Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke. (Generelt)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 22/4 2012, 15:50 (4533 dage siden)

Har I husket, at det i dag er præsis 40 år siden, at de sidste sporvogne i ordinær drift kørte i København ! ! !

[image]
KS 558, Brønshøj Torv. 22. april 1972.

Jeg har lagt / lægger mine fotos fra denne historisk-sørgelige dag på "Dagens foto(s)"

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=april-2012

Avatar

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Erik H, Frederikssund, 22/4 2012, 16:42 (4533 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Det kan du tro!!!
22. april 1972 var en sorgens dag, at dette vidunderlige transportmiddel blev fjernet fra Københavns gader.:-(
Meget havde set anderledes ud nu, trafikalt set, hvis denne fatale fejl det var at nedlægge sporvejsdriften ikke var blevet gennemført.

Mvh.
Erik H

--
Erik H
[image] [image]

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Ulrik Ernst, 22/4 2012, 17:20 (4533 dage siden) @ Erik H

Ja og det er jo tankevækkende af "det altid fremsynede" Danmark nærmest er det eneste vestlige land hvor der ikke findes sporvogne den dag i dag :-(
Nu skal den dybe tallerken genopfindes i København omkring letbanen som jo alligevel ikke kan sammenlines med en sporvogn da den ny letbane linje føring ikke skal ind i byens centrum

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Thorbjørn @, Kbh.Ø, 23/4 2012, 07:25 (4532 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Politiken har i dagens anledning en billedserie

http://politiken.dk/fotografier/historiskefoto/ECE1568179/der-kommer-altid-en-pige-og-/
Billedet hvor Hønen omtales er dog en smule uheldigt, idet Hønen ikke er på billedet og ikke blev nedlagt i 1913. Billedet viser hesteomnibussens sidste tur i 1913- Hønen sov ind i 1915.
mvh
Thorbjørn

Avatar

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 23/4 2012, 10:26 (4532 dage siden) @ Ulrik Ernst

Ja og det er jo tankevækkende af "det altid fremsynede" Danmark nærmest er det eneste vestlige land hvor der ikke findes sporvogne den dag i dag :-(
Nu skal den dybe tallerken genopfindes i København omkring letbanen som jo alligevel ikke kan sammenlines med en sporvogn da den ny letbane linje føring ikke skal ind i byens centrum

Centrum er jo forbeholdt bilerne. Deri sidder de gode skatteydere, og dem skal man endelig passe på ikke at genere med miljøtiltag som f.eks. skinnebåret pøbel-transport i gadeniveau - den slags skal helst foregå i det skjulte under jorden (ude at øje, ude af sind), selvom det koster samfundet 10 gange så meget som transport med sporvogne.
Næ nej, der skal jo være plads til busserne, lastbilerne og bilerne, for i et moderne samfund foregår al transport jo helst på energifrådsende gummihjul - og så må man jo ty til nogle "kosmetiske" tiltag, for at få alting til at se pænt ud på bundlinien, ved at "Cykler og gåben skal gøre hovedstaden CO2-neutral".
Det er jo altid godt at have nogle forblommede skrivebordsidealer ("om 13 år, så skal alting nok blive godt, for mon ikke at de kommende generationer kan finde ud af noget, for at opfylde idealerne - for det kan vi jo ikke selv"), men udenfor politikernes vinduer er der jo en ganske anden (osende) virkelighed.
Og komprimeret, højeksplosiv gas mellem hænderne på hr. og fru Jensen, med en smøg i flaben, mens de tanker brint, biogas eller bioethanol fra en stander (eller på en bil), som har en utæt pakning - så må vi håbe at der ikke ligger beboelse, børnehaver eller skoler klos op ad tankstationerne.
Jow-jow, det skal nok blive sjovt - bortset fra, at sporvogne "sjovt" nok ikke bliver nævnt med ét ord i planen, selvom det i den forbindelse ville være et indlysende oplagt tiltag.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af gamle ole, 23/4 2012, 10:50 (4532 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Og som bl.a. diskuteret på Sporvognsforum, var systemet slet ikke så stift som kritikkerne hævdede. Blot se på f.ex sporoversigten fra 58 med alle de alternative rutemuligheder der rent faktisk forelå.


hilsen ole

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af gamle ole, 23/4 2012, 10:54 (4532 dage siden) @ gamle ole

Ups! Fejl!.
Jeg mente selvfølgelig sporvejsforum.dk


Ole

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der!

af Steff, 23/4 2012, 13:33 (4532 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Egentlig utroligt som tiden går, 40 år siden, selvom man jo kun er ca. 29½;-) . Meeeen EVP, der KOM altså en sporvogn til. Det var (vistnok) dagen efter, hvor der blev afholdt den helt store ”parade” med alt KS kørende vognmateriel samt ikke mindst det museale.
Desværre var der – rent fotografisk – tusinder på gaden for at opleve dette, hvorfor det var svært at få fotograferet tilfredsstillende.
[image]
En hestetrukken omnibus på Frederikssundsvej ved ”Biohuset” (Husum bio).
[image]
Afløseren for sporvognen første driftsdag, en ”Københavnerbus” type II fotograferet samme sted.
[image]
Al ”djævelynglen” er samlet på den store nye busremise ved Gammel Gadelandet lidt nord for ”Sløjfen”. Busfaciliteterne gjorde det af med det sidste stykke Husum landsby med gadekær, bondehus og vejen Gl. Gadelandet. Busfaciliteterne måtte så selv senere fortrække for et FØTEX samt lidt moderne betonslum med de problemer, der senere medfølger beboermæssigt. Men det er jo igen en anden historie.

--
Steffen Dresler

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der!

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 23/4 2012, 14:52 (4532 dage siden) @ Steff

Egentlig utroligt som tiden går, 40 år siden, selvom man jo kun er ca. 29½;-) . Meeeen EVP, der KOM altså en sporvogn til. Det var (vistnok) dagen efter, hvor der blev afholdt den helt store ”parade” med alt KS kørende vognmateriel samt ikke mindst det museale.
Desværre var der – rent fotografisk – tusinder på gaden for at opleve dette, hvorfor det var svært at få fotograferet tilfredsstillende.

(...)

-------------------

Hej Steff.

Du har måske nok læst "på lektien", men ikke nok ;-)

Jeg har vist alle steder skrevet "i ordinær drift" netop fordi jeg udmærket ved det. Hertil afslutter "Dagens fotos" i dag med at nævne kavalkaden, ligesom der er et foto derfra.

[image]

Kavalkaden kommer så kommende aften/nat (havde det været søndag, kunne den passende have været "Søndags-ekstra" - det ville passe med tidspunktet på dagen.

Det var ganske rigtig MEGET svært at tage ordentlige fotos. Som man vil kunne se på mine fotos: Inden kavalkadens ankomst, står "mængden" pænt inde på fortovet og venter, men da den så kommer, ----så går det hele i opløsning for at få de bedste fotos ---og det er der så ingen af os der får ! ! ! Der blev taget tre gange så mange fotos, som jeg viser, men resten er andre menneskers rygstykker eller højt hævede fotoapparater.

Jeg synes i øvrigt, at Du har glemt at "pudse" dine (formentlig) dias ! ! ! --- Det tager tid, -- lang tid, men jeg håber, at det gør gensynsglæden større, når man er færdig. Det er lidt synd - for os andre ;-)


Hilsen,
Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=april-2012

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der!

af Niels Munch, 23/4 2012, 17:02 (4532 dage siden) @ Steff
redigeret af Niels Munch, 23/4 2012, 17:14

Afløseren for sporvognen første driftsdag, en ”Københavnerbus” type II fotograferet samme sted.

Go' eftermiddag Steff,

Hø, nu kommer nørden s'gu' op i mig igen! Er Københavnerbussen på billede 2 ikke en "Type-III", som Peter Petersen i Aabenraa leverede i 1970-72 på Volvo B59-59 hækmotorchassis (KS nr. 511-594)?

Jeg mener, skiltekassen er ret afslørende (ikke teksten, men formen og størrelsen ;-) ), se f.eks.:

http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/BusVolvoSerieIII/533/533.htm .

Bedste hilsener
Niels

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der!

af Henrik Tolderlund, 23/4 2012, 17:37 (4532 dage siden) @ Niels Munch

Afløseren for sporvognen første driftsdag, en ”Københavnerbus” type II fotograferet samme sted.

Hø, nu kommer nørden s'gu' op i mig igen! Er Københavnerbussen på billede 2 ikke en "Type-III", som Peter Petersen i Aabenraa leverede i 1970-72 på Volvo B59-59 hækmotorchassis (KS nr. 511-594)?

Helt korrakt, Niels. Det var de dengang nye Serie III, KS' første Volvo hækmotorbusser.
Det andet billede fra garageanlægget viser fire Serie I-busser (Leyland/DAB fra 1964-67) til venstre. I baggrunden er det vist Serie II-vogne (Leyland/DAB 1967-70) i den tidligste udgave med lille destinationsskilt.

Venlig hilsen
Henrik

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der!

af Steff, 23/4 2012, 17:58 (4532 dage siden) @ Henrik Tolderlund

Hej Erik, Niels og Henrik!

Hø-hø, jeg ramte da nogenlunde; det er en bus, den er fra København, men der mangler et romertal "I", medgivet. Jeg syntes også der var et og andet galt, men jeg er jo ikke busmand og troede faktisk at der på daværende tidspunkt kun var type I og II.

[image]
Men hér er en type I bus til undskyld;-)

Ellers, er man til busser og sporvogne er der - som også Niels viser kun SIDEN, nemlig www.vognstyrer.dk som den gode Michael Olsen er ansvarlig for. Det er instruktiv og god at få forstand af.
Jeg skulle måske selv lige have set efter vedr. bustyper på Michaels side, men man bliver jo også klog af fejl, ik´!

--
Steffen Dresler

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der!

af Niels Munch, 23/4 2012, 18:43 (4532 dage siden) @ Steff

"Sagen" fik forøvrigt en afledt effekt for DSBs Rutebiltjeneste! For da man skulle kontrahere 1972-73 busleverancerne, havde DSBs "hofleverandør" af Volvo-busser, Aabenraa Karosserifabrik, hænderne fulde med produktionen af B59-busser til KS. DSB måtte derfor (påny) ty til DAB i Silkeborg, der jo efter afleveringen af KS serie-II havde ledig kapacitet. Herfra fik DSB så Volvo B58-60 busser med et modificeret - i mine øjne meget vellykket - type-II karosseri.

Syntes liiige, det skulle med - det var jo affødt af sporvejsnedlæggelsen.

Bedste hilsener
Niels

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 23/4 2012, 19:21 (4532 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Hej Alle.

Ifølge pålidelig kilde kommer der et indslag i TV-avisen i anledning af 40-året for linie 5s overgang til busdrift.

Danmarks Radio har været på Sporvejsmuseet til eftermiddag.

Med venlig hilsen

(Erik V. Pedersen)
http://evp.dk/index.php?page=april-2012

Avatar

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 23/4 2012, 21:21 (4532 dage siden) @ Thorbjørn

Der er jo en af Keifler omnibusserne bevaret som nu heldigvis er havnet på Skjoldnæsholm:
[image]

og her er et link til mit galleri fra da den blev hentet i den have i Ørby i Nordsjælland, hvor den har stået siden 1913.

Endelig er her den sandfærdige historie om hvordan den havnede i Ørby.

God fornøjelse.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Georg Schmidt, 24/4 2012, 00:31 (4532 dage siden) @ gamle ole

I Nordjylland omkring APB var det jo bus-Marius der viste vejen, i Aarhus fortalte politikerne os at sporvognene var nedslidte og der ikke var anden mulighed end busser. I København forstår jeg slet ikke beslutningen om overgang til busser, byen er jo så velegnet til sporvogne. I anledning af 40-året kan vi nok klare et par sporvognsbilleder.
[image]
Ledvognene var behagelige at køre i, her vogn 897 ved Nørreport forår 1972.
[image]
Indenfor i en bogiebivogn forår 1972, konduktøren melder klar.
[image]
Linie 5 på Brønshøj Torv forår 1972.
[image]
Mange nennesker på Nørrevold 23/4 1972 til paraden.
[image]
Linie 7 i Hovedvagtsgade 1970.

Mvh
Georg

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Jens MO-Møller @, 24/4 2012, 00:54 (4532 dage siden) @ Georg Schmidt

Man skal jo så også lige huske, at det var een af de miljøhellige, nemlig SF-medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns kommune, Kurt Brauer, som stod fadder til de sidste nedlæggelser af sporvejene i København. Ikke fordi at de afløsende busser ikke var pæne og flotte; KS busserne serie 1 og 2 var klassisk smukke busser, nærmest en slags asfaltens MO-vogne, men det synspunkt er mange nok uenige i!!!

Venlig hilsen

Jens Møller

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Georg Schmidt, 24/4 2012, 01:04 (4532 dage siden) @ Jens MO-Møller

Det skal siges, at det store antal serie 2 busser vi fik fra DAB i Silkeborg som erstatning for sporvognene i Aarhus var af gedigen kvalitet.
Mvh
Georg

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Thorbjørn @, Kbh.Ø, 24/4 2012, 04:06 (4532 dage siden) @ Jens MO-Møller

Man skal jo så også lige huske, at det var een af de miljøhellige, nemlig SF-medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns kommune, Kurt Brauer, som stod fadder til de sidste nedlæggelser af sporvejene i København. Ikke fordi at de afløsende busser ikke var pæne og flotte; KS busserne serie 1 og 2 var klassisk smukke busser, nærmest en slags asfaltens MO-vogne, men det synspunkt er mange nok uenige i!!!

Venlig hilsen

Jens Møller

Skal vi ikke for god ordens skyld blive enige om at det IKKE var Kurt Brauer, men hans far Willy Brauer, der stod bag nedlæggelsen af sporvejene. Miljøhensyn var ikke inde i billedet.
Kurt Brauer betragtede nedlæggelsen som et mørkt kapitel i faderens virke.
Man kan læse en gennemgang af forløbet her:
http://delaine.dk/3gopg.phtml

mvh
Thorbjørn

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Niels Munch, 24/4 2012, 11:58 (4531 dage siden) @ Jens MO-Møller

KS busserne serie 1 og 2 var klassisk smukke busser, nærmest en slags asfaltens MO-vogne, men det synspunkt er mange nok uenige i!!!

Mnjaaeeh - var vi ikke nærmere på vej over i "Y-togs ligaen"?

Asfaltens MO (hos KS) var i mine øjne det gennem 50-erne løbende udviklede "standardkarosseri" fra DAB, bygget over såvel Büssing, AEC som (mange) Leyland chassiser, og som både én- og tomandsbetjente:

[image]
KS 903 Gladsaxevej 1960 (arkiv nm).

..... her eksemplificeret ved KS 903 Leyland Royal Tiger (1959), ved Hurtigbus-stoppestedet på hjørnet af Gladsaxe Ringvej og Gladsaxevej. Bussen til højre er linie 162 til Glostrup - tilhørende I/S Forenede Rutebiler - en Scania Vabis B22V fra 1950 med karosseri fra Aksel Andreasen i Sorø, reg. AH 78.043, kendelig fra sin søstervogn på den smalle nødudgang midt på venstre side.

Bygningen t.v. bag de påstigende er administrationsbygningen til American Tobacco Company A/S, min faders arbejdsplads fra 1952, hvor fabrikken netop var flyttet fra Sundholmsvej på Amager, hvilket var medvirkende årsag til etableringen af Hurtigbussen linie 38. Ret bag KS 903, nede på Tobaksvej, lå det hus, der fra fra mit 7. leveår blev mit barndomshjem.

Det, jeg ville sige, var blot, at busserne i sporvejstiden (heller) ikke var uinteressante ;-) .

M.v.h.
Niels

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Poul Erik Bjerre, 24/4 2012, 20:44 (4531 dage siden) @ fnielsen

Hej.

Er der andre end mig, der oplever, at op mod halvdelen af "filmene" på www.traintubes.com ikke er der, når det kommer til stykket?
Specielt de ældre film - bl.a. den første på linket i dette indlæg - kommer ikke frem, når man klikker på dem - i stedet kommer teksten "Video not found".
Nogen, der har en forklaring?

M.v.h. Poul Erik.

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af fnielsen, 24/4 2012, 21:28 (4531 dage siden) @ Poul Erik Bjerre

En teknisk fejl. Det skulle virke nu.

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af gamle ole, 25/4 2012, 13:53 (4530 dage siden) @ Niels Munch

Helt enig, Niels. Har du flere tilsvarende gode billeder?

hilsen Ole

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af re20000, 25/4 2012, 22:16 (4530 dage siden) @ Michael Deichmann

Fantastisk at der er bevaret en af disse alt for oversete geniale og flotte vogne. En spændende historie og gode billeder.Gu ve hvor meget af den originale vogn der er bevaret under restaureringen?

Nold

Avatar

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 25/4 2012, 23:11 (4530 dage siden) @ re20000

Den er faktisk meget original. Du kan se i min samling fra afhentningen i Ørby, at Mejeribestyreren havde lavet et tag over bussen. Derfor var det faktisk kun fenderlisten der var rådden. Alt træværk i selve vognen er det originale - inklusive listerne til sæderne. De har været taget ud for at man kunne rense og behandle pladerne under sæderne (og her fandt man gamle biletter! som jeg ikke ved hvor er nu).
Jernpladerne er vist nok udskiftet, men jeg er ikke 100% sikker. Dog blev malingen meget forsigtigt fjernet for at finde originale farver og ornamitering og derfor mener vi at vide at det er FS 6. Det er i Børges stil at skifte pladerne så det tror jeg også han har gjort her. Han havde adgang til et firma i Bagsværd der lavede ovne og som brugte nogle elektrogalvaniserede plader, så det er det her måske også.
Hele overbgningen med ståltråd rækværk er det originale. De var i 1913 taget af og lagt oppe på loftet af Mejeribestyrerens hus. De er nu sandblæst og malet med sølvfarve.

Hjulene og det meste af undervognen er ny. Fjerdrene er lavet gratis af Søborg vognfjerderfabrik (den ene af ejerbrødrene havde sommerhus tæt på Rågeleje Bilmuseum hvor restaureringen skete i sin tid). Jeg kan ikke huske hvor hjulene stammer fra, men jeg mener at aksler og diverse sjækler i fjederophæng er de originale.

Bagperonnens gulv er også nyt (asketræ) men stålvanger de originale. Fodstøtte til kusken er også ny, men lavet efter resterne af det gamle ELLER foto.

Det eneste som purister sikkert vil stejle over, det er nok at Børge Kaa har lagt et lag glasfiber på taget - MEN det gør jo altså at taget er tæt og der ikke kommer vand ind i vognen selvom den eventuelkt bliver brugt i regnvejr. Det har jeg ved selvsyn set er et problem ved nogen af de sporvogne som kører idag på Skjoldnæsholm. Der regner det ned i vognen.

Jeg ved egentlig ikke hvorfor den pt. er hensat for det ville ikke kræve ret meget for at få den til at fremstå i fortids glans igen. Jeg har været nede med SHS's formand Michael Lund og besigtige den for et par år siden. Den er sat i stand til at den skulle bruges og selv om deni en periode blev brugt på Ålhom, så er den slet ikke slidt ned endnu.

Skal vi også lige dokumentere hvordan den blev fundet, så var det en af mine klassekamarater, der boede i Ørby, der fortalte mig om sporvognen og om det måske var noget for Børge Kaa. Jeg boede dengang i Rågeleje og kom dagligt på museet. Jeg husker stadig den aften jeg spurgte Børge om det var noget. Det viste sig at han godt vidste der skulle være sådan en i området men ikke hvor. Han blev helt vild og jeg mener vi kørte over med det samme til min klassekammerat, for at tale med ham og hans far, som egentlig var den der var kommet undervejrs med dens eksistens.

Efter mange års forhandlinger med mejeribestyerens søn lykkedes det Børge at købe hesteomnibussen, and the rest is history.

Børge Kaa har lavet mange ulykker i sin karierre, men også været årsag til at mange unikke ting er bevaret. Min Ford T er et eksempel på dette (danskbygget karosseri fra Kettinge ved Nysted) og denne hesteomnibus er bestemt et andet.

Michael

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af re20000, 26/4 2012, 21:05 (4529 dage siden) @ Michael Deichmann

En fantastisk historie! og ja, Børge Kaa har godt nok udrettet meget i sin tid og har også vakt en del opmærksomhed!

Nold

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Svend, 26/4 2012, 21:19 (4529 dage siden) @ Michael Deichmann

Børge Kaa har lavet mange ulykker i sin karierre, men også været årsag til at mange unikke ting er bevaret.

"Brdr. Kaa & Mor - aftaler med Far duer ikke"

--
Svend

Avatar

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 27/4 2012, 06:26 (4528 dage siden) @ Svend


"Brdr. Kaa & Mor - aftaler med Far duer ikke"

..og vi der har kendt ham siden 1970 kan kun tilslutte os det sidste!

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Der kommer altid en sporvogn og ...-det gjorde der så ikke.

af Birger Jensen, 2/5 2012, 14:00 (4523 dage siden) @ fnielsen

Jeg lader tankerne dvæle lidt ved om ikke der med god vilje kunne laves sporvogn/letbane Hareskovvej ude fra hvor den påtænkte letbane skal køre RingIII ind til Åboulevarden ud til Amagerfælledvej fange Irlandsvej og så over til Sundbyvester Plads, lave en afgrening der så kan køre ind på det gamle Carlsberg areal der forandrer sig i de næate 10 år efter planerne, en anden linie kunne køre til Hvidovre, og Brøndby, jeg tænker lidt på det forslag enhedslisten havde i metroekspres (gratisavisen)for et stykke tid siden og så måske derefter lave andre ruter alt efter hvad man måske kan blive enige om. Nå måske er det kun mine dagdrømme.

Med venlig letbane hilsen

Birger Jensen
¨Tåstrup

DB Cargo

Lokomotivfabrikker

OSJS SM16 1

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak