Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tjenestevogne 1982-2010

af Lars B. Christensen ⌂, 19/9 2010, 12:46 (5186 dage siden)

Som et apropos til dagens opdatering med tjenestevogne 1982-2010 har jeg fundet et par aktuelle fotos:

[image]
I begyndelsen af august 2001 holdt 980 0 245 ved siden af et af færgelejerne i Gedser, hvor den formentlig havde holdt i rigtig lang tid. Vognen var oprindelig DSB Dh 014, der var bygget af Scandia i 1963.

[image]
Omtrent et års tid tidligere - midt i oktober 2000 - holdt "søstervognen" Dh 015 i Roskilde som 980 0 246, hvor den tydeligvis havde kendt bedre dage. Den kom nok ikke til at køre mange meter efter at dette foto blev taget?

[image]
I 2003 ophuggedes en del mandskabsvogne ved Banedanmarks (eller var det dengang Banestyrelsens!) værksted i Roskilde. I slutningen af september 2003 holdt 980 0 238 på ophuggersporet. Vognen havde en fortid som Dc 5144, der var bygget af Scandia i 1950.

[image]
En uges tid senere - den 28. september 2003 - var turen nået til 980 0 237, der oprindeligt var bygget af Scandia i 1953 som Cc 1123

[image]
På det samme spor, men inde bag hegnet, holdt samme dag denne tjenestevogn, som formentlig var næste vogn der skulle ophugges. Desværre har jeg ingen data på vognen, men måske er der nogen der kan hjælpe med en nærmere identificering?

Mange hilsner
Lars


Veterantog kalenderDSB ME1537

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak