Tak!

Og så har man også på Hillerød et Spor 0. Nu er jeg selv inden for IT, så det at man starter med 0 og ikke 1 bør ikke være en mental hindring, men jeg syntes alligevel der er lidt Harry Potter over Spor 0.
(Spor 0 er vist Gribskovbanens spor)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Hillerød station lokalbanen

af Jens MO-Møller @, 12/9 2012, 21:09 (4455 dage siden) @ Michael Deichmann

Husker jeg helt forkert, eller hed det yderste perronspor i vandsiden i Helsingør ikke også spor O; altså det spor, hvor Lille-Nord ofte afgik i MO-tiden?

Venlig hilsen

Jens Møller

Hillerød station lokalbanen

af Erik Olsen, 13/9 2012, 12:01 (4455 dage siden) @ Jens MO-Møller

Husker jeg helt forkert, eller hed det yderste perronspor i vandsiden i Helsingør ikke også spor O; altså det spor, hvor Lille-Nord ofte afgik i MO-tiden?

Spor 0 (ikke O).

Hillerød station lokalbanen

af Allan Eriksen, 13/9 2012, 23:25 (4454 dage siden) @ Niels Munch

Der stod idag i lokalavisen.dk at region hovedstaden også vil bidrage med lidt financiering, Vibeke Storm Rasmussen udtalte tilfredshed med projektet og regnede med at regionen også var med i den økonomiske side af sagen.

Venlig hilsen

Allan

Hillerød station lokalbanen

af XAL Olesen @, 14/9 2012, 00:27 (4454 dage siden) @ Allan Eriksen

Der stod idag i lokalavisen.dk at region hovedstaden også vil bidrage med lidt financiering, Vibeke Storm Rasmussen udtalte tilfredshed med projektet og regnede med at regionen også var med i den økonomiske side af sagen.

Venlig hilsen

Allan

På denne hjemmeside kan man på side 5 se at det er godkendt at Regionen vil betale 14 mio. og staten 15 mio.

http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/C641493B-14D3-4680-8D28-B75ACD6B33C0/0/Region_Hoveds...

Mvh
Olesen

Hillerød station lokalbanen

af Allan Eriksen, 14/9 2012, 08:44 (4454 dage siden) @ XAL Olesen

Tak for info så bliver projektet forhåbentlig gennemført. Hillerød er vel faktisk også en slags knudepunkt for meget i Nordsjælland (sig det ikke til dem i Helsingør)

Så jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at se ud (og med køre første gennemkørende tog i Hillerød).

Venlig hilsen

Allan

Hillerød station lokalbanen

af Svend, 14/9 2012, 12:10 (4454 dage siden) @ XAL Olesen

På denne hjemmeside kan man på side 5 se at det er godkendt at Regionen vil betale 14 mio. og staten 15 mio.

Det er jo en start. Så skal der bare stilles midler til rådighed, så også S-banedelen af stationen kan blive bygget om. Men er der vilje er der vej (eller bane).

--
Svend

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak