Mudderkast og gamle futtog
Tænk, at man skal blive så rystet over en tråd i dette skikkelige forum...
Rystet over, hvilken skæbne, der overgår (og tidligere er overgået) bevaringsværdigt jernbanemateriel ? - Joh, til en vis grad; men det er jo desværre ikke helt ualmindeligt.
Jeg er faktisk mere trist over at få understreget, hvilken rivaliseren der trives blandt de mange klubber, der af et godt hjerte kæmper for at bevare de gamle køretøjer, og hvilke betydelige bølger helt ned til personangreb og paniksvar, et sådant emne kan fremtvinge.
Materielbevarelsen er et dillemma, for netop som EVP allerede har påpeget, er det et kendt fænomén lige fra de store privatbanenedlæggelsers tid for ca. 50 år siden: Det handler om at få slået til, før ophuggeren gør det - og netop derfor har adskillige klubber af og til "gabt for højt" og umiddelbart fået reddet køretøjer, som de så efterfølgende ikke har kapacitet til at hverken opbevare eller istandsætte. Og så handler det vist kun om pest eller kolera.
Jeg har tidligere fået revet i næsen, at man i det mindste kunne give en hånd med, før man brokkede sig. Den replik har jeg taget ad notam, og burde derfor egentlig heller ikke blande mig her - men jeg kan ikke holde min bøtte.... VaGJ M1 har lidt alle tænkelige kvaler, siden den i rimeligt pæn stil gennemførte afskedsturen på sin gamle bane i marts '72. -Adolf Berggren har overfor mig ved flere lejligheder, når han var til at tale med, givet udtryk for, at han købte jernbanemateriel, for at "de andre" ikke skulle få det, så hvis der den dag i dag hviler særegne klausuler på disse klenodier, skulle det ikke undre. Berggren ville bestemt ikke ville have køretøjerne ud at køre igen. "Det bliver de da bare ødelagt af". -Med M1 som et lysende eksempel er en sådan filosofi synd og skam, eftersom mange køretøjer netop kom køreklare til klubberne i forbindelse med banenedlæggelser. Siden Berggren fik M1 hentet til Århus, har den stået under åben himmel - dels på Århus H, hvor den i årevis forfaldt på det yderste spor i banegraven, ovre ved Halls Sti, dels på Berggrens "private sidespor" - det gamle "Kommune-Kemi" bag Hammelbanedæmningen.
Anledningen til min ovennævnte "næse" var, at jeg i et andet internet-forum kom til at brumme over, hvad der (ikke) er sket med HHJ M2, som ganske vist i dag er kommet fint under tag, uden at jeg af den grund tror, den lader sig redde. Jeg fik ved den lejlighed at vide af en meget engageret MHVJ-mand, at M2 er den eneste af sin slags, og dermed ikke en repræsentant for en væsentlig materiel-gruppe - og dermed ikke bevaringsværdig !!!
Nu be'r jeg Dem, Fru Heilbunth !! Efter dén udmelding har jeg afstået fra at deltage i slig debat, men det snerper så meget hen ad denne tråd, at jeg altså nu ikke kunne dy mig. MHVJ M3 var også en éner - det var måske derfor, den ikke blev bevaret ?
Fo hvad det nu tæller, vil jeg glæde mig meget fra min plads på sidelinien, hvis det lykkes at komme til enighed over Vardes M1, så den får sit fortjente, smukke otium. For mig er der ingen tvivl om, at det her i tråden fremsatte tilbud er allersidste udkald. -Og så vil jeg håbe, gemytternes uoverensstemmelse må blive glattet ud, så baneentusiáster i hele Riget må enes og tale kønt til hverandere
Det var bare det, jeg lige kort ville sige..... Undskyld ulejligheden
Per