Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Filmklip: Det første øltog forlader Carlsberg 1937 (Generelt)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 5/5 2012, 10:17 (4437 dage siden) @ steen møller jensen

off topic og sagt med et smil på læben men sjovt nok når det er klip fra dengang så er der ikke nogen kloge hoveder der kommenterer noget om miljørigtg og korrekt fyring :-P :-D :-D . sorry kunne ikke lade :-D

Kære Steen

"Miljørigtig" og "korrekt fyring" er nutidige begreber, som er opfundet af brændeovnsmafiaen, bestående af producenterne af brændeovne, forhandlere af brændeovne, skorstensfejere og dem, der sælger "CO2-neutrale" ovntørrede brændetårne fra Østeuropa, som er kørt hertil med lastbil.
Damplokomotiver bliver heldigvis kun brugt til "hyggefyring" nu om dage, og blev i sin tid erstattet af de knapt så osende diesellokomotiver.
Men på "hjemmefronten" er udviklingen derimod gået den modsatte vej indenfor de seneste år - her bliver oliefyrene smidt ud, fordi de er SÅ miljøskadelige (!), og bliver erstattet af træpillefyr, som forurener mere end 6 gange så meget, eller brændekedler og brændeovne, som forurener mellem 50-100 gange så meget - endda lige midt i vores beboelseskvarterer.
At påstå at brugerne ikke kan finde ud af "miljørigtig" og "korrekt fyring" er brændeovnsmafiaens måde at lægge ansvaret for denne alvorlige luftforurening fra sig på.
Havde der så bare været fyret med stenkul, som i damplokomotiverne, ville problemet have været knapt så stort, for det består af næsten rent kulstof.
Fyring med "miljørigtigt" træ udsender derimod omkring 4000 forskellige giftige stoffer i store mængder, deriblandt de mest miljøskadelige, helbredsskadende, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer, der findes, så som dioxin, formaldehyd, benzo(a)pyren, benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren, i 9 gange så store mængder som hele Danmarks samlede trafik udsender, og partiklerne er så små (PM2.5), at de ikke bliver filtreret fra i lungerne, men går i blodet, til forskel fra de store partikler (PM10), som vejtrafikken udsender, og hvoraf de fleste fanges af lungernes fimrehår og hostes op igen (men dermed ikke sagt, at de er ufarlige!).
"Miljørigtig" og "korrekt fyring" er ikke en løsning, men er derimod en del af problemet, da det er en del af brændeovnsmafiaens blændværk, som selv landets kloge politikere tror på - og naturligvis også alle dem, der har brændeovn, brændekedel og træpillefyr. Og så blev den (røgede) ged ligesom barberet...

Og så glæder jeg mig iøvrigt også til de flotte Brawa ølvogne og Hobbytrade's/Ade's F-maskine - med det ene øje knebet i, så ville Roco's Traktor 6 ("Hof-maskinen") sikkert også kunne gå an som trækkraft for et træk ølvogne ud til Valby Bakke ("Carl's Bjerg") - skål!.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Det militære sidespor ved Næstved
Det militære sidespor ved Næstved

I slutningen af 1800-tallet spillede jernbanerne en stor rolle i tilfælde af krig - og dem var der mange af i Europa. For at skaffe en hurtig forbindelse mellem Køge-Næstved banen og Slagelse-Næstved banen blev et militært forbindelsesspor anlagt nord for Næstved station.

Læs mere

DSB MO1835

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak