Den er faktisk meget original. Du kan se i min samling fra afhentningen i Ørby, at Mejeribestyreren havde lavet et tag over bussen. Derfor var det faktisk kun fenderlisten der var rådden. Alt træværk i selve vognen er det originale - inklusive listerne til sæderne. De har været taget ud for at man kunne rense og behandle pladerne under sæderne (og her fandt man gamle biletter! som jeg ikke ved hvor er nu).
Jernpladerne er vist nok udskiftet, men jeg er ikke 100% sikker. Dog blev malingen meget forsigtigt fjernet for at finde originale farver og ornamitering og derfor mener vi at vide at det er FS 6. Det er i Børges stil at skifte pladerne så det tror jeg også han har gjort her. Han havde adgang til et firma i Bagsværd der lavede ovne og som brugte nogle elektrogalvaniserede plader, så det er det her måske også.
Hele overbgningen med ståltråd rækværk er det originale. De var i 1913 taget af og lagt oppe på loftet af Mejeribestyrerens hus. De er nu sandblæst og malet med sølvfarve.
Hjulene og det meste af undervognen er ny. Fjerdrene er lavet gratis af Søborg vognfjerderfabrik (den ene af ejerbrødrene havde sommerhus tæt på Rågeleje Bilmuseum hvor restaureringen skete i sin tid). Jeg kan ikke huske hvor hjulene stammer fra, men jeg mener at aksler og diverse sjækler i fjederophæng er de originale.
Bagperonnens gulv er også nyt (asketræ) men stålvanger de originale. Fodstøtte til kusken er også ny, men lavet efter resterne af det gamle ELLER foto.
Det eneste som purister sikkert vil stejle over, det er nok at Børge Kaa har lagt et lag glasfiber på taget - MEN det gør jo altså at taget er tæt og der ikke kommer vand ind i vognen selvom den eventuelkt bliver brugt i regnvejr. Det har jeg ved selvsyn set er et problem ved nogen af de sporvogne som kører idag på Skjoldnæsholm. Der regner det ned i vognen.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor den pt. er hensat for det ville ikke kræve ret meget for at få den til at fremstå i fortids glans igen. Jeg har været nede med SHS's formand Michael Lund og besigtige den for et par år siden. Den er sat i stand til at den skulle bruges og selv om deni en periode blev brugt på Ålhom, så er den slet ikke slidt ned endnu.
Skal vi også lige dokumentere hvordan den blev fundet, så var det en af mine klassekamarater, der boede i Ørby, der fortalte mig om sporvognen og om det måske var noget for Børge Kaa. Jeg boede dengang i Rågeleje og kom dagligt på museet. Jeg husker stadig den aften jeg spurgte Børge om det var noget. Det viste sig at han godt vidste der skulle være sådan en i området men ikke hvor. Han blev helt vild og jeg mener vi kørte over med det samme til min klassekammerat, for at tale med ham og hans far, som egentlig var den der var kommet undervejrs med dens eksistens.
Efter mange års forhandlinger med mejeribestyerens søn lykkedes det Børge at købe hesteomnibussen, and the rest is history.
Børge Kaa har lavet mange ulykker i sin karierre, men også været årsag til at mange unikke ting er bevaret. Min Ford T er et eksempel på dette (danskbygget karosseri fra Kettinge ved Nysted) og denne hesteomnibus er bestemt et andet.
Michael