Lige lidt mere om ”Kuludleveringsanlæget ved Maskindepot, Københavns Godsbanegård” som det officielt hed.

Anlægget blev bygget midt under krigen som en stor jernbetonkonstruktion. Det have 4 spor, regnet fra N til S, spor 221, 222, 223 og 224. Spor 221 var udelukkende beregnet til rangering og henstilling af askevogne mv. og der kunne ikke udleveres kul herfra. Sporene 222 og 223 var hovedindkørselssporene og ved hvert spor var der mulighed for at få to forskellige sorter kul, f. eks. Wales kul og Sort kul. Det vil sige at der var to kuludleveringssteder på hvert af de to spor. Spor 224 var fortrinsvis reserveudkørselsspor. Kuludleveringsstedet på dette spor var hovedsageligt til supplering for udkørende lokomotiver.
Kulsiloen blev fyldt af vogne litra Ps, der blev trykket op på siloens top, hvor de udtømtes ned i siloens indstyrtningsåbninger, der var forsynet med risteværk. Her optoges kulstykker, der var for store til sønderdeling.
Anlægget var selvbetjening og Lkf sørgede selv for betjening af kulføderne og slidskenes bevægelse. Det hele var elektrisk betjent.
Anlæggene betjentes fra hvert deres betjeningsskab på platformen. Først nedsænkedes en kul slidsk ned i tenderen. Derefter forfaredes slidskevognen og der åbnedes for vandventilen (a.h.t. støv). Så aktiveredes fødeskuffen og kullene styrtedes ned i tenderen. Når tenderen var fyldt med det ønskede kvantum kul, kørtes det hele tilbage i ”0” stilling og der kvitteredes, afstempledes og betjeningsskabet lukkedes.
Normalen var, at lokomotiverne tog kul og vand ved ankomst til Mdt, kørte i hus og først herefter overtog remisepersonalet lokomotivet.
Efter dampens ophør blev kulanlægget fjernet.