Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Torsdagsbilleder - Hs 373 i Hedehusene (Generelt)

af Holger Sørensen, Hedehusene, 10/5 2012, 18:30 (4609 dage siden)

Tre billeder med Hs 373 i gang med rangering på
Hedehusene St. omkring 1960 ( præcis dato kendes pt ikke ).
Indtil midten af 1964 var det Hedehusene Skærvefabrik som stod for
den lokale rangering - den sidste tid med indlejede Hs´ere ( incl. personale ? ).

Mange hilsener fra Holger og Morten :-)


Kik mod øst bl.a. med gasbeholderen som blev forsynet via rørledning
fra Taastrup Gasværk . Omtrent ved gasbeholderen krydsede Hedehus-Teglværkets
lerbane i en tunnel under DSB - kender nogen til billeder af tunnelen og
lerbanerne nord for DSB ?
[image]

[image]

Kik mod vest. Første tjenestebolig til højre lå
hvor der i dag er busholdepladser . Det gl. posthus i baggrunden
og stationsbygningen findes som bekendt stadig .
[image]
Alle fotos HBDS

Torsdagsbilleder - Hs 373 i Hedehusene

af villy, Roskilde, 10/5 2012, 20:22 (4609 dage siden) @ Holger Sørensen

Hs 373 og 415 hade afkortet skorsten for at kunne køre under skærvefabrikkens silo.
afkortningen skulle være 150mm
mvh villy

Torsdagsbilleder - Hs 415 i Hedehusene (+ 2 fotos)

af Niels Munch, 10/5 2012, 20:40 (4609 dage siden) @ Holger Sørensen
redigeret af Niels Munch, 10/5 2012, 20:51

Kære Holger,

Fine billeder fra Hh!

Modelbane-Nyt skrev i nr. 7/1958 om damplokomotiverne "SKJOLD" og "DAN" i Hedehusene. Og således inspireret cyklede min skolekammerat John og jeg på fastelavns mandag i 1959 de 23 km fra Buddinge til Hedehusene for at se på lokomotiver.

Det var tænderklaprende frostvejr, men vindstille, og det sneede let. De 2 nævnte lokomotiver var intetsteds at se, i stedet denne danskbyggede Hs-maskine - under damp:

[image]
DSB Hs 415 i Hedehusene, 08.02.1959 (nm).

Ved teglværket dukkede dette smalsporslok op:

[image]
Hedehus-Teglværket, 08.02.1959 (nm).

Til dit spørgsmål kan jeg desværre ikke bidrage.

Bedste hilsener
Niels

Torsdagsbilleder - Hs 373 i Hedehusene

af Jørgen Schwartz, Tranbjerg J, 11/5 2012, 11:13 (4608 dage siden) @ Holger Sørensen

Kik mod øst bl.a. med gasbeholderen som blev forsynet via rørledning
fra Taastrup Gasværk . Omtrent ved gasbeholderen krydsede Hedehus-Teglværkets
lerbane i en tunnel under DSB - kender nogen til billeder af tunnelen og
lerbanerne nord for DSB ?

På side 86 i Niels Bloch´s bog "Hedehusene og jernbanerne" er der udover et luftfoto af teglværket også et udsnit af samme foto hvor tunnelen for lerbanen under DSB ses.

Mvh Jørgen

Torsdagsbilleder - Hs 388

af Holger Sørensen, Hedehusene, 11/5 2012, 17:36 (4608 dage siden) @ Niels Munch

Som supplement til de fine billeder fra Niels :-)
ta`r vi et med Hs 388 - denne gang med dato !

Mange hilsener fra Holger og Morten :-)


Hs 388 i Hedehusene d. 14/6-1963
[image]
HBDS 1963-06-14

Torsdagsbilleder - Hs 373 i Hedehusene

af Holger Sørensen, Hedehusene, 11/5 2012, 18:29 (4608 dage siden) @ Jørgen Schwartz

På side 86 i Niels Bloch´s bog "Hedehusene og jernbanerne" er der udover et luftfoto af teglværket også et udsnit af samme foto hvor tunnelen for lerbanen under DSB ses.

Mvh Jørgen

Ja - et dejligt oversigtsbillede .

Som "indfødt" siden 70´erne ville det være rigtigt spændende at se tunnelen "closeup" og andre billeder af teglværksbanerne nord for DSB ,
bl.a. hvor sporet krydsede Hovedgaden (den gl. A1) midt inden i byen .

Hilsen fra Holger og Morten :-)

Nedenfor østenden af Hedehusene St. - nord er ned (udsnit af DSB sporplan fra 1949)
[image]

LB SM1

Danske privatbaner

Læs historien om:
Langelandsbanen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak