Hej
Inspireret af havnetrådene var jeg lige på sightseeing på Østsiden af havnen.
Det slog mig at al jerbnbanedrift var koncentreret fra Langebro/sukkerhuset og syd på ad Bryggen mm (plus AB-sporet).
Men har der mon været planer om spor nord for sukkerhuset? Vel vidende om der var flere kanaler og havnebassiner undervejs, men måske kunne en evt. havnebane være rykket "ind i landet" langs med Strandgade mm.I relation til B&Ws motirfabrik på Christianshavn, diverse pakhuse, Holmen og sågar Refshaleøen (B&W), hvor sidstnævnte måske også kunne være bane via Kløvermarken mm, og dermed forlængelse af eksisterende sidespor omkring DDSF mf..
Nogen der har kendskab til sådanne evt. planer?

Hilsen Ole

Ingen bud på dette?
Har ikke selv kunne finde noget

hilsen Ole

Vi så jo i tråden om en mulig forbindelse mellem Havnegade og Larsens Plads, hvor svært det er et passe jernbanespor ind i en by.

Holmen og Refshaleøen ville nok under alle omstændigheder have været bedst betjent fra Amagerbro Station med et spor over eller langs Kløvermarken.

B&W havde tilsyneladende i forvejen et veludviklet transportsystem med pramme mellem de enkelte afdelinger, som lå spredt i havneområdet. Vi ved jo, at de tidlige diesellokomotiver blev leveret af en flydekran, som satte dem af på sporene ved Christians Brygge.

Et spor midt op gennem Strandgade kunne have betjent Asiatisk Plads (skibe til Færøerne) og Grønlandske Handels Plads, men det ville nok have været problematisk at kante sporet uden om Christianskirken.

Læg hertil en helt ny bro ved det, der i dag hedder Hammershøis Kaj, og en ombygning eller nybygning af broen, som fører Strandgade over kanalen oppe ved Wilders Plads.

Det havde været et kostbart projekt, og trafikken i Strandgade ville nok med en vis ret have følt sig generet af rangertrækkene. Beboerne tænkte man nok knap så meget på dengang.

Så mit gæt er, at projektet aldrig er nået længere end til et par løse skitser i en skrivebordsskuffe - hvis det er nået så langt overhovedet.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Det haar du nok helt ret i. Det var lisesom bare det eneste "hul" i havnebanesystemet og som du skriver nok ikke havde sin gang på jorden.

hilsen Ole

Jeg mener da at have læst i MM6 at B&W havde sporforbindelse ud på Refshaleøen. Ellers kan jeg ikke få det til at passe, at HHGB M2 ikke skulle være bleve sejlet over...

Er der nogen der kan be- eller afkræfte dette?

Med venlig hilsen
Jens

Jeg mener da at have læst i MM6 at B&W havde sporforbindelse ud på Refshaleøen. Ellers kan jeg ikke få det til at passe, at HHGB M2 ikke skulle være bleve sejlet over...

Der var sporforbindelse til Teglholmen i Sydhavnen.

Mig bekendt blev de sidste B&W lokomotiver samlet i afdelingen der - af stumper, som formentlig var blevet sejlet til stedet.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

I MM6 er der et foto af HHGB M 2 med følgende billedtekst:

"Fabriksfoto af HHGB M 2 ved B&Ws nye lokomotivmotorværksted ved Søndre Værft i Københavns Sydhavn 1933".

Dette værksted blev etableret i 1930-31, og KSB M 1-2 var de sidste lokomotiver, der blev sejlet fra Christianshavn til Kalvebod Brygge.

M.v.h.
Niels

Tante Edit har kompletteret.

I MM6 er der et foto af HHGB M 2 med følgende billedtekst:

"Fabriksfoto af HHGB M 2 ved B&Ws nye lokomotivmotorværksted ved Søndre Værft i Københavns Sydhavn 1933".

Dette værksted blev etableret i 1930-31, og KSB M 1-2 var de sidste lokomotiver, der blev sejlet fra Christianshavn til Kalvebod Brygge.

Og så skal jeg vist lige korrigere mig selv. Søndre Værft lå ikke på Teglholmen - hvor B&W derimod havde et stort støberi - men ved det, der i dag hedder A.C.Meyers Vænge.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

man kan jo også se Havnebanen som et stort H, hvor der så bare mangler den øverste højre streg i Hett, (Nordøstdelen) og tværstregen er Langebro.

hilsen Ole

man kan jo også se Havnebanen som et stort H, hvor der så bare mangler den øverste højre streg i Hett, (Nordøstdelen) og tværstregen er Langebro.

..... altså et lille

Duk & væk
Niels

he he. jaa selvfølgelig Niels! Det havde jeg slet ikke tænkt på.

hilsen Ole

men iøvrigt en pudsig detalje med denne "B&W-jerbanefærgedrift".
Den var sandelig også helt ny for mig.

hilsen Ole

men iøvrigt en pudsig detalje med denne "B&W-jerbanefærgedrift".
Den var sandelig også helt ny for mig.

Der er ellers info at hente "lige om hjørnet":

http://www.jernbanen.dk/fabrik.php?id=4&n=burmeister-wains-maskin-og-skibsbyggeri-a... .

M.v.h.
Niels

Takk.

Iøvrigt, for at springe lidt i temaet havnebane..
jeg boede jo på Amager fra 51, og mener kun at have set F-maskiner (i dampepoken) som rangermaskiner på Amager/Bryggesiden, og faktisk også på den anden side, men der var da vist også Q-maskiner på Bjerget og omegn, og formodentlig også Hs? (fra 51)

hilsen Ole

Således husker jeg det fra en travetur i midthalvtredserne:

Litra Hs på Gb ved Kalvebod Brygge, litra Q ved Kulsiloanlægget, litra F på Islands Brygge.

M.v.h.
Niels

Ja men så passer det jo fint (og så havde Valby Ranger St vist også en Hs)

Ole

(og så havde Valby Ranger St vist også en Hs)

Det kan meget vel have været Hs 373.

Og det var kun, når N 186 var til service på Cvk.

M.v.h.
Niels

Mener du ikke en så´n her .....

Valby Rangerstation 1962©HBDS

Jeg mener da at have læst i MM6 at B&W havde sporforbindelse ud på Refshaleøen

Jeg har fundet fotomæssig dokumentation for, at Burmeister & Wain på Christianshavn allerede i 1897 havde en intern jernbane. Ud fra fotografierne at dømme, var der tale om normalspor.

Er nævnte jernbane omtalt i litteraturen andre steder end i MM6, som jeg ikke har i mit arkiv, men som "er på vej"? Måske i Tipvognen, som jeg har, men som jeg mangler en indholdsfortegnelse til?

Klik på billederne for lidt højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.havnebaner.dk/home/koebenhavn/christianshavn/burmeister-wain

Burmeister & Wain, Christianshavn, 1897. Klik på billedet for lidt højere opløsning. Handels- og Søfartsmuseet.

Burmeister & Wain, Christianshavn, ca. 1920. Klik på billedet for lidt højere opløsning. Handels- og Søfartsmuseet.

Jeg mener da at have læst i MM6 at B&W havde sporforbindelse ud på Refshaleøen

Er nævnte jernbane omtalt i litteraturen andre steder end i MM6

Den interne jernbane på B&W er ikke omtalt i MM6, der blot på side 96 nævner, at B&W i 1872 etablerede skibsværft på Refshaleøen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Go´aften Thomas.

Jeg har prøvet at se på kort fra omkring etableringen af Frihavnen i København samt billeder i bøger om Københavns havn og B&W.
Og som i tidligere tråde INGEN jernbane, der går nord fra Langebro, altså over Christianshavn, Holmen med Nyholm og bag over til Refshaleøen.
Pludselig kom jeg i tanker om, at jeg har set billeder fra B&W med dampdrevne kraner på spor. De blev benyttede til kraner selvfølgelig. Men om de OGSÅ har været anvendt som trækkraft til eventuelle materialetransporter (plader, spanter mv.) på dertil indrettede vogne ved jeg ikke. Men dampkørekraner, ja. Og da de jo åbenbart skulle vidt omkring på værftet, var det godt udbygget med skinner. Tror at det KUNNE være forklaringen på sporene på billederne.

Steff

Kære Steff

Ja, vi er enige om, at der aldrig har været jernbanespor til eller fra Christianshavn - bortset fra sidesporet til De Danske Sukkerfabrikker, der afgrenede fra havnebanen lige syd for Langebro, gik under denne, fulgte Langebrogade hen til De Danske Sukkerfabrikker og fortsatte langs med vestsiden af fabrikskomplekset langs kajen. Om sporet gik helt hen til Cirkelbroen, ved jeg ikke (se det meste af sporets forløb på øverste postkort her.)

Og vi er også enige om, at de interne spor på B&W's område sandsynligvis har været såvel kranspor som spor til transport af interne jernbanevogne med materialer.

Det der står tilbage er at finde ud af, om sporene (anlægget som sådan) er beskrevet et eller andet sted i (jernbane)litteraturen. Og her er mit bedste gæt stadig Tipvognen. Artikeldatabasen på djk.com er tavs om emnet.

Bedste hilsner

Thomas

B&W's skibsværft på Refshaleøen har haft dampkraner og formentlig også fladvogne til transport af plader mm. fra værkstedshallerne til beddingerne. Senere sandsynligvis også motorkraner.
B&W's støberi på Christianshavn havde fra omkring 1908 600 mm smalspor med et damplokomotiv.
Ved kranen (hammerkran?) lige syd for Knippelsbro fandtes indtil lukningen en selvkørende fladvogn til transport af store motordele ud på kajen til kranen, som læssede dem på pramme eller i skibe. Sporvidde ukendt. Jeg har ikke selv set den, men oplysningen stammer fra en jernbaneintereseret ansat på Det kongelige Bibliotek.
Ved B&W's fabrik på Teglholmen fandtes også kørekran(er).
-
På Grønlandske Handels plads ved Strandgade har der været dampkørekran. Arktisk Institut har billeder af Marmorudlosning.