Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tilbageværende 38 cm kanonløb (Generelt)

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 26/4 2012, 12:22 (4594 dage siden) @ Woodi

Nu skriver du så, at skibet "M/S Porto Elegre" blev sænket af englænderne, nord for Hirtshals,
ligger løbet så der endnu, oder was?.

Hej Woodi

Så vidt jeg ved skulle det ligge et sted på bunden af Skagerak endnu. Jeg har ikke kunne finde noget nogle steder der skulle antyde at løbet er blevet bjærget.
Skibet blev jo sænket i krigens sidste måneder, så man havde nok en del andet at tænke på, og skibets last er nok først kommet til de allieredes/offentlighedens kendskab mange år senere.

Langt op i 50´erne var vragfiskeri, om ikke altid helt fin i kanten, en stor industri da de danske farvande bogstavelig talt flød med vrag fra krigens tid. Så muligheden for at det er blevet sprængt ned og bjærget som skrot er selvfølgelig til stede, men lige så stor er muligheden for at det ligger der endnu.

Jeg har dog ingen steder kunne finde en præcis position på det, men kigger man på f.eks. vragguiden.dk´s kort omkring Hirtshals, så lur mig om vraget ikke er kendt, dog ikke indentificeret endnu. Hvis det altså findes endnu ;-)

De tilbageværende 38 cm løb i Danmark blev skåret op på samme måde som man skærer pølser, og derefter smeltet om.

I Norge indgik kanonerne i det norske kystartilleri indtil 1959, hvor efter de to af kanonerne blev hugget op. Den sidste kanon siddder stadig i dag i monteret i kanontårnet som stadig er i køreklar stand, og er i dag indrettet som museum der bestemt er et besøg værd.

Kanonen som helhed (Hanstholm har kun løbet) er i øvrigt, så vidt jeg ved, verdens næststørste tilbageværende kanon, den største 40,6 cm står også i Norge på Trondenes Fort ved Harstad.

Og nu for at gøre det jernbanemæssigt legitimt ;-)

Ved Batterie Todt i Frankrig der også var bevæbnet med 38 cm skyts, står i dag en bevaret 28 cm Krupp K5 jernbanekanon..

--
[image][image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak