Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Berlin: Steder (Generelt)

af Leif Jørgensen, København Ø., 31/8 2012, 23:21 (4468 dage siden) @ Storn2630

Lidt muligheder kunne være disse:

Warschauer Straße - S-banestation der løbende passeres af en skønsom blanding af øst-vest-gående fjerntog. Desuden opstillingsspor på den anden side af stationen. På den tilstødende U-banestation kører togene under en gammel kommandopost.

Ostkreuz - Nabostationen hvor et tiårigt byggeprojekt er ved at forvandle stedet til ukendelighed. Måske ikke det mest fotogene, men kommer man der igen efter et stykke tid, er forandringerne tydelige.

Lichtenberg - En station med stor betydning før indvielsen af Hauptbahnhof, hvilket et omfattende sporareal endnu vidner om. Her står et eksemplar af det klassiske hurtigtogsæt VT 18.16.

Fjernsynstårnet - Ikke jernbane i sig selv men trafikken på Stadtbahn kan følges over en længere strækning. Bemærk at der er gået sikkerhedshysteri i den, så man ikke engang må have en vanddunk med op i tårnet.

Berliner Parkeisenbahn - Smalsporet parkjernbane der primært drives af børn og unge. Der køres primært i sommerhalvåret (visse dage med damptog), men det anbefales at tjekke køreplanen på deres hjemmeside, da den varierer en hel del. Tilslutning til S-banestationen Wuhlheide

Med venlige Berlin-hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak