Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sovevognsprojektet, status pr. 19. april 2012. (Generelt)

af Steff, 19/4 2012, 10:41 (4607 dage siden) @ Steff

Status i sovevognsprojektet er nu, at det meste pladearbejde på sider og ender er tilendebragt. Sidst er rundingerne over vinduerne færdige og nu er vognenderne ved at være OK med de nye kasser for kul, koks og sengelinned, lejder op til de tyske og franske slutlanterner o.s.v. Taget mangler ”lidt kosmetisk” pladearbejde ved bl.a. tankene. Indvendigt er ledningsnettet efterset og en reetablering påbegyndt. Standard – ja – men tre forskellige strømstyrker i vognen og hvor skaffer man lige over 100 stk. 48 volt mellemstore klare pærer med bajonetfatning, termometre, farvede glas for optaget på toilet og natlamper, lygteglas over dørene og lamper for toiletter og så lige en kombineret kedel for vognopvarmning og varmt vand for kupeerne og toiletter? Heldigvis er der personer, klubber, societys, museer i Europa med samme problemer og man hjælper naturligt og GERNE hinanden, ofte gratis kun transporten skal betales. Hvor det kniber med officielle tegninger må man måle op. Tænk sig, at en sove- og spisevogn kunne være udstyrede med danske-, tyske-, franske- og svejtsiske slutsignalholdere, vakuum- og trykluftbremseslanger, forskellige typer dampopvarmningskoblinger og elkabelstik og DET HELE monteret på gavlen! Kupeer udstyret i ”natstilling” med tæpper og linned og puder? OK, det bliver til EN kupé for at vise dette, resten bliver dagstilling, der er ”gratis” og allerede nu for hånden. Der er jo ikke nogen mening i at vise 20 kupéer i natstilling og med den større økonomiske udgift forbundet hermed, vel?
Vognen skal have monteret stød og trækapperater, der er blevet afrensede, eventuelt reviderede dele anbragt og malet. Undervognen skal også afrenses og males. Stadig lidt gulvarbejde mangler og sikkert hundrede af små detaljer, før end vognen kan transporteres til udvendig maling. Men først skal kedlen ”lige” monteres i den ”varme ende”. Det kræver fysisk styrke, matematisk udregning og mekanisk håndelag, for den vejer ca. 300 kg og synes bare lidt større en ”hullet” hvor den skal placeres (troede indledningsvis p.g.a. de opgivne mål, at den kunne transporteres i Skoda´en, hvis bagsædet blev taget ud, lidt naivt ikke sandt?:-)) . Men heldigvis er der gode, ofte lidt ældre frivillige og hammerdygtige håndværkere, der hygger sig med arbejderne og gør det tip top professionelt. Ellers kunne et sådan projekt SLET IKKE gennemføres! Så de skal have stor ros og tak.
[image]
Opmåling af en fransk slutsignalholder i mandags, wienerstige, kamera og målebånd samt en fransk Pullman type Flèche d´Or hos AJECTA i Longville. Godt at arbejdstilsynet havde fri den dag.
[image]
Under- og overkedel for sovevogn på transportpalle på Vk i København. Der medfulgte også nye riste. Skal afrenses og lidt metalarbejde, så er den ny igen.
[image]
I ”den kolde ende” er gavlens pladearbejder ved at være færdige.
[image]Balance og fjeder for puffer og trækapperat i den ene vognende. Skal afrenses og males. Pufferne er klargjorte.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak