Kulminen i Qullissat (Tekst)

Som jeg tidligere lovede i mit bidrag til billedegætterier, så vil jeg her bringer lidt om kulminen i Qullissat.

Jeg har pga. mit arbejde været så heldig at kunne besøge nogle tidligere og nuværende miner i Grønland, endda mens vejret viste sig fra sin bedste side, nemlig den tidligere marmorbrud/mine i Maamorilik og til dels Den Sorte Engel samme sted, desuden den forladte kulmineby Qullissat og senere på måneden står Ivigtut for skud. :-)

Da der er begrænsning på teksten vil jeg først bringe historien bag og så billederne i en "påhængstråd" ;-)

På trods af områdets størrelse og det man ellers har kunne finde om anden minedrift i Grønland, så har det straks vist sig noget sværere at finde fyldig information om kulminen ved Qullissat. Der kan dog findes fragmenter i andre artikler på nettet, bl.a. har Signalposten fra marts 1977, en enkelt spalte om Qullissat (her stavet Qudtligtssat).
Jeg har prøvet at stykke lidt sammen lidt sammen efter at have gennemtrawlet diverse artikler samt snakket med lokale folk med kendskab til området.
Fælles for alle kilder er dog at årstal, indbyggertal svinger lidt, så alle disse er skrevet med forbehold ;-)

Qullissat ligger på nordsiden af øen Disko ud mod det sund der hedder Vaigat.
Der har længe været brudt kul på øen til lokalt brug, men først i 1924 blev driften for alvor industrialiseret, i takt med driften blev større voksede der en by op lige nord for minen, og med den alt hvad der hører til at et samfund kan fungerer. Da indbygger tallet var på sit højeste var der næsten 2000 indbyggere, hvilket gjorde den til, på det tidspunkt en af Grønlands 5 største byer, og minen forsynede det meste af Grønland samt "eksporterede" til Danmark.

Vaigat sundet er kun sejlbart fra primo maj til primo oktober, hvorfor der kun blev udskibet kul i denne periode, mens brydningen fortsatte hele året.

I 1972-73 blev minen lukket, da det ikke længere var rentabelt at drive minen pga. konkurrencen fra billigere udenlandske kul, og indbyggerne i byen blev flyttet til andre byer i Grønland.

Området ligger i dag som det blev forladt for 40 år siden, dog undtaget området tættest på vandet jævnf. nedenstående.

I november 2000 skabte et fjeldskred på den anden side af Vaigatet, på Nuussuaq-halvøen en tsunami der raserede store dele af byen og kystlinjen hvor minen lå.
Skredet var på ca. 90 mill. tons materialer og man regner med at 1/3 af disse røg i havet og skabte tsunamien.
Ved byen gik vandet ca. 250 meter op på land og jævnede stort set alt med jorden. Selve minen ligger ca. 2 km længere mod syd helt ud til kysten og 20 moh. og man regner med bølgen har været ca. 28 meter høj, så rammer den altså mineområdet med alt hvad den har i sig, hvilket også kan ses i dag.

Jeg har ikke kunne finde samtidige billeder fra minen, men ifølge Grønlands Lodsen fra 1966 så har udskibningen af kul foregået på den måde at kullene fra anløbsbro er blevet styrtet ned i pramme der så er blevet trukket ud til skibene der lå til ankers, hvor de så er blevet læsset af skibet egne kraner og med specielle grabbe prammene medførte inde fra land. Under gode forhold kunne der læsses 400-500 tons om dagen, da der kunne arbejdes i døgndrift (midnatssol).
Resten af beskrivelsen er gisninger ud fra hvordan jeg har kunne tolke området som det så ud da jeg var der, samt hvad jeg ellers har kunne læse mig til.

Selve området set i tværsnit består af ca. 3 plateauer, hvor stranden er det nederste, mellemste hvor kullene er blevet oplageret i vinterhalvåret og det øverste hvor selv minen lå.

Selve de to minegange ligger ca. 20 moh og går ind i fjeldet vinkelret på kysten. Det er to indgange hvor den sydlige ser ud ti at være sekundær med kun et spor, mens den nordlige ligner hovedgangen med to spor.
Når sporene kommer ud af minen svinger de 90 grader nordpå, hvorefter vognene fra den sydlige gang kan tippes direkte ned på mellemste plateau, vognene fra hovedgangen har først skulle trækkes op til materiel/driftområdet for så at blive skubbet ud på sporet til den sydlige gang.

På det mellemste plateau, hvor kullene blev oplagret har man så med gummiged kunne læsse kullene ned i en form for bygning (som også kendes fra grusgrave), med en stor slags tragt i toppen der ledte dem ned på et transport, der fortsatte ud på anløbsbroen. På kanten af mellemste plateau og ned til nederste, har der tilsyneladende været et meterspor med nogle store specielle wiretrukne vogne der førte hen til samme bygning. Det har måske været muligt at tømme de små vogne fra minen ned i disse, når selve oplagringen af kul var væk for at spare gummigeden, alternativt har der også været oplagring på selve stranden, men da stigningen ned til mellemste Plateau har været for stor til de små tog, har man valgt at gøre det på denne måde.

Som sagt er området rimeligt hærget af tsunamien, omvendt ser det ud som det gjorde da den trak sig tilbage. På stranden er alt skyllet væk, der ligger kun en masse tømmer der er blevet fanget af de stolper der har været rammet ned i sandet, samt "skakten" som kullet blev læsset ned i. På mellemste Plateau er der en lille smule af metersporet tilbage og en enkelt af de store vogne hertil. På skråningen op til øverste og på øverste Plateau er der rester af smalsporet, men mange steder er de kastet ovenpå hinanden eller hænger ud over ”afgrunden”. Desuden er der de to minegangen hvor den sydligste er bedst bevaret med halvtag og olielager stadig stående, selve gangen er lukket til med brædder, den nordlige hovedgang var fuldstændig dækket med sne og vragrester da vi var forbi.

Jeg har så vidt muligt prøvet at arrangere billederne så vi starter turen med at vue ude fra vandet der forhåbentlig danner et lille overblik. Derefter starter vi øverst syd for den sydlige indgang (til venstre på billedet) og bevæger os mod materiel/driftområdet, videre ned på mellemste Plateau og slutter af på stranden.

ENJOY :-)

Klaus

--
[image] [image] [image]

Her kommer så billederne: :-)

Beklager på forhånd at nogle af dem har fået modlys, men lyset på Grønland kan drille voldsomt meget nogle gange når man skal tage billeder :-P

[image]
Først et vue fra vandet af. I midten kan man se den engang overdækkede indgang til hovedgangen til venstre lige uden for billedet er den anden indgang.

[image]
Den sydligste indgang, med et sidespor der fortsætter lidt længere mod syd. Her starter turen i land.

[image]
Sidesporet der fortsætter lidt mod syd

[image]
End of the line... Bemærk to stk vogne ned i kløften

[image]
Anlægget set fra syd mod nord. Den sydlige indgang til venstre og hovedindgangen lidt længere fremme og oppe. I baggrunden drift og materielområdet og til højre det mellemste plateau. Man får en god fornemmelse af ødelæggelserne

[image]
Den sydlige indgang

[image]
Sporskiftet ud for den sydlige indgang, set fra syd mod nord

[image]
Den sydlige indgang set fra nord mod syd

[image]
Hovedindgangen til venstre og sporet set fra syd mod nord

[image]
Det gjaldt om at holde tungen lige i munden nogle steder

[image]
Hovedindgangen. der var også et uoverdækket spor ude til vesntre

[image]
Det engang overdækkede spor til hovedindgangen. Set fra syd mod nord

[image]
Enden af den ca. 100 meter lange overdækning, til venstre sporet fra den sydlige indgang

[image]
Sporet videre mod drift/matreielområdet. Set syd mod nord

[image]
Som sagt var sporet ikke i lige god stand alle steder. Lige inden indkørsel til drift/materielområde. Set syd mod nord

[image]
Indkørsel til drift/materielområdet. Sporet delte sig i to. Det ene der går ligefrem og det andet til højre der forsætter rundt og bunkerne med tømmer og stål formodentlig til afstivning i selve minen

[image]

[image]
The other end of the line

[image]
Huset der bl.a. inderholde alle de gamle eltavler til strømmen i minen

[image]
Hjul og taljer, formentlig til brug i minen

[image]
The other end of the line. Med rampen ned til mellemste plateau til venstre. Set nord mod syd

[image]
Tipvognene fra minen lå smidt rundt i hele området

[image]
Det der var tilbage af metersporet på mellemste plateau, med en en tipvogn an en art der nok har kørt her. Med skakten lidt fremme og til venstre. Det er tsunamien der heroppe 10 over daglig vande har vredet skinnen sådan

[image]
Den lidt specielle tipvogn (regner jeg med at det er, der lå kun den ene tilbage)

[image]
De sørgelige rester der er tilbage på stranden, syd mod nord, med resterne af skakten til kul.

[image]
Sic transit, gloria mundi

Det var bare et lille udpluk, tog ca 350 billeder af både by og mineområde den dag. Gud ske tak for digital teknologi :-D

Håber i har nydt billederne :-)

Med polarhilsen

Klaus

--
[image] [image] [image]

Fantastisk spændende reportage fra Grønland som man jo desværre ikke besøger så ofte.
Rygtet siger at der i en af indgangene holder lok og materiel. Næste gang skal du have en stavlygte med og en stiksav. Lok er Demag lok. Måske mere herom når jeg kommer hjem til mine bøger. Loket er af lignende type som denne fra Museumscenter Hanstholm (Fæstningsmuseum)

Et stort tak til forfatteren af dette særdeles spændende indlæg.

--
Venlig hilsen Anderswww.smalspor.dk

Fantastisk spændende reportage fra Grønland som man jo desværre ikke besøger så ofte.
Et stort tak til forfatteren af dette særdeles spændende indlæg.

Mange tak til Anders og alle jer andre der har vist mit ydmyge indslag interesse. :-) :-) :-)

Lok er Demag lok. Måske mere herom når jeg kommer hjem til mine bøger. Loket er af lignende type som denne fra Museumscenter Hanstholm (Fæstningsmuseum)

Jeg var netop på udkig efter en form for motormateriel da jeg ikke finde frem til nogen steder at det skulle være havnet andre steder efter lukningen.

Rygtet siger at der i en af indgangene holder lok og materiel. Næste gang skal du have en stavlygte med og en stiksav.

Af frygt for det kommer til at lyde lidt ekstravagant ;-) Så snakkede vi netop om at næste gang vi kom forbi, så skulle vi netop have udstyr med til at kunne bevæge os lidt ind i minegangene :-D

Mvh

Klaus

--
[image] [image] [image]

Hej igen

Så fandt jeg lidt litteratur frem.
Først vil jeg henlede opmræksomheden på skema og dette forum. Jeg håber mine skemaforsøg kan læses. Læs: "jeg gider ikke rode mede med det"

I Qullissat som ligger i nærheden af Qutdligssat (Som jeg ikke ved hvad er) men der forekommer forvekslinger imellem navnene. Kulminen hedder Qullissat som den også benævnes her i indlægget.

Der har været mange lok. Alle Ruston & Hornsby med 2 aksler Diesel mekaniske og type LBU med numrene:
Bygge nr. År
393338 1956
404971 1956
427803 1958
452291 1960
466583 1961
476113 1962
497732 1963
Alle købt nyt og sidenhen ophugget på stedet.

Der hvor der angives at stå lok i minegangene er følgende miner og følgende lok:

Mesters Vig Blymine: Mine åbnet 1952 egentlig minedrift 1956 og lukket 1963
Fabrikat Bygge nr. År Minegang i niveau
Ruston & Hornsby 404978 1957 415
Ruston & Hornsby 427814 1958 335
"Minegane niveau ??? men det står opgivet. Måske meter over havet eller bare et nummer navn på på gældende minegang???"

Sorte Engel Bly og Zinkmine Mine åbnet 1972 og lukket 1990 4 km minegange i 600 meters højde. Svævebane imellem mine og lagerbygning på havnen i Marmorilik
Fabrikat Bygge nr. År
Clayton xxx 1972
Clayton xxx 1972
Clayton xxx 1972
Clayton xxx 1972
Clayton xxx 19?
Clayton xxx 19?

Så det er altså ved disse to miner I skal medbringe stavlygte og flash samt lidt indbrudsværktøj.

Jeg en iagttagelse angående lok på Foto fra Qullissat kulmine. Se disse link.
Link 1 Lok bagfra
Link 2 lok forfra
Link 3 lok højde side
Dette lok er affotograferet på hele tre fotos med samme motiv, taget angiveligt samme dag, tidsmæssigt umiddelbart efter hinanden grundet med lok og vogne er i samme position. Lok er Demag type Ml 15. Ingen tvivl. Et sådan lok er ikke opgivet på Qullissat minen. Der findes dog to Demag ML 15 i Grønland nemlig i Minen Mesters Vig Blymine, som jo ophørte i 1963 og derfor kunne de to lok jo godt have haft 9 yderligere virksomme år i Qullissatok. Eller foto er fejlagtigt opgivet til at være fra Qullissat men i virkeligheden fra Mesters Vig??? Disse fotos er dog på en øjensynlig seriøs web side som jeg vurderer til at være pålidelig og derfor er locations for disse opgivet rigtigt. Er der nogen som har fotos herfra eller som kan verificere location ud fra fotos på før anviste links? Jeg synes det passer meget godt med omgivelserne som blev beskrevet i beretningen fra Qullissat af K. B. Andreasen

Alt det her vidste jeg intet om hvis ikke jeg havde mine kilder:
Smalsporede Industribanemotorlok 3. del år 2005 af Peter Andersen
Fotos er fundet på Arktisk Institut's web side http://www.arktiskinstitut.dk/

--
Venlig hilsen Anderswww.smalspor.dk

Hej Anders

jeg kan kun give dig ret, især efter selv at have gået i terrænet, så kan disse tre billeder kun stamme fra Qullissat.
For mig at se holder de lige nord for skakten hvor kullet blev læsset ned i, for at blive ført ud til prammene med transportbåndet :-)

Mvh Klaus

--
[image] [image] [image]

Spændende beretning og spændende billeder. Forladte industrianlæg kan være meget interessante at udforske, og der er mange gode motiver. Ja, hurra for digital fotografi, i ganle dage var man mere tilbageholdnde med at trykke på knappen, fordi det kostede hver gang.
Når man ser hvordan landskabet er blevet påvirket af den tsunami forstår man bedre naturens kræfter, men naturen tager sit område tilbage igen, og forfaldet er jo ganske charmerende.
Jeg ved ikke om vi har diskuteret sporvidden, men mon ikke det er 600 mm ?

Hej Klaus
Tak for de dejlige billeder fra kulminen i Qullissat, de er interessante og af historisk værdi, og så fik jeg noget opklaret. Jeg har Bogen om Grønland fra Politikens forlag fra 1968, hvor omslaget er tegnet af Erling Nederland, og et af billederne er af et industribane lokomotiv ved en hav under en kulkran. Jeg vil ikke vedhæfte det på grund af ophavsrettigheder. Da der ikke findes entelige jernbaner på Grønland har jeg ikke vidst hvor den industribane var. Det har jeg fået opklaret. Endnu engang tak for artiklen og billederne.
Mvh Henning

tak for en spændene beretning man får endnu en gang bekræftet at naturens kræfter ikke er til af komme uden om

Jeg har pga. mit arbejde været så heldig at kunne besøge nogle tidligere og nuværende miner i Grønland, endda mens vejret viste sig fra sin bedste side, nemlig den tidligere marmorbrud/mine i Maamorilik og til dels Den Sorte Engel samme sted

Imponerende beretning, mange tak.
Der er meget andet og mere end jernbanehistorie i det her, både industrihistorie og Grønlands historie så derfor:
Har du også fotos af, hvordan der ser ud oppe i Den Sorte Engel i dag?
Også selvom det ikke var en togbane, men en tovbane ;-)

Også selvom det ikke var en togbane, men en tovbane

Det er rigtigt at der var en tovbane, der var endda to, men oppe i selve minen
kørte der tipvognstog rundt med de brudte materialer
På John Malmers hjemmeside kan man se noget derfra
spor i minen

Hej Søndenfjords og alle andre med interesse i den grønlandske industribane/minedrift historie :-)

Så er sommeren veloverstået og der er mere tid til fordybelse igen herinde, blandt lige sindede. :-D

Selvfølgelig har jeg da billeder fra Maamorilik, men disse vil jeg lige vente lidt endnu med at bringe, da jeg gerne vil ledsage dem af forskellige data som jeg ikke har i nærheden lige nu og som ikke kan findes på nettet, da det bl.a. drejer som en beretning skrevet af kioskbestyreren på stedet fra tiden før krigen.
Denne omhandler selve marmorbrudet i Maamorilik, ligesom mine billeder hovedsageligt viser dette område samt Den Sorte Engel ude fra.

Indtil da, hvis man skulle ønske at se billeder samt læse førstehåndsberetninger fra tiden hvor Den Sorte Engel var i drift, kan jeg varmt anbefale John Malmer hjemmeside, som er meget spændende og detaljerig at surfe rundt på :-)

Men for at folk ikke skal føle sig helt snydt, vil jeg da lidt længere nede i tråden, senere på dagen bringe nogle billeder fra Kryolitbruddet i Ivigtut ;-)

Med bjergtagende hilsen
Klaus :-)

--
[image] [image] [image]

Mens der tilsyneladende har været fodbold i fjernsynet, har jeg dyrket andre sunde hobbyer og minsandten om jeg ikke fandt hvad jeg åbenbart havde overset tidligere :-P

Geoviden nr. 1, 2005, har på side 3 et billede af "havneområdet" mens det tilsyneladende stadig var i drift. Man kan umiddelbart godt danne sig et godt indtryk hvordan det har taget sig når man sammenligner med billeder fra "idag".
I øvrigt omhandler hele dette udmærkede nummer af Geoviden, råstoffer og disses udvinding i Grønland.

Skulle man have lyst til at læse mere i samme genre, så har GEUS udgivet en anden spændende puplikation om tsunamien og de lidt specielle geologiske forhold omkring Disko og Vaigat.

Nu da jeg er i gang og da byen unægtelig hører sammen med hele historien omkring minedriften på stedet, vil jeg da så lige give jer nogle billeder fra selve byen :-)

Byen er delt op i to af et elvleje der er ganske stort når sneen smelter. Den største/tættest bebyggede del ligger på højre side af elven set fra vandet. På nogle af billederne kan man tydeligt se hvordan de forreste 2-300 meter mange steder er blevet helt ryddet. Man kan evt. sammenligne med samtidige billeder fra ovennævnte puplikation.

[image]
En del af højre side af byen, der ligger tættest på vandet

[image]
Venstre side af byen der knap så bebygget, det meste af byen der lå her blev skyllet væk. Man kan stadig se lygtepælene viser hvor vejene har været

[image]
Alt er blevet ryddet på de første 2-300 meter, stranden flyder med tømmer lige som ved selve kulminen. Flere steder står der kun fundamentet tilbage af de store værksteds- og administrationsbygninger. Hegnpælene taler deres eget sprog om de kræfter der har været på spil

[image]
Det er en meget speciel og næsten ubeskrivelig følelse at gå et sted der engang husede på mod 2000 indbyggere og nu er vi kun en lille gruppe på ca. 8 mennesker på samme sted.

[image]
Broen over elven havde ikke længere rigtig forbindelse med begge sider. Men folk med tilknytning til stedet, kommer stadig hver sommer og har bl.a. sørget for at man stadig kan komme tørskoet over

[image]

[image]
I en af de tidligere værkstedbygninger var der mange spændende ting

[image]

[image]
Apropos industribaner, så kunne det se ud som om at Hasle Klinker´s produkter er nået helt herop

[image]

[image]
"Kartoffelrækkerne"..?? Der stod en masse ens af disse huse i fine rækker bagerst i byen et stykke oppe af fjeldet

[image]
På wikipedia er der et billede der fejlagtigt omtaler dette som en gammel gruve, det er faktisk en primitiv form for vandtårn, da hele bygningen indeholder en stor vandtank. Denne bygning er den der ligger højst placeret i byen.

[image]
Vue ud over den højre del af byen fra "vandtårnet"

[image]
Byens skole. Der stod stadigvæk en hest i gymnastiksalen

[image]
Kirkegården ligger på en bakke midt i mellem de to bydele, og folk med tilknytning til stedet bliver stadig begravet her. Grønlænderne bruger plasticblomster til at lægge på gravstederne, så det ser tit ud som der ligger friske blomster alle steder når man går forbi en kirkegård.

[image]
Byens kirke blev taget ned og rejst igen i Ilulissat. Der er istedet bygget en varde på steder af resterne fra fundamentet

[image]
Vi slutter af på stranden hvor vi startede, blandt tømmer der ligger hulter til bulter over det hele

Mvh.

Klaus

--
[image] [image] [image]

Spændende læsning!
Mvh
Morten

Vil starte med at gøre opmærksom på at selvom der nu er blevet oprettet et jernbane historisk forum her på siden, så finder jeg det mest rigtigt at bringer disse billeder her, så der er en hvis sammenhæng, nu da tråden alligevel har udviklet sig til at omfatte større dele af den tidligere grønlandske minedrift :-)

Men i forsommeren var jeg også så heldig at kunne aflægge besøg ved det tidligere kryolitbrud ved Ivigtut :-D
Til forskel fra resten af den tidligere minedrift i Grønland, så er Ivigtut forholdsvis godt beskrevet, så det vil jeg afholde mig fra, der er sikkert er mere kompetente folk til det ;-) Har man lyst til et hurtigt resumé, kan man dog finde et her, eller i linket til geoviden, som findes længere oppe i tråden, her er der også lidt samtidige billeder og en sporplan. :-)

I modsætning til Qullissat, så er der ikke mange spor tilbage i landskabet af minedrift da, man på det tidspunkt var begyndt at levere sådanne områder tilbage til naturen "som det så ud før hen". Dette er jo selvsagt ikke helt muligt. Så der er stadig glæde med at færdes der og nyde historiens vingesus. :-)

Selve bruddet der var åbent, ligger i dag som et vandfyldt hul i den ene ende af området, og kan vel bedst sammenlignes med det tidligere stenbrud på Hammeren på Bornholm.
Spor er der ikke meget tilbage af oven vande, faktisk kun ladet fra en tipvogn og nogle hjul, der er stablet op så det ligner en hel vogn :-P Til gengæld når man dykker ved den gamle havn, ligger der en del gamle vogne (og andet skrammel). Det skal siges at bunden skråner kraftigt nedad, men mellem 10 og 20 meters dybde skal der ihvertfald nok ligge ca. 15 tipvogne.
Det meste er blevet fjernet der er dog stadig flere bygninger tilbage, nogle sat lidt i stand så de kan lejes ud til turister eller bruges af personale fra Marinestation Grønnedal der ligger ca 4.5 km derfra. Desuden er der indrettet et lille mineralmuseum der har åbent når stedet besøges af krydstogt skibe.
Der ud over er kirkegården et besøg værd, og et hurtigt kig på gravstene vidner om at det ikke har været et helt ufarlig arbejde.
bagerst i området er alt overflødigt skrammel blevet dumpet bag store stenbunker (ude og syne, ude af sind), og dermed er området bragt "tilbage til naturen". Men det ser også ud til at nyere skrammel er kommet til med tiden...

Endnu engang må jeg beklage der er modlys på nogle af billederne, de fleste er taget ved aftentide og der stod solen altså lige i det drilske hjørne :-P

[image]
Udsigt over Ivigtut fra vejen mod Grønnedal

[image]
[image]
[image]
[image]
Efterladte køretøjer og maskiner

[image]
[image]
En vandring på kirkegården afslører at folk kom fra hele landet, og minsandten om der ikke også var en fra hjemstavnen

[image]
[image]
[image]
Hvad der er tilbage af huse

[image]
[image]
[image]
[image]
Selve bruddet som det ser ud i dag

[image]
Havnen/udskibningsområdet. Alt er væk

[image]
[image]
Efterladt materiel læsset med kryolitblokke

[image]
Og til slut, hele området set fra vandsiden

Håber at I nød denne lille tur, til et tidligere stk. dansk industrihistorie. Har sagt det før, der blev taget mange flere billeder, dette var kun et lille udvalg ;-)

Mvh Klaus

--
[image] [image] [image]

Et besøg på www.tog-billeder.dk er også i denne sammenhæng et fortrinligt tilbageblik:
kik på Danmark - privatbaner - Ivigtut.

Med venlig hilsen

Carsten

Redaktionen har modtaget følgende:

THE SAGA OF QUTDLIGSSAT

The Danish came to Qutdligssat
hoping for black gold
they dug the mines through ice and snow
not caring for the cold

They have left here now
there’s nothing here
the miners are no more
gone to Godthåb town, Jacobshavn
to look for work once more

The work was hard the hours were long
trying to make it pay
but with no harbour near at hand
how’s the coal to be taken away
by barge to ship they ferried it
to be taken to the south
to Godthåb town and Jacobshavn
and places round about

They have left here now…

Though the miners worked so hard
their efforts were all in vain
in the 60s the experts spoke
and then the decision came
close the pit and close the town
the people shall move away
to Godthåb town and Jacobshavn
to live for the rest of their days

They have left here now….

The town is bare and empty now
the people have gone away
the church the last remaining link
will soon be on its way
Qutdligssat has paid the price
the Danish lust for gold
broken homes and broken lives
a town that has no soul

They have left here now….

Michael Keil

(written in Qutdligssat in 1974 on the occasion of the dismantling of the wooden church which was then shipped to Jacobshavn and re-erected and where it stands to this day)

--
[image]

Mange tak Tommy

Supplerende kan nævnes:

Kirken i Qullissat blev i oktober 1974 af et arbejdssjak på 14 mand, flyttet til sin nuværende plads i Ilulissat (Jakobshavn).
Transporten blev foretaget af søværnets inspektionskutter MALLEMUKKEN, dels som dækslast og resten fordelt på tre pramme trukket efter kutteren.

Tvangsflytningen af befolkningen i Qullissat står den dag i dag som et af de stærkeste symboler på det danske kolonistyre i Grønland. Men den historie kan læses mange andre steder..

Qullissat var også Grønlands musikby nr. 1. Det er bl.a. her Vaigatmusikken, der introducerede hawaiiguitaren i grøndlansk musik, kommer fra og som har navn efter sundet mellem Disko øen og Nuussuaq halvøen.

Med grønlandsk hilsen Klaus :-)

--
[image] [image] [image]

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Kulminen i Qullissat (Tekst) (Generelt)

Kulminen i Qullissat (Billeder)

Kulminen i Qullissat (Billeder)

Kulminen i Qullissat (Mange tak :o)

Kulminen i Qullissat (Billeder)

Kulminen i Qullissat (Billeder)

Kulminen i Qullissat (Billeder)

Kulminen i Qullissat (Billeder)

Kulminen i Qullissat - Sp. om Marmorilik

Kulminen i Qullissat - Sp. om Marmorilik

Kulminen i Qullissat - Sp. om Marmorilik

Kulminen i Qullissat (Bonus billeder)