Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"En Bane fra Langebro til Kløvermarksvej" (Generelt)

af Niels Munch, 2/4 2012, 13:50 (4630 dage siden)

På et loppemarked købte jeg - som her nævnt - for ca. 30 år siden for 2 kr. en bog:

"Samling af Bestemmelser - Københavns Kommune 1905-1907"
udgivet paa Kommunalbestyrelsens Foranstaltning ved August Nielsen, cand.jur., Fuldmægtig i Københavns Magistrat, og trykt hos J.H. Schultz A/S i 1910.

Samlingen omfatter love, kundgørelser, regler, forordninger og bestemmelser etc. med relevans for kommunens forvaltning, herunder også følgende:

1. Kommunalbestyrelsens Beslutning (af 8. Maj 1905), hvorved det vedtages uden Vederlag at afgive til Statsbanerne et Areal af 7,200 Kv. Alen til Anlæg af en Sporforbindelse fra Renholdningsselskabets Rensestation på Amager over Langebro til Havnebanens Spor vest for denne på følgende Vilkaar:

[image] [image] [image]
Kommunalbestyrelsens Beslutning (af 8. Maj 1905). Klik på siderne for højere opløsning.

2. Overenskomst mellem Københavns Magistrat og Statsbanerne (12. November 1906) i Anledning af Anlæg og Drift af en Bane fra Langebro til et punkt i Nærheden af Kløvermarksvej og denne Banes Forbindelse med de ældre Havnespor vest for Langebro:

[image] [image] [image] [image]
Overenskomst mellem Københavns Magistrat og Statsbanerne (12. November 1906). Klik på siderne for højere opløsning.

Jf. Thomas' indlæg var banen allerede ibrugtaget pr. 5. april 1906....


Der er absolut intet at finde i disse dokumenter om fælles sporbenyttelse på/ved Langebro mellem tog og sporvogne .....

Og i øvrigt har jeg vist nu støvsuget bemeldte regelsamling for jernbanerelevante sager (bortset fra Amagerbanens Anlægslov). Ikke ringe for kun 2 kr.?

For god ordens skyld hidsætter jeg et situationskort, som er det mest "historiske", jeg kunne finde i farten:

[image]
Amagerbro (udsnit fra Kraks Kort 1938).

..... og med den bemærkning, at vi jo i 1938 "kører på" den 4. Langebro (1930-1954), og at Københavns 3. Banegaard for længst er ibrugtaget med dertilhørende (havne-)sporanlæg.

Bedste hilsener
Niels

"En Bane fra Langebro til Kløvermarksvej"

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 2/4 2012, 14:29 (4630 dage siden) @ Niels Munch

[image]
Amagerbro (udsnit fra Kraks Kort 1938).

Spændende spændende :-)

Her kan vi jo også tydeligt se forbindelsessporet til AB, som vi også har haft en lille snak om her :-)

Med blæsende hilsen
Klaus :-)

--
[image][image][image]

"En Bane fra Langebro til Kløvermarksvej"

af HenrikW, Rødovre, 2/4 2012, 19:55 (4629 dage siden) @ K.B.Andreasen

[image]
Amagerbro (udsnit fra Kraks Kort 1938).


Spændende spændende :-)

Her kan vi jo også tydeligt se forbindelsessporet til AB, som vi også har haft en lille snak om her :-)

Med blæsende hilsen
Klaus :-)

I det hele taget spændende at se det gamle kort. Her kan man jo fx. tydeligt se, hvorfor Artillerivej hedder som den gør. Ligesom man kan se den nu forlængst fhv. Kløvermarken flyveplads og Strickers Batteri :-)

med historiske hilsner
Henrik W.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak