Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Gribsø Trinbræt

af dykker5502, 7/4 2012, 10:17 (4618 dage siden) @ Søndenfjords

Det første postkort må stamme fra trinbrættets oprindelige placering, for i starten af sin karriere lå det nogle hundrede meter tættere på Hillerød, lige ud for søen.

Det blev flyttet herfra, fordi det lå på en lille stigning, og det kneb med at komme i gang igen, når toget efter standsning skule videre mod Kagerup.

Jeg mener, det også var her, lokomotiverne tog vand fra en underjordisk kilde.

Jeg har desværre ikke bøgerne om Gribskovbanen her, men de beskriver både vandings- og standsningsforholdene.

Det tog nogle indlæg før det forhold kom frem, at trinbrædtet har ligget sydligere end det gør nu.
Og selvom trinbrædtet idag er et godt udgangspunkt for en tur i skoven, så er det i sin tid lavet fordi der var en pavillon ude ved Gribsø med servering i sommermånederne. Jeg mener at denne pavillon lå ved sydenden af søen.
Hvad der skete med pavillonen ude ved Gribsø ved jeg ikke. Måske lukkede den bare og trinbrædtet blev flyttet op i nordenden.
Gribsø trinbrædt stoppes der ved efter behov og ikke ved alle passager. Mystisk nok er der mulighed for at trykke stop på de sidste tog mod Hillerød i hvert fald fredag aften. Jeg ved ikke lige hvem der skal stå af kl. 23 et eller andet, men sådan er der så meget :-)

Det samme gør sig gældende for Slotspavillonen - som idag fungerer som lokalstation (og krydsningsstation) for det nordlige Hillerød. Daværende hovedvej 6 havde et andet forløb langs med hegnet ind til slothaven og der lå der tidligere en serveringspavillon - Slotspavillonen - indtil den vist brændte en gang i 1960'erne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


ContecRailSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak