Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tresporede baner - hvor? (Generelt)

af ronold, 21/4 2012, 14:38 (4604 dage siden) @ Søndenfjords

Der må have været trestrenget spor i Haderslev - kan nogen bekræfte det, og hvilken strækning det gjaldt?

Videre var der et kort tre-strenget spor ved sukkerkogeriet i Odense - men den ekstra skinne til smalsporstogene lå her ikke mellem normalsporsskinnerne, men udenfor, således at det var den midterste skinne af de tre der var til fælles afbenyttelse af smalsporstog og normalsporstog.

Jeg mener at der i forbindelse med Skagensbanens ombygning fra smalspor til normalspor i 1924 en kort periode var tre-strenget spor. Jeg mener at huske at der er et billede der viser det i DJKs bog om banen fra 1960erne.

Og så kan man jo spekulere på om der mon i en periode kan have været tre-strenget spor på Vandbygningsvæsenets bane i Agger og på Aggertangen. Banen var oprindeligt anlagt som normalsporet, men blev senere ombygget til smalspor. Kan nogen bekræfte eller afkræfte at der har været tre-strenget spor i Agger?

Endelig kunne det være interessant at vide hvilke sporvidder, der indgik i tre-strenget spor i Assens. Byen havde jo tre sporvidder: 1435 mm, 1000 mm og 700 mm.

Mvh Knut


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Det militære sidespor ved Næstved
Det militære sidespor ved Næstved

I slutningen af 1800-tallet spillede jernbanerne en stor rolle i tilfælde af krig - og dem var der mange af i Europa. For at skaffe en hurtig forbindelse mellem Køge-Næstved banen og Slagelse-Næstved banen blev et militært forbindelsesspor anlagt nord for Næstved station.

Læs mere

Jernbanebøger

Oplev Europa med tog

Oplev Europa med tog. Pris 210 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak