Jeg har spekuleret på hvorfor DSB anskaffede litra Beh/Byh (tidl AD/AY)
Det ville da have været mere naturligt, hvis disse vogne havde haft to boggier, som jo er normalt, og ikke som på Beh/Byh tre, hvoraf den miderste er fælles. Ikke mindst ved eftersyn på værkstederne!

Mvh.
Erik H

Jeg har spekuleret på hvorfor DSB anskaffede litra Beh/Byh (tidl AD/AY)
Det ville da have været mere naturligt, hvis disse vogne havde haft to boggier, som jo er normalt, og ikke som på Beh/Byh tre, hvoraf den miderste er fælles. Ikke mindst ved eftersyn på værkstederne!

Mvh.
Erik H

Du kan læse om baggrunden for dobbeltvognene i "Fra Lyntog til InterCity", udgivet af bane bøger i 2010.
ISBN978-87-91434-26-6, side 49-50.
Mvh
John Poulsen

Hej i forummet

Vognene hed oprindelig AD/AY og blev anskaffet til brug i 'Englænderen'.
Af hensyn til de skarpe kurver på de gamle Storebæltsfærger måtte man anvende materiel med fællesboggier (ligesom på de 'gamle lyntog').
Jeg mener at huske, at dette er beskrivet i 'Motormateriel 7' - som jeg ikke lige har ved hånden.

v.h.
Ottoemil

Lidt specielt vel også skydedørene over fællesbogien i midten. Vognene kørte meget i eksprestogene til Kalundborg sidst i tresserne.

AD/AY Kh 1970 foto A B Sillesen.

Mvh
Georg

De tre dobbeltvogne må have haft en forholdsvis høj prioritet, idet de i tredserne er blevet ombygget med gummiindfattede vinduer i døre, toilet mm., tillige med "svævende" gulve med mipolambelægning. Om disse tre vogne også fik formica- og etronitbeklædning samt lysrørsbelysning, ved jeg ikke, men hvis de har fået ny gulvbelægning, kan jeg ikke forestille mig andet, end at de så har fået samme tur som de CC-vogne, som tillige fik termovinduer.

Venlig hilsen

Jens Møller

Kørte nogle gange i dem på Kalundborgbanen sidst i tresserne og jeg husker de var ret godt moderniserede, der var lysrør og mørke paneler, men stadig marsbetræk på sæderne i 1. kl. Skydedørene kunne være lidt tunge at betjene. Vi havde en udflugt på nordvestbanen mener det var i 1976 eller 77 hvor vi havde en sådan vogn med. Vognen er svær at fotografere på grund af længden, men her nogle billeder.

D 825 med dobbeltvogn forrest Holbæk ca 1977.

C 708 D 825 Byh 188-3 Holbæk ca 1977.

Byh 187-6 på cvk Kh feb. 1973.

Faktisk et par nydelige loko de to.
Mvh
Georg

Hej Georg

Jeg var med på en udflugt til Kalundborg med C og D i forspand i efteråret 75, tror du ikke dine billeder kan være fra den tur ?

Med venlig hilsen

Carsten

Af de billeder jeg har kunnet finde, kan jeg se at Beh/Byh dog aldrig fik monteret gummivulster ved overgagene i enderne. Det ville nok og have været temmelig besværligt i enden med fælles boggien. Vognkassen skulle i givet fald vel også have været forlænget "ud over pufferne" som på f.eks. B-vognene. Men B-vognene var jo "født med gummivulst"
Jeg var i øvrigt ikke klar over at disse vogne var forsynet med skydedøre, ved enderne der blevet båret af fællesboggien.

Under alle omstændigheder er det rart at der er så mange brugere af jernbanen.dk der er villige til at dele ud af deres viden

Mvh.
Erik H

Hej Carsten
Det skal nok passe med efterår 1975, vejret var ikke for godt kan nok finde datoen.
Mvh
Georg

Kære Georg Schmidt!

Har du evt. et interiørbillede fra een af AByh-vognenes 2. klasses kupeer, som de jo kom til at hedde efter modernisering? Dette for at kunne se, om der blev monteret thermoruder ihvertfald på denne klasse, for der har har så vidt jeg ved aldrig været thermovinduer ved 1. klasse kupeerne på de vogne, som ikke fik gummivulstovergang?

Det er let at konstatere set indefra, om en vogn har thermoruder, da de indvendige vinduesrammer så er fremstillet i glasfiberarmeret polyester, som blev fremstillet på et specialværksted på cvk. Kh. Tillige er disse rammer meget bredere i forhold til de opr. trærammer.

Venlig hilsen

Jens Møller

Hej Georg

Kunne være sjovt med en dato, det var min allerførste jernbaneudflugt (med et splinternyt Nikkormat FT2 kamera).

Med venlig hilsen

Carsten

Hej Carsten

Turen blev afholdt søndag den 2.november 1975. Jeg sad i ØSJKs bestyrelse og var
turleder den dsag. Det var en satsning med 2 lokomotiver. Vi måtte "købe" C 708
med DSB personale selv om vi selv kunne stille med det nødvendige. D825 havde vi
selv overtaget fra DSB på lempelige vilkår, men der skulle tjenes nogle penge
til restarering af vort VaGJ motortog. Der blev overskud, men ikke så stort som
vi havde regnet med. Klubben var lige fyldt 3 år og i år 2012 har vi 40 års
jubilæum. Ikke til at forstå.

Hilsen
Søren Jørgensen

Hej Jens
Desværre, arkivet gav kun Bgh 210 indefra.

Hilsen Georg

Hej Søren
Tak for at du lige klarede datoen. Det var desværre tåget over hele landet den dag, men temperaturen var dog omkring 10 grader. Der er jo lidt "vejrrisiko" med udflugter på den årstid. Rart at høre lidt baggrund for turen tak for det.
Vedlægger billede af toget på Kh.

Hilsen Georg

Hvem var lokomotivfører på C 708 jeg syntes det se ud som det er Preben Clausen fra DJK.
Egon

Hvad skete der egentlig med disse unikke vogne?
Så vidt jeg ved er ingen af dem blevet bevaret, hvilket er en kæmpe skam.

De tre dobbeltvogne blev udrangeret i 1977 og det er ikke en skam, at der ikke blev bevaret nogle af dem, for de ville være meget uhåndtèrlige på grund af deres længde! Det var jo blot to standardvognkasser, som var lidt anderledes i gavlene mod fællesbogien, hvor der var skydedøre.

Venlig hilsen

Jens Møller

Det er ganske usandsynligt at Aeh/AByh-vognene fik thermoruder. De har ganske givet fået en let modernisering, men slet ikke lignende den som mange af de ældste Bgh (CC) fik med nye sæder og nye skillerum. Thermoruder blev vist først aktuelt efter 1966/67 ved moderniseringer.

God formiddag til alle!

De fællesbogier der blev anvendt til dobbeltvognen litra AD/AY, var de bogier der blev tilovers, da man udskiftede maskinbogierne på de to B&W litra MO nr. 211 – 212 til Frichs type bogier.
Om historien og anvendelsen af litra AD/AY samt B&W litra MO henvises til:

- ”DSB litra AD/AY”, Lokomotivet nr. 74/2003 side 19.
- ”Englænderen og dets rullende materiel gennem tiden”, Årsskrift for jernbanemuseets venner 1999 side 27.
- ”Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978”, Motormateriel 7, side 65, Banebøger.

M.h.t. bevaring er man jo nok inde i den sædvanlige ”trummerum” med bl.a. rent lavpraktiske ting. Og som også påpeget tidligere, hvor skulle et sådan ”monstrum” opbevares (indendøre) og hvad skulle sættes udenfor istedet. Litra AD/AY var ENERE og der er jo bevaret både en litra AC og en litra AV som litra AD/AY jo i grunden ”bare” var. Men det er vel i sidste ende et temperaments- og økonomisk spørgsmål.

Herover et Scandia fabriksbillede af DSB litra AD/AY fra 1951. Et langt og ikke særligt fleksibelt vognsæt. Stafferingerne er netop vedtaget ikke mere anvendt. Vognen har pladssnumre under vinduerne. Ophæng til de store forkromede skilte "ENGLÆNDEREN" blev monteret i begge vognender. Bemærk iøvrigt styreledningskabeldåserne i gavlene.
Foto: Scandia/DSB.

M.h.t. bevaring er man jo nok inde i den sædvanlige ”trummerum” med bl.a. rent lavpraktiske ting. Og som også påpeget tidligere, hvor skulle et sådan ”monstrum” opbevares (indendøre) og hvad skulle sættes udenfor istedet. Litra AD/AY var ENERE og der er jo bevaret både en litra AC og en litra AV som litra AD/AY jo i grunden ”bare” var. Men det er vel i sidste ende et temperaments- og økonomisk spørgsmål.

Helt lavpraktisk blev vognene udrangeret inden DSB-stålvogne var interessante. Det var kun stålvogne som overlevede til ca. 1983 som kunne få et videre liv. Således blev dobbeltvognene aflivet, ligesom HFHJ/GDS' vogne, CAR-BRh-vognene osv.

Det er der bare ikke noget at gøre ved og de overlevende er ikke et resultat af nogen plan, men af hvad man nu interesserede sig for på det pågældende tidspunkt (og til en vis grad mentalt kunne overskue). Vi står nu med en masse toakslede privatbanevogne med åbne endeperroner, men ud fra er bevaringssynspunkt ikke særlig repræsentativt. Dog sikkert godt for de stadig ganske mange som gerne vil køre veterantog i mindre reservater, for en del af indtrykket er selvfølgelig at kunne sidde inde i en vogn, der bevæger sig.

Hej Søren

Så er det vel på sin plads med en lettere forsinket tak for en herlig udflugt, den blev for mig indledningen til en næsten altopslugende hobby/levevej.

Jeg husker at der under opholdet i Holbæk på vejen hjem mod København måtte slukkes en mindre brand i en harmonikaovergang.

Med venlig hilsen

Carsten