HP Ms 31
Hej.
Dit billede nummer 3 viser skorsten og udluftning. Det var fra det dengang beliggende REVA (Revalideringsinstitut). Det holdt til i den østligste del af den tidligere remise med deres værksteder. Brændte på et tidspunkt. De havde en tidligere HP-vogn stående ved siden af remisen, som de anvendte til kantine.
Ved siden af den rødmalede remisebygning til højre i billedet var der rutebilremiserne og rutebilværkstedet. Hvor blandt andet Oscar Johansen var smøremester ved rutebilerne. Han boede på Skydebanevej.
På området i dag er den tidligere Vestbanestation forlængst væk. Der er dyreklinik, Aldi, Bio-center og rundkørsel på området. Så det.
Da jeg var bydreng ved en nærliggende købmand, kørte jeg hver mandag rundt på remise- og værkstedsområdet og samlede flasker ind. De betalte ikke pant ved købmanden. Og så hentedes flaskerne efterfølgende. Det gik vist nok nogenlunde op. Bare ikke ved det overfor liggende offenlige slagteri. Her skulle jeg også hente flasker ved tarmrenseriet. Det kunne min mave ikke tåle; så de var så venlige at stille ølflaskerne udenfor om mandagen, så jeg undgik opkastene.
Hvor blev forøvrigt drejeskiven fra Hjørring Vest af?