Tekniske data på HFHJ P 220-225 (Generelt)
På fabriksfoto fra Scandia kan man skimte nogle tal: Omstillingsvægten er 21 t (den totalvægt, der kræver skift fra "tom" til "læsset" vægt). Bremsevægt "tom" synes at være "8", hvilket passer med en taravægt på 7600 kg, og bremsevægt "læsset" synes at være 19 t. Selv om jeg har noteret vognen i slutningen af 1950'erne, har jeg ingen data om bremsevægtene. Det samlede jeg ellers også på. For PB er de to bremsevægte 9 t henholdsvis 20 t ved en omstillingsvægt på 22 t. Altså lidt mere end formodet på HFHJ P 220, men det hænger godt sammen med, at PB havde en taravægt på 9000-9500 kg ifølge mine noter.
Venlig hilsen
Jens