Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Ordensreglement for Københavns Havnebane ..... (Generelt)

af Niels Munch, 2/4 2012, 10:01 (4622 dage siden)

..... og Banen fra Langebro til Renholdningsstationen ved Kløvermarksvej."


På et loppemarked købte jeg for ca. 30 år siden for 2 kr. en bog:

"Samling af Bestemmelser - Københavns Kommune 1905-1907"
udgivet paa Kommunalbestyrelsens Foranstaltning ved August Nielsen, cand.jur., Fuldmægtig i Københavns Magistrat, og trykt hos J.H. Schultz A/S i 1910.

Samlingen omfatter love, kundgørelser, regler, forordninger og bestemmelser etc. med relevans for kommunens forvaltning, herunder også det i overskriften nævnte Ordensreglement, som er udgivet af Ministeriet for Offentlige Arbejder til ikrafttræden pr. 1. april 1906.

Reglementet kan ses her:

[image] [image] [image]
"Ordensreglement for Københavns Havnebane og Banen fra Langebro til Renholdningsstationen ved Kløvermarksvej".
Klik på siderne for højere opløsning.

Bemærk, at reglementet f.s.v.a. banen fra Langebro til Renholdningsstationen først træder i kraft, "naar denne Bane aabnes for Driften".

Bemærk også, at den omtalte Langebro er "Nr. 3", som eksisterede 1903-1930. Endelig må det antages, at reglementet under en eller anden form er blevet fornyet efter ibrugtagningen af Københavns 3. banegård i 1911.

Reglementet har således relevans i forhold til Thomas Boberg Nielsen's hjemmeside om Havnebaner i København, 2. banegård.

[image]
3. Langebro (1903-1930) set fra Christians Brygge mod Islands Brygge (arkiv nm).

Bedste hilsener
Niels

Avatar

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/4 2012, 10:31 (4622 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Det er jo rent guf - i sær billedet, som jeg ikke tidligere er stødt på. Jeg tror, at jeg et eller andet sted i mit arkiv har ordensreglementet, som jeg dog endnu ikke har skannet ind. Men du gør det jo nemt at være "web-master":-).

Må jeg oploade indholdet af dit fine indlæg på www.havnebaner.dk?

Jeg kvitterer med at vise "fødselsattesten" for "Banen fra Langebro til Renholdningsstationen ved Kløvermarksvej". Klik på billedet for højere opløsning.

Bedste hilsner

Thomas

[image]
Meddelelser fra Generaldirektionen. M. 22. 3. april 1906. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Niels Munch, 2/4 2012, 10:59 (4622 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas,

Herligt, for så fik vi også dokumenteret, hvornår "Renholdningsbanen" blev "aabnet for Driften"!

Du er velkommen til at fodre din fine hjemmeside fra mine indlæg.

EVP har i øvrigt (og "naturligvis" ;-) ) stof om Langebro og banen til Islands Brygge på sit site: http://evp.dk/index.php?page=sidespor-og-havnebaner .

Bedste hilsener
Niels

Avatar

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/4 2012, 11:08 (4622 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 2/4 2012, 11:30

EVP har i øvrigt (og "naturligvis" ;-) ) stof om Langebro og banen til Islands Brygge på sit site: http://evp.dk/index.php?page=sidespor-og-havnebaner .

Ja, og jeg er gasblå i hovedet af "misundelse";-):

Bedste hilsner

Thomas

Avatar

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/4 2012, 11:19 (4622 dage siden) @ Niels Munch

Bemærk også, at den omtalte Langebro er "Nr. 3", som eksisterede 1903-1930.

Når nu proppen er af flasken, kan jeg jo lige så godt bringe et emne på bane, som har relation til Langebro:

EVP skriver på sin glimrende side:

"Der kørte også sporvogne over de samme spor på broen, og hvis man ser godt efter, kan man ane, at sporvognsskinnerne (med deres mindre/finere skinneprofil) løber lige ud ad den nyanlagte Amager Boulevard."

Jeg betvivler ikke, at det har været, som EVP beskriver det. Men jeg er sjovt nok aldrig stødt på en instruks, der beskriver, hvorledes det f.eks. blev undgået, at tog og sporvogne forsøgte at entrere broen samtidig. Var der f.eks. noget med "forrang" eller var der en eller anden form for signaler?

For god ordens skyld anføres, at jeg ikke har eftersøgt emnet i "Byens baner", som p.t. befinder sig i mit arkiv men uden for min rækkevidde.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Svend, 2/4 2012, 12:21 (4622 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Der kørte også sporvogne over de samme spor på broen, og hvis man ser godt efter, kan man ane, at sporvognsskinnerne (med deres mindre/finere skinneprofil) løber lige ud ad den nyanlagte Amager Boulevard."

Jeg betvivler ikke, at det har været, som EVP beskriver det. Men jeg er sjovt nok aldrig stødt på en instruks, der beskriver, hvorledes det f.eks. blev undgået, at tog og sporvogne forsøgte at entrere broen samtidig. Var der f.eks. noget med "forrang" eller var der en eller anden form for signaler?

Hvis det var de samme spor de anvendte, må der jo også have været sporskifter?! Eller lå sporene (rilleskinnerne) tæt op mod hinanden, så man undgik dette "cirkus"?

--
Svend

Avatar

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/4 2012, 12:29 (4622 dage siden) @ Svend

"Der kørte også sporvogne over de samme spor på broen, og hvis man ser godt efter, kan man ane, at sporvognsskinnerne (med deres mindre/finere skinneprofil) løber lige ud ad den nyanlagte Amager Boulevard."

Jeg betvivler ikke, at det har været, som EVP beskriver det. Men jeg er sjovt nok aldrig stødt på en instruks, der beskriver, hvorledes det f.eks. blev undgået, at tog og sporvogne forsøgte at entrere broen samtidig. Var der f.eks. noget med "forrang" eller var der en eller anden form for signaler?


Hvis det var de samme spor de anvendte, må der jo også have været sporskifter?! Eller lå sporene (rilleskinnerne) tæt op mod hinanden, så man undgik dette "cirkus"?

Jeg tillader mig at linke direkte til EVP's billede:

(Kilde: http://evp.dk/index.php?page=sidespor-og-havnebaner)

Jeg synes, det er svært at vurdere, om der er tale om sporskifter eller en 2x4-skinneløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Avatar

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/4 2012, 13:14 (4622 dage siden) @ Niels Munch

Jeg synes, det er svært at vurdere, om der er tale om sporskifter eller en 2x4-skinneløsning.


Måske nogle af billederne i denne stribe:

http://primo-17.kb.dk:1701/primo_library/libweb/action/display.do?tabs=detailsTab&c...

kan afsløre noget derom?

M.v.h.
Niels

Godt fundet Niels!

Jeg har kigget billederne igennem og min konklusion/hypotese er: På et af billederne er der kun ét spor på broen og det er et almindeligt gammeldags rillespor. Så vidt jeg kan se, er der endnu ikke hængt køretråde op for sporvognene.

På en del af de øvrige billeder er der to spor på broen og køretråde og begge spor er almindelige gammeldags rillespor.

Så umiddelbrat vil jeg sige, at tog og sporvogne har benytte samme skinner og at man har anvendt sporskifter.

Jeg gætter dog på, at der kan findes svar i samtidige numre af "Ingeniøren" og/eller "Dansk Jernbaneblad". Jeg har dog (endnu) ikke været igennem disse årgange.

Men den rygende pistol vil naturligvis være en instruks eller lignende primærkilde.

Bedste hilsner

Thomas

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Ole M. Nielsen ⌂, 2/4 2012, 18:22 (4622 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg kan byde ind med uddrag fra

"Københavns Godsbanegaard, Stationsordre Nr.6, Bestemmelser for Rangering i Havnen m.v, 1942". (Erhvevbet for nylig for 35,00 kr).

[image]

[image]

[image]

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af bl, Greve, 2/4 2012, 18:33 (4622 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Niels

Det er jo rent guf - i sær billedet, som jeg ikke tidligere er stødt på.

Som en sidebemærkning kan det nævnes, at billedet med rangertrækket er vist på side 71 i Danmarks Jernbaner i 125 år, dog i en beskåret udgave. Og så vidt jeg husker, er det også vist i "Byens Baner".

--
Bjarne Larsen
moderator
[image]

Avatar

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/4 2012, 18:38 (4622 dage siden) @ Ole M. Nielsen

Jeg kan byde ind med uddrag fra

"Københavns Godsbanegaard, Stationsordre Nr.6, Bestemmelser for Rangering i Havnen m.v, 1942". (Erhvevbet for nylig for 35,00 kr).

Kære Ole

Lækre sager. Det besvarer naturligvis ikke, om der kørtes på samme skinnestreng eller hvordan man undgik, at sporvogne og tog "kørte sammen". Men det dokumenterer jo på flotteste vis, hvorledes man undgik "at køre i vandet" henholdsvis undgik, at rangertræk kørte hen i mod hinanden.

Langebro må vel - i øvrigt - være et af de eneste steder, hvor sporvogn og tog har delt spor? Hvis de altså har. (Jeg ser her bort fra de helt særlige transporter af sporvogne på jernbanespor, som er omtalt i jernbanelitteraturen).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Svend, 2/4 2012, 21:21 (4622 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Svend, 2/4 2012, 21:39

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Svend, 2/4 2012, 22:33 (4622 dage siden) @ Svend

Lidt hjælp:

[image]

:-)

--
Svend

Avatar

"Ordensreglement for Københavns Havnebane .....

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/4 2012, 08:46 (4621 dage siden) @ Svend

Disse billeder giver måske svaret:
http://www.gamle-dage.dk/blog/wp-content/gallery/langebro/20081117_183327_side-67.jpg

Det er bestemt interessante billeder. Det er dog svært at se, hvad der helt nøjagtigt har været den tekniske løsning (kørsel på samme strenge eller på parallelle strenge).

Billederne rejser dog yderligere spørgsmål: Jeg kan se, at dobbeltsporet over Langebro deler sig for begge spors vedkommende på Amagersiden og at der er dobbeltspor ned ad/mod Islands Brygge. Er begge spor jernbanespor? Eller er der tale om to sporvognsspor, hvoraf kun det sydligste/vestligste har været anvendt til både togtrafik og sporvognstrafik? Har der i det hele taget (nogensinde) kørt sporvogne ned ad Islands Brygge?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Avatar

Sporene på Langebro

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/4 2012, 11:52 (4613 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

For god ordens skyld anføres, at jeg ikke har eftersøgt emnet i "Byens baner", som p.t. befinder sig i mit arkiv men uden for min rækkevidde.

I søgen efter viden om sporene på Langebro (kørte tog og sporvogne på samme skinnestrenge) har jeg nærlæst John Poulsens anbefalelsesværdige bog "Byens baner" og John skriver:

"Selv om DSB ikke ønskede at deltage i merudgifterne, fandt magistraten at broen [den 4. 1903-1930] burde forsynes med jernbanespor af hensyn til en eventuel banebetjening af Amager (...)

(...)broen stod færdig i 1903(...)

(...)Jernbanesporene valgte man af hensyn til omkostningerne at udføre ved broens bygning, selv om der i de første par år ikke var brug for dem i og med at broen først åbnedes for jernbanetrafik den 10. august 1905. Der var dobbeltspor over broen for både sporvogne og tog, så togene ikke skulle køre mod den øvrige trafik. Jernbane og sporvognsskinner var rilleskinner, som var flettet sammen uden skiftespor(...)

(...)Da jernbanesporene for at opnå forbindelse med sporene i kajgaderne måtte have større kurver end sporvejssporene, fik broens faste del tragtformede udvidelser ind mod land(...)

(...)Den interimistiske bro [den 5. 1930-1953] stod færdig i 1930(...)

(...)i modsætning til svingbroen [den 4. ] var der på interimsbroen kun ét jernbanespor over broen, og det løb i kørebanen i broens sydvestlige side, medens de to sporvognsspor uafhængigt af jernbanesporene løb i broens midterlinie henholdsvis i den modsatte kørebane(...)"

På baggrund af ovenstående må konkluderes, at tog og sporvogne ikke kørte på samme skinnestrenge men på parallelle spor/skinnestrenge.

Tilbage står så at finde ud af, hvorledes man trafikafviklingsmæssigt fik flettet tog og sporvogne sammen.

Edit: Der er åbenbart lidt uenighed om "nummerering" af broerne. Min nummerering tager udgang i John Poulsens bog, hvor der står, at broen, der blev indviet i 1851, var den tredje.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billige jernbane T-shirts

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak