For god ordens skyld anføres, at jeg ikke har eftersøgt emnet i "Byens baner", som p.t. befinder sig i mit arkiv men uden for min rækkevidde.

I søgen efter viden om sporene på Langebro (kørte tog og sporvogne på samme skinnestrenge) har jeg nærlæst John Poulsens anbefalelsesværdige bog "Byens baner" og John skriver:

"Selv om DSB ikke ønskede at deltage i merudgifterne, fandt magistraten at broen [den 4. 1903-1930] burde forsynes med jernbanespor af hensyn til en eventuel banebetjening af Amager (...)

(...)broen stod færdig i 1903(...)

(...)Jernbanesporene valgte man af hensyn til omkostningerne at udføre ved broens bygning, selv om der i de første par år ikke var brug for dem i og med at broen først åbnedes for jernbanetrafik den 10. august 1905. Der var dobbeltspor over broen for både sporvogne og tog, så togene ikke skulle køre mod den øvrige trafik. Jernbane og sporvognsskinner var rilleskinner, som var flettet sammen uden skiftespor(...)

(...)Da jernbanesporene for at opnå forbindelse med sporene i kajgaderne måtte have større kurver end sporvejssporene, fik broens faste del tragtformede udvidelser ind mod land(...)

(...)Den interimistiske bro [den 5. 1930-1953] stod færdig i 1930(...)

(...)i modsætning til svingbroen [den 4. ] var der på interimsbroen kun ét jernbanespor over broen, og det løb i kørebanen i broens sydvestlige side, medens de to sporvognsspor uafhængigt af jernbanesporene løb i broens midterlinie henholdsvis i den modsatte kørebane(...)"

På baggrund af ovenstående må konkluderes, at tog og sporvogne ikke kørte på samme skinnestrenge men på parallelle spor/skinnestrenge.

Tilbage står så at finde ud af, hvorledes man trafikafviklingsmæssigt fik flettet tog og sporvogne sammen.

Edit: Der er åbenbart lidt uenighed om "nummerering" af broerne. Min nummerering tager udgang i John Poulsens bog, hvor der står, at broen, der blev indviet i 1851, var den tredje.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen