Tja. Som du nævner, er der så mange aspekter i denne affære at det nærmest er umuligt at finde ud af, og komme ud af. Men vi må vel bare acceptere den beslutning der bliver taget!!.

Men omstændighederne der førte til en beslutning kan blive ændret. Nu hvor der er ved at vise sig en vilje til at trække strøm til Aalborg og Esbjerg, og Femern, med en tidshorisont på ca 10 år lægger det også op til at der skal anskaffes elektrisk materiel til disse baner. Det betyder at der alt andet lige bliver mindre brug for dieselmateriel. På mange af de tilbageværende dieselbaner vil IC4 togene være for store til det daglige behov, der i dag typisk kan klares med en MR eller IC3 på en afgang. Der vil i hvert fald ikke være arbejde til 83 af slagsen. Hvad skal der ske med resten?
Som situationen er nu, hvor der akut mangler materiel, burde man vurdere hvor meget IC4 der kan komme ud at køre hvornår for feks 400 mio. Hvor mange Israelske IC3 kunne man få klar til driften for same pris, eller mindre? Og ville det mon byde på en hurtigere løsning på her-og-nu problemerne.

Med den udvilking der er lagt op til for banerne nu, vil IC4, eller ihvert fald mange af dem blive overflødige inden for en periode på 10 år, med det in mente at de slet ikke er i drift endnu. Det er det man skal til at tænke over. Men med Transportministre som den nuværende rækker visionerne ikke engang til akut "brandslukning".

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om DSB selv har ønsket dette såkaldte maskinmekanik i tidernes morgen. Eller om politikerne bestemte for dem, at det var lige det de stod og manglede..

Før i tiden kunne DSB godt indkøbe materiel der virkede, med lidt børnesygdomme. Det var ikke i nærheden af disse såkaldte IC4 tog, men tiden var også en anden. Og det var inden EU fik noget at skulle have sagt.

Dermed må du mene MR, som lige i starten havde lidt problemer med turboladere der koksede til, men ellers hurtigt kom til at fungere i driften.
MF og ER togene havde et forløb der ligner IC4 på mange punkter, omend ikke helt så dyre og langvarige. MF togene har lært mig at køre med X-bus.

Jeg er bange for at der blandt de hastigt skiftende socialdemokratiske trafikministre der var på da beslutningen om IC4 blev truffet var ude i at beskytte DSB mod konkurrence, ved at opbygge et højhstigheds-dieselnet som feks DB og SJ ikke så nemt ville kunne komme ind på. Der var meget stærke beskytterinstinkter omkring DSB på det tidspunkt, hvilket for mig at se også kommer til udtryk i det åbentlyst tåbelige i at DSB fik alle godspladser, som de ikke havde brug for i driften, men kunne tjene på at sælge.