Findes der noget kendt materiale omkring prototyper af IC3/flexliner togene?
jeg er stødt ind i to tilfælde af noget som ligner et ensartet forstadie til det design som blev ført ud i livet.
jeg kan ikke finde noget på det, men stødte engang ind i følgende billede på nettet:

Herudover eksisterer der et plakatmotiv fra 1986 med et ret så lignende design, dog i hvide klæder:

Hej Jakob

Det, som du har fundet frem til her, ligner meget godt modellen på billedet i John Poulsen's herlige bog "Fra Lyntog til InterCity", side 116 nederst.
Der kan også ses en anden og muligvis senere model, hvis design er noget tættere på det endelige resultat, i årbogen "På Sporet af 1988", side 7 nederst.

Hej

DSB udgav i 1984 et rødt hæfte på 30 sider benævnt "IC/3 Fremtidens fjerntog Projektforslag Juni 1984".

I hæftet omtales hvorledes man forventer brug af disse togsæt, samt masser af stregtegninger, bl.a. på forsiden der svarer til overnævnte billede.

I 1985 udgav DSB "IC/3 Køreplaner K 87 - 90 En produktstrategi Februar 1985" hvor forsiden havde ændre tegning til en lidt mere genkendelig IC3.

På Cvk stod denne træmodel til forsøgsvis indretning.

Hilsen
Henrik

Hej til alle
Blev netop gjort opmærksom på dette spændende debatforum – så jeg tænkte, at mit besyv kunne have interesse. Jeg var én af det 3-mands team af arkitekter MAA MDD, der i DSBs Maskinafdeling, Udviklingskontoret (mine 2 kolleger var Anders Løvenkjær og Henrik Priess Christensen) tegnede IC3 - og i øvrigt 4. generation S-tog m.m. - hele vejen fra de indledende idéer, udarbejdelse af specifikation og udbudsmateriale, leverandørvalg, det egentlige designarbejde i samarbejde med Scandia Randers (som det hed dengang) til kvalitetssikring af første 8 togsæt. Arbejdet foregik i tæt samarbejde med Scandia og DSBs egne ingeniører (først og fremmest Peter Buchwald) og under ledelse af Ing. Niels Tougaard og Designchef Jens Nielsen. Af praktiske grunde var designarbejdet delt mellem os tre arkitekter, således at mit område var tværsnit, vognkasse, vinduesdesign, front (frontdør, gumminæseudvikling og integrering af sneplov), skørter, bemaling m.m. – men naturligvis var vi et team, der sparrede og overlappede på alle områder.
Til de enkelte indlæg:
JacobBC: Øverste model kan jeg faktisk ikke huske. Det må være en meget tidlig Scandiamodel, idet den på nær de separate passagerrumsvinduer og den røde bemaling svarer til den helt tidlige træmodel i 1:45, som jeg udførte i min kælder for projektet. Min model stod i lang tid på GD Ole Andreassens kontor, men er nu tilbage hos mig i nogenlunde intakt tilstand (se mit billede fra i går). Billedet med perronbuerne derunder stammer fra tegneren Bo Bonfils, der lavede det som udkast til en plakat, der vist aldrig kom videre. Bo kom et par gange til vore torsdagskoordinationsmøder hos Jens Nielsen, idet han - som Jens - var med i Eleven Danes Design. Som man kan se, svarer den til min træmodel i et og alt. Om begge kan siges, at de repræsenterer et meget tidligt layout af IC3 (eller IC/3, som vi skrev det i starten), som ændredes en del efterhånden. Valget var endnu ikke truffet på det tidspunkt mellem rustfri stålvogne eller aluminium.
Henrik C: De to skitser er udført af mig til et par af de utallige rapporter, som vi udarbejdede til internt DSB-brug – og repræsenter ganske rigtigt forskellige udviklingstrin i projektet (se datoerne). Bemærk den mere robuste frontdør med lygter, de mere ”færdige” vinduer, sikkerne langs siden m.m. Oprindeligt havde vi planer om vinduesbånd á la DB’s ICE-tog, men det blev afløst af separate vinduer i plan med siden.
Michael Deichmann: Det var mig, der lavede denne DSB-plakat med inspiration i Aage Rasmussens klassiker med lyntoget og speedometeret. Det var blot tænkt som en airbrush-øvelse derhjemme, men både Niels Tougaard og Jens Nielsen insisterede på, at det skulle være en plakat – så den blev trykt i, mener jeg – 5000 eksemplarer og hang bl.a. rundt om i DSBs kontorer (se vedhæftede). Det har altid plaget mig, at NT insisterede på, at der skulle stå 230 km/t på den, men han hævdede, at toget rent teknisk var gearet til at kunne nå denne helt urealistiske hastighed
Henrik Thomsen: Ja, det var vores mock-up på Otto Bussesvej. Bygget i træ, skum o.m.a tjente den som designlaboratorium til udvikling af alle aspekter af toget. Den var aluminiumsmalet på venstre med vinduesbånd og DSB-rød på højre med separate vinduer. Vi arbejdede med både personale- og passagerrepræsentanter i stor stil derude, hvilket var en af grundene til, at toget blev så godt. Jeg har tonsvis af billeder derudefra, som jeg gerne deler med interesserede. Mock-up’en blev revet ned siden.
Jeg håber, at dette indlæg fra én, der havde fingrene godt nede i bolledejen, har haft interesse. I må endelig trække på min viden – og jeg lægger gerne yderligere billeder ud fra tilblivelsen af dette dejlige tog ud.
Skriv bare til dorossel@hotmail.com, om ønsket.
Mvh

Ole Rossel
Arkitekt MAA MDD

Superfed tråd det her... masser af spændende billeder.

En lille anekdote

Min bedstefar som desværre er død for en del år siden efterhånden var en af hovedmændene bag udviklingen af de laminatplader, der er brugt som borde og øvrige beklædning i IC-3 togene.

Han fortalte da udviklingsarbejdet var afsluttet og de var gået ind i testfasen, havde DSB sendt en delegation afsted til fabrikken for at få demonsteret pladerne. Min bedstefar gloede en smule da de ankom, for med sig havde de blandt andet en flakse med ketchup. Men det var nu ikke fordi den stod på røde pølser til frokost, næ da de her DSB folk undersøgte pladerne, tømte de flasken med ketchup ud over den plade der skulle blive til bordene og tværede det ud som var det et lille barn der havde fundet flasken. De kunne efterfølgende med tilfredshed konstatere at passagerne uden problemer ville kunne svine med ketchup ombord på IC-3 togene.