Torsdagsbilleder - Dræby (Generelt)
Mange tak for prompte svar. Vognkassen på mit billede fra 1973 er den, der stod på modsat side af sporene i forhold til stationsbygningen. Den anden vognkasse stod i følge EVPs sider bag varehuset og skråt bagved stationsbygningen. Jeg går ud fra at denne anden vognkasse så var J22 - at jeg ikke har forbyttet numrene på de to vognkasser?
Mvh Knut
Jeg har kigget i mine originaloptegnelser fra et "commando-raid" på banen (pr. cykel!) i august 1964. Vognen på modsat side af sporene i forhold til stationsbygningen var Zypen-vognen fra 1909 altså OKMJ J 27 med intakte vanger inkl. fabriksplade. Den anden vogn var J 22, og da jeg ikke har noteret fabrikat og år (det var Scandia 1904, fandt jeg ud af sidenhen) har den sikkert været uden vanger. Du er altså på rette spor m.h.t. den vogn, du har fotograferet.
Skal vi lige tage resten af vognkasserne på OMB og OKMJ, når vi nu er i gang: SFJ Ca 49 Brenderup og SFJ Qa 1234 Røjle.
venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen