Kære Thomas,

Herligt, for så fik vi også dokumenteret, hvornår "Renholdningsbanen" blev "aabnet for Driften"!

Du er velkommen til at fodre din fine hjemmeside fra mine indlæg.

EVP har i øvrigt (og "naturligvis" ) stof om Langebro og banen til Islands Brygge på sit site: http://evp.dk/index.php?page=sidespor-og-havnebaner .

Bedste hilsener
Niels

Kære Niels

Det er jo rent guf - i sær billedet, som jeg ikke tidligere er stødt på.

Som en sidebemærkning kan det nævnes, at billedet med rangertrækket er vist på side 71 i Danmarks Jernbaner i 125 år, dog i en beskåret udgave. Og så vidt jeg husker, er det også vist i "Byens Baner".

"Der kørte også sporvogne over de samme spor på broen, og hvis man ser godt efter, kan man ane, at sporvognsskinnerne (med deres mindre/finere skinneprofil) løber lige ud ad den nyanlagte Amager Boulevard."

Jeg betvivler ikke, at det har været, som EVP beskriver det. Men jeg er sjovt nok aldrig stødt på en instruks, der beskriver, hvorledes det f.eks. blev undgået, at tog og sporvogne forsøgte at entrere broen samtidig. Var der f.eks. noget med "forrang" eller var der en eller anden form for signaler?

Hvis det var de samme spor de anvendte, må der jo også have været sporskifter?! Eller lå sporene (rilleskinnerne) tæt op mod hinanden, så man undgik dette "cirkus"?

Jeg kan byde ind med uddrag fra

"Københavns Godsbanegaard, Stationsordre Nr.6, Bestemmelser for Rangering i Havnen m.v, 1942". (Erhvevbet for nylig for 35,00 kr).

For god ordens skyld anføres, at jeg ikke har eftersøgt emnet i "Byens baner", som p.t. befinder sig i mit arkiv men uden for min rækkevidde.

I søgen efter viden om sporene på Langebro (kørte tog og sporvogne på samme skinnestrenge) har jeg nærlæst John Poulsens anbefalelsesværdige bog "Byens baner" og John skriver:

"Selv om DSB ikke ønskede at deltage i merudgifterne, fandt magistraten at broen [den 4. 1903-1930] burde forsynes med jernbanespor af hensyn til en eventuel banebetjening af Amager (...)

(...)broen stod færdig i 1903(...)

(...)Jernbanesporene valgte man af hensyn til omkostningerne at udføre ved broens bygning, selv om der i de første par år ikke var brug for dem i og med at broen først åbnedes for jernbanetrafik den 10. august 1905. Der var dobbeltspor over broen for både sporvogne og tog, så togene ikke skulle køre mod den øvrige trafik. Jernbane og sporvognsskinner var rilleskinner, som var flettet sammen uden skiftespor(...)

(...)Da jernbanesporene for at opnå forbindelse med sporene i kajgaderne måtte have større kurver end sporvejssporene, fik broens faste del tragtformede udvidelser ind mod land(...)

(...)Den interimistiske bro [den 5. 1930-1953] stod færdig i 1930(...)

(...)i modsætning til svingbroen [den 4. ] var der på interimsbroen kun ét jernbanespor over broen, og det løb i kørebanen i broens sydvestlige side, medens de to sporvognsspor uafhængigt af jernbanesporene løb i broens midterlinie henholdsvis i den modsatte kørebane(...)"

På baggrund af ovenstående må konkluderes, at tog og sporvogne ikke kørte på samme skinnestrenge men på parallelle spor/skinnestrenge.

Tilbage står så at finde ud af, hvorledes man trafikafviklingsmæssigt fik flettet tog og sporvogne sammen.

Edit: Der er åbenbart lidt uenighed om "nummerering" af broerne. Min nummerering tager udgang i John Poulsens bog, hvor der står, at broen, der blev indviet i 1851, var den tredje.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen